Efter omstridt amerikansk støtte: Lokalforeninger skal betale tilskud tilbage 

Fire lokale hundeslædeforeninger i Avannaata Kommunia må tilbagebetale transporttilskud, som de har modtaget fra Avannaata Kommunia, da det er kommet frem, at rejseudgifter blev betalt af det amerikansk konsulat under Avannaata Qimussersua.

Fire lokalforeninger for hundeslæder skal tilbagebetale tilskud fra kommunen, som de modtog til brug for rejseudgifter i forbindelse med Avannaata Qimussersua, afviklet i slutningen af marts.
Offentliggjort

Det er kutyme, at Avannaata Kommunia giver transporttilskud til lokale hundeslædeforeninger i forbindelse med Avannaata Qimussersua.

Det gælder også i år, hvor fire lokaleforeninger har modtaget transporttilskud, i forbindelse med at Avannaata Qimussersua blev afviklet i Sisimiut i slutningen af marts. 

Siden er det dog kommet frem, at det amerikanske konsulat har støttet KNQK i forbindelse med Avannaata Qimussersua i form af dækning af transport- og rejseudgifter for slæder, hunde og deltagere.

- Men i år, efter foreningerne har søgt og fået tilskud fra Avannaata Kommunia, blev det opdaget, at transporten, som Air Greenland tog praktisk del i, allerede er blevet dækket af det amerikanske konsulat. 

- På denne baggrund har forvaltningen for udvikling skriftligt bedt de foreninger, som har fået tilskud om at tilbagebetale pengene, lyder det i en orientering til kommunalbestyrelsen.

Hundeslædeballaden

Denne orientering vil kommunalbestyrelsen få besked om på deres møde onsdag den 25. juni.

Den amerikanske støtte til KNQK og Avannaata Qimussersua har affødt stor kritik til KNQK. Støtten faldt nemlig på samme tidspunkt hvor USA viste større interesse for at købe eller overtage kontrollen af Grønland.

På samme tidspunkt meddelte Usha Vance og senere hendes mand USA's vicepræsident J. D. Vance deres ankomst til Nuuk og Sisimiut, men meldte senere igen, at turen kun går til Pituffik.

To foreninger har betalt tilbage

De fire lokalforeninger, der har ansøgt og fået transporttilskud fra kommunen, er Qimussersaq 71 fra Ilulissat, foreningen i Saqqaq/Qeqertaq, Suloraq 84 fra Saattut og Suloraq 87 fra Nuussuaq.

Det samlede beløb er på 436.629 kroner, der skal tilbagebetales til kommunen.

  • Qimussersaq 71 fra Ilulissat: 73.029 kroner
  • Saqqaq/Qeqertaq: 96.459 kroner
  • Suloraq 84 fra Saattut: 99.000 kroner
  • Suloraq 87 fra Nuussuaq: 168.141 kroner

I orienteringen fremgår det, at to lokalforeninger allerede har betalt det skyldige beløb tilbage, mens forvaltningen for sundhed og fritid har dialog med lokalforeningerne i Saqqaq/Qeqertaq og Saattut i forhold til tilbagebetaling.

Powered by Labrador CMS