To gamle skoler i Nuuk, senest Atuarfik Samuel Kleinschmidt, er ramt af skimmelsvamp og lukket. Men forældre og skolebestyrelse har i lang tid forsøgt at fortælle kommunen om problemer med indeklimaet.
- Eleverne i 4. klasse har gennem lang tid levet med, at de ikke har haft de rigtige bøger og det rigtige materiale til at blive undervist. Det er gået stærkt ud over undervisningen, mener Pipaluk Kreutzmann Jørgensen.Foto: Leiff Josefsen
- Selvfølgelig skal kommunen lukke ASK. Det
sker jo af hensyn til både elever og lærere. Alt andet ville være uansvarligt,
efter at der er konstateret skimmelsvamp på ASK.
Sådan siger filmproducer og direktør Pipaluk
Kreutzmann Jørgensen.
- Selvfølgelig skal kommunen lukke ASK. Det
sker jo af hensyn til både elever og lærere. Alt andet ville være uansvarligt,
efter at der er konstateret skimmelsvamp på ASK.
Annonce
Sådan siger filmproducer og direktør Pipaluk
Kreutzmann Jørgensen.
Hun har en søn, der har gået i 4. klasse på den
gamle Nuuk-skole Atuarfik Samuel Kleinschmidt, i daglig tale ASK. I sidste uge
blev skolen lukket midlertidigt af Kommuneqarfik Sermersooq.
For nogle uger siden var det byens anden
gamle skole, Atuarfik Ukaliusaq, også kaldet USK, der øjeblikkeligt blev
lukket.
Baggrunden for lukningerne er, at der er
fundet skimmelsvamp på skolerne i centrum af Nuuk.
Træthed, hovedpine og næseblod
Det vækker stor frustration blandt forældre
til børn, der har gået på Nuuk-skolerne, at det er kommet så langt. Især fordi
forældre og skolebestyrelsen længe har gjort opmærksom på skolernes dårlige
stand og problemer med indeklimaet – og kommunen kunne have gjort noget for
lang tid siden.
Pipaluk Kreutzmann Jørgensen fortæller, at
mange af eleverne i sønnens klasse på den nu lukkede skole ASK har haft
problemer med alt fra træthed til hovedpine og næseblod.
- Vi
havde jo ingen beviser på, at det skyldtes skimmelsvamp, men vi havde en
åbenlys mistanke om det var tilfældet, siger hun.
Typiske symptomer på skimmelsvamp er hovedpine,
næseblod, træthed, irritation af øjne og næse - og luftvejsproblemer.
Hun lægger ikke skjul på, at der har været
noget helt galt med indeklimaet på skolen.
- Nu
må kommunen og selvstyret altså tage sig sammen og komme med en udmelding om
Inussuk-skolen. Vores børn lever i skimmelsvamp på ASK, de får ikke en
ordentlig læring og er kastet rundt imellem to skoler i halvandet år. TASSA.
Det skrev Pipaluk Kreutzmann Jørgensen den
26. september i år blandt andet i et facebook-opslag, hvor hun viste billeder
fra den nedslidte skole.
Lige nu er hendes søns 4. klasse sammen med
elever fra andre klasser fra de to lukkede utidsvarende skoler midlertidigt
placeret i alternative undervisningslokaler, indtil den nye skole åbner. Det
har kommunen sørget for.
Flytninger går ud over undervisning
- Nu må kommunen og selvstyret altså tage sig sammen og komme med en udmelding om Inussuk-skolen. Vores børn lever i skimmelsvamp på ASK, de får ikke en ordentlig læring og er kastet rundt imellem to skoler i halvandet år, skrev Pipaluk Jørgensen den 26. september i et opslag på Facebook. Kommuneqarfik Sermersooq har sammen med entreprenøren Istak har fundet en løsning, så byggeriet af den stærkt forsinkede skole Atuarfik Inussuk i Nuuk centrum kan imod elever i august 2026. Det meddelte kommunen den 16. oktober.Foto: Leiff Josefsen
Pipaluks Kreutzmann Jørgensens søn skal
foreløbig gå i skole i kommunens fritidsafdeling på Imaneq 20 i Nuuks centrum. Hun
fortæller, at sønnen og de øvrige elever i hans klasse er blevet kastet frem og
tilbage mellem forskellige undervisningssteder, siden de startede i skole.
- I første og anden klasse gik de på en lillebitte
skole på ASK, hvor der ikke var problemer med skimmel. Så blev de i et år
flyttet til USK. I fjerde klasse blev de i august flyttet tilbage til ASK.
- Min søn og hans klasse rykkede i løbet af
anden klasse til USK, hvor de var hele tredje klasse. I fjerde klasse rykkede
tilbage til ASK. Efter lukningen af ASK er de flyttet til alternative lokaler.
- Eleverne i 4. klasse har gennem lang tid
levet med, at de ikke har haft de rigtige bøger og det rigtige materiale til at
blive undervist. Det er gået stærkt ud over undervisningen, mener hun.
Breve til kommunen
Forældrene og skolebestyrelsen for ASK og USK
og forældrene har gennem årene skrevet flere breve til kommunen, hvor de gjorde
opmærksom på, at elever og lærere ofte blev syge.
- Som
forældre oplever vi desuden at vores børn går i bygninger, som virker forældede
og potentielt sundhedsskadelige. Eksempelvis er der bekymringer om skimmelsvamp
og andre forhold, som kan have alvorlige konsekvenser for vores børns helbred.
Dette er et væsentligt problem, som ikke må ignoreres.
Det skrev en gruppe forældre og skolebestyrelsen
for ASK og USK i slutningen af 2024 til Udvalget for børn og skole, forvaltningen
for området og kommunalbestyrelsen.
Roser lærere
For Pipaluk Kreutzmann Jørgensen har det mest
frustrerende været lang tids uvished om, hvornår den nye skole Atuarfik Inussuk
midt i Nuuk by åbner. Den får plads til 970 elever samt ansatte.
Kommuneqarfik Sermersooq åbner den nye skole
til august næste år og kan tage imod eleverne. Det blev oplyst på kommunens
hjemmeside den 16. oktober.
Men kommunen undlod imidlertid at nævne, at
det sker med flere års forsinkelse.
Pipaluk Kreutzmann Jørgensen har lutter
lovord til lærerne på ASK:
- Jeg
vil rose lærerne, der er engagerede og virkelig har prøvet få det bedste ud af
situationen. Men når man ikke har rammerne til noget som helst, så går det jo
galt, siger Pipaluk Kreutzmann Jørgensen.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.