Domsmændenes betydning for retsagen

Alle borgere mellem 18 år og 70 år med en ren straffeattest kan være domsmænd, men hvad laver en domsmand?

Hver eneste uge afvikles retssager i kredsretterne på tværs af landet. I nogle af sagerne hjælper helt almindelige borgere til - de kaldes domsmænd - og de hjælper rettens juridiske dommer med at dømme i visse foranstaltningssager.

Hvis en domsmænd bliver syg under en retssag, så vil hele retssagen enten blive udskudt til en anden dag, eller hvis domsmanden skal udskiftes, skal retssagen starte forfra. 

Eksemplet på dette er retssagen mod tre unge mænd, tiltalt i alt 15 forskellige forhold i Sisimiut. Under retssagen kastede en af domsmændene op, og var nødt til at komme på hospitalet. Retssagen er derfor blevet udskudt til august.

Hvem kan?

Men hvem kan egentlig blive domsmand? Det er helt almindelige borgere, der kan blive domsmænd. De bor i en af de kommuner, retskredsen omfatter, og kan have forskellig uddannelse og arbejde. 

Der er dog også undtagelser, da du ikke kan være en domsmand, hvis du er medlem af Inatsisartut, ansat ved politiet, kriminalforsorgen, eller er advokat. 

Her er kravene til at blive domsmand:

  • skal bo i Grønland
  • er fyldt 18 år
  • ikke fyldt 70 år før tidligst i 2026
  • har et godt omdømme, hvilket normalt betyder, at du ikke må være dømt i en kriminalsag
  • Domsmændene ved kredsretterne vælges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra dommeren ved Retten i Grønland. Domsmændene ved Retten i Grønland og Grønlands Landsret vælges af Inatsisartut efter indstilling fra henholdsvis dommeren ved Retten i Grønland og landsdommeren. 

    De nuværende domsmænd er udnævnt i perioden 2022 - 2025, domsmænd indstilles for 4 år ad gangen. I Grønland er der Sermersooq kredsret, Qeqqata kredsret, Kujalleq Kredsret og Qaasuitsoq Kredsret. Ved siden af kredsretterne, er der også Grønlands Landsret og Retten i Grønland.

Retssager med krav om foranstaltning

Domsmænd hjælper rettens dommere med at dømme i de kriminalsager, hvor anklageren kræver en foranstaltning, eller når anklagemyndigheden ønsker, at den tiltalte idømmes en strengere foranstaltning end bøde. Retten kan også bestemme, at der skal være domsmænd med til at afgøre en sag, som er af særlig indgribende betydning for tiltalte. Hver sag er der to domsmænd og én dommer.

Domsmænd er med til at afgøre både skyld og foranstaltning, og har den samme indflydelse på afgørelsen som rettens dommere. De fleste sager varer en halv til en hel dag, men nogle sager kan vare flere dage. Domsmænd får et honorar for hver dag, de er i retten. Normalt vil de på et år blive indkaldt 4-5 gange, men nogle gange kan det være mere.

Arbejder tæt sammen med dommeren

Inden sagen begynder i retten, mødes domsmændene i et særskilt lokale sammen med dommeren, der kort fortæller, hvad sagen handler om. Efter at have hørt sagens beviser i retten, går domsmændene og dommeren igen for sig selv og drøfter, om den tiltalte er skyldig, og hvad foranstaltningen skal være. Herefter bliver dommen læst op i retssalen af rettens dommer.

Under retsmøderne skal domsmændene være meget opmærksomme, så de hører alt, hvad der bliver sagt. De skal i hver sag finde den afgørelse, der både er ret og rimelig. Domsmænd skal medvirke til at retssagerne afgøres ud fra, hvad den grønlandske befolkning som helhed mener er retfærdigt. Domsmændene skal repræsentere den almindelige holdning i samfundet og repræsenterer et bredt udsnit af den grønlandske befolkning.

Når man deltager som domsmand bliver man betalt 700 kr. når man har virket i op til 4 timer i en dag, og 1.100 kr. når man har virket i mere end 4 timer i en dag

Lønnen bliver udbetalt efter indberetning fra retterne.

Powered by Labrador CMS