ICC’S FORKVINDE OM MEDLEMSKABET I IMO

Det er sejr for Inuit

Inuit-organisationen har med permanent konsultativ status sikret sig en plads ved bordet, hvor de kan fremlægge dokumenter og sikre inuit-perspektivet i den globale skibsfartspolitik.

Inuit Circumpolar Council (ICC) opnåede den 9. juli 2025 permanent konsultativ status i FN’s internationale søfartsorganisation, IMO – en milepæl og vigtig sejr for Inuit-organisationen, lyder det fra bestyrelsesmedlem i ICC Herb Nakimayak, der var i London i forbindelse med IMO-mødet.
Offentliggjort

Inuit Circumpolar Council (ICC) opnåede den 9. juli 2025 permanent konsultativ status i FN’s internationale søfartsorganisation, IMO.

En milepæl og vigtig sejr for Inuit-organisationen, der siden november 2021 har haft en midlertidig status. 

Inuit Circumpolar Council (ICC) opnåede den 9. juli 2025 permanent konsultativ status i FN’s internationale søfartsorganisation, IMO.

En milepæl og vigtig sejr for Inuit-organisationen, der siden november 2021 har haft en midlertidig status. 

– Beslutninger om skibsruter og beskyttelsen af marine økosystemer har direkte indflydelse på Inuit og vores mulighed for at opretholde vores livsgrundlag. Derfor er det afgørende, at inuit-perspektiver inddrages i de globale beslutningsprocesser, udtaler ICC’s forkvinde Sara Olsvig til Sermitsiaq.

– Ved at etablere en fast og ligeværdig konsultation med Den Maritime Organisation kan vi sikre, at beslutninger om international skibstrafik i højere grad tager hensyn til inuit-viden og rettigheder – både nu og i fremtiden. 

Strategisk arbejde siden 2023

Vejen til den permanente status begyndte allerede under generalforsamlingen i 2023, hvor alle delegerede fra hele det arktiske område – Chukotka, Alaska, Canada og Grønland – besluttede sig om en fælles strategi for permanent engagement i IMO. Strategien lagde vægt på anerkendelsen af oprindelige folks viden, kampen mod undervandsstøj og skibsfartsforurening, samt beskyttelsen af arktiske økosystemer og inuits velbefindende.

– Alle Inuit i Arktis lever – direkte eller indirekte – af havet og dets ressourcer, forklarer Sara Olsvig.

En ny stemme i IMO

IMO er et specialiseret FN-agentur med ansvar for sikkerhed i skibsfarten samt forebyggelse af hav- og luftforurening fra skibe. Organisationen har 176 medlemslande, 67 mellemstatslige organisationer med observatørstatus og 88 ikke-statslige organisationer med konsultativ status. Indtil nu har ingen oprindelige folk haft permanent status i IMO.

I dagene op til beslutningen arbejdede ICC’s repræsentanter – heriblandt bestyrelsesmedlem Herb Nakimayak og to ansatte – aktivt i London for at sikre opbakning blandt medlemslandene.

– Denne milepæl bekræfter den afgørende rolle, som Inuit spiller som skibsejere, operatører, kystbeboere og videnindehavere i udformningen af internationale beslutninger om skibsfart. At blive den første oprindelige folk-organisation med permanent status er ikke kun et skridt fremad for Inuit, men også et vigtigt skridt for alle oprindelige folk, siger Nakimayak i en pressemeddelelse.

Praktiske konsekvenser for inuit

Siden ICC i 2021 fik midlertidig konsultativ status, har organisationen arbejdet for at få indflydelse på beslutninger, der har direkte betydning for inuits liv og erhverv.

– Et konkret eksempel er fra Qaanaaq, hvor erhvervsfangere har fortalt, at støj fra store skibe forstyrrer dyrelivet og jagtområderne. Dyrene flygter fra støjen, og det påvirker fangernes mulighed for at jage, fortæller Sara Olsvig.

Det førte til debat i befolkningen – ikke kun om støj, men også om krydstogtskibes forurening.

– IMO’s arbejde foregår jo, uanset om vi er med eller ej – og beslutningerne kan få negative konsekvenser for vores befolkning. Med permanent status kan vi sikre, at oprindelige folks viden aktivt bliver en del af beslutningsgrundlaget, siger forkvinde i ICC, Sara Olsvig.

– Mange ønskede viden om, hvor stor forureningen egentlig er. IMO’s tekniske diskussioner handler ofte om skibes kapacitet og udstyr – men vores fokus har især været at sikre, at skibene larmer mindst muligt, fordi undervandsstøj påvirker havpattedyr negativt, siger hun. 

– Det er ikke vores hensigt at forhindre skibstrafik i Arktis, men i takt med at trafikken øges, er det vigtigt at sikre, at miljøpåvirkningen bliver så minimal som muligt, understreger ICC’s forkvinde.

Et sårbart Arktis

ICC har som midlertidigt medlem oplevet, at oprindelige folks forhold ofte er fraværende i IMO’s arbejde.

– Mange medlemslande har begrænset kendskab til de særlige forhold i Arktis – for eksempel hvor sårbart miljøet er, at nogle plantearter tager mange år om at vokse op igen, og hvor nemt økosystemerne bliver påvirket af menneskelig aktivitet. Det hænger naturligt sammen med, at mange lande kommer fra helt andre klimaforhold, siger Sara Olsvig. 

– Ved at være fysisk til stede i IMO’s fora sikrer vi, at oprindelige folks viden og perspektiver bliver hørt og taget alvorligt – og det gælder i alle sammenhænge, siger hun.

Tilstedeværelse er vigtig

Med den nye permanente status får ICC adgang til IMO’s tekniske møder, som finder sted fire gange årligt. Her behandles blandt andet krav til skibes udstyr og evne til at sejle sikkert og miljøvenligt i polarområderne. Det gælder også implementeringen af den såkaldte Polarkode, der fastsætter sikkerhedsstandarder for sejlads i Arktis og Antarktis.

– Et konkret eksempel er IMO’s anbefalinger om, at større krydstogtskibe i visse polarområder bør sejle i følgeskab med hinanden – så de kan yde gensidig assistance ved havari. Det er en del af arbejdet med at styrke søsikkerheden og redningsberedskabet (SAR) i de fjerntliggende arktiske farvande, forklarer ICC’s forkvinde.

– IMO’s arbejde foregår jo, uanset om vi er med eller ej – og beslutningerne kan få negative konsekvenser for vores befolkning. Derfor er det afgørende, at vi nu – med permanent status – kan sikre, at oprindelige folks viden aktivt bliver en del af beslutningsgrundlaget. 

– Det er en sejr for Inuit – og et vigtigt skridt fremad for alle oprindelige folk, slutter Sara Olsvig.

 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS