Inuit-organisationen har med permanent konsultativ status sikret sig en plads ved bordet, hvor de kan fremlægge dokumenter og sikre inuit-perspektivet i den globale skibsfartspolitik.
Inuit Circumpolar Council (ICC) opnåede den 9. juli 2025 permanent konsultativ status i FN’s internationale søfartsorganisation, IMO – en milepæl og vigtig sejr for Inuit-organisationen, lyder det fra bestyrelsesmedlem i ICC Herb Nakimayak, der var i London i forbindelse med IMO-mødet.Foto: ICC
Inuit
Circumpolar Council (ICC) opnåede den 9. juli 2025 permanent konsultativ status
i FN’s internationale søfartsorganisation, IMO.
En milepæl og vigtig sejr for
Inuit-organisationen, der siden november 2021 har haft en midlertidig status.
Inuit
Circumpolar Council (ICC) opnåede den 9. juli 2025 permanent konsultativ status
i FN’s internationale søfartsorganisation, IMO.
Annonce
En milepæl og vigtig sejr for
Inuit-organisationen, der siden november 2021 har haft en midlertidig status.
–
Beslutninger om skibsruter og beskyttelsen af marine økosystemer har direkte
indflydelse på Inuit og vores mulighed for at opretholde vores livsgrundlag.
Derfor er det afgørende, at inuit-perspektiver inddrages i de globale
beslutningsprocesser, udtaler ICC’s forkvinde Sara Olsvig til Sermitsiaq.
– Ved at
etablere en fast og ligeværdig konsultation med Den Maritime Organisation kan
vi sikre, at beslutninger om international skibstrafik i højere grad tager
hensyn til inuit-viden og rettigheder – både nu og i fremtiden.
Strategisk
arbejde siden 2023
Vejen til den
permanente status begyndte allerede under generalforsamlingen i 2023, hvor alle
delegerede fra hele det arktiske område – Chukotka, Alaska, Canada og Grønland
– besluttede sig om en fælles strategi for permanent engagement i IMO.
Strategien lagde vægt på anerkendelsen af oprindelige folks viden, kampen mod
undervandsstøj og skibsfartsforurening, samt beskyttelsen af arktiske
økosystemer og inuits velbefindende.
– Alle Inuit
i Arktis lever – direkte eller indirekte – af havet og dets ressourcer,
forklarer Sara Olsvig.
En ny
stemme i IMO
IMO er et
specialiseret FN-agentur med ansvar for sikkerhed i skibsfarten samt
forebyggelse af hav- og luftforurening fra skibe. Organisationen har 176
medlemslande, 67 mellemstatslige organisationer med observatørstatus og 88
ikke-statslige organisationer med konsultativ status. Indtil nu har ingen
oprindelige folk haft permanent status i IMO.
I dagene op
til beslutningen arbejdede ICC’s repræsentanter – heriblandt bestyrelsesmedlem
Herb Nakimayak og to ansatte – aktivt i London for at sikre opbakning blandt
medlemslandene.
– Denne
milepæl bekræfter den afgørende rolle, som Inuit spiller som skibsejere,
operatører, kystbeboere og videnindehavere i udformningen af internationale
beslutninger om skibsfart. At blive den første oprindelige folk-organisation
med permanent status er ikke kun et skridt fremad for Inuit, men også et
vigtigt skridt for alle oprindelige folk, siger Nakimayak i en
pressemeddelelse.
Praktiske
konsekvenser for inuit
Siden ICC i
2021 fik midlertidig konsultativ status, har organisationen arbejdet for at få
indflydelse på beslutninger, der har direkte betydning for inuits liv og
erhverv.
– Et konkret
eksempel er fra Qaanaaq, hvor erhvervsfangere har fortalt, at støj fra store
skibe forstyrrer dyrelivet og jagtområderne. Dyrene flygter fra støjen, og det
påvirker fangernes mulighed for at jage, fortæller Sara Olsvig.
Det førte til
debat i befolkningen – ikke kun om støj, men også om krydstogtskibes
forurening.
– IMO’s arbejde foregår jo, uanset om vi er med eller ej – og beslutningerne kan få negative konsekvenser for vores befolkning. Med permanent status kan vi sikre, at oprindelige folks viden aktivt bliver en del af beslutningsgrundlaget, siger forkvinde i ICC, Sara Olsvig.Foto: Gerner Rasmussen
– Mange
ønskede viden om, hvor stor forureningen egentlig er. IMO’s tekniske
diskussioner handler ofte om skibes kapacitet og udstyr – men vores fokus har
især været at sikre, at skibene larmer mindst muligt, fordi undervandsstøj
påvirker havpattedyr negativt, siger hun.
– Det er ikke
vores hensigt at forhindre skibstrafik i Arktis, men i takt med at trafikken
øges, er det vigtigt at sikre, at miljøpåvirkningen bliver så minimal som
muligt, understreger ICC’s forkvinde.
Et sårbart
Arktis
ICC har som
midlertidigt medlem oplevet, at oprindelige folks forhold ofte er fraværende i
IMO’s arbejde.
– Mange
medlemslande har begrænset kendskab til de særlige forhold i Arktis – for
eksempel hvor sårbart miljøet er, at nogle plantearter tager mange år om at
vokse op igen, og hvor nemt økosystemerne bliver påvirket af menneskelig
aktivitet. Det hænger naturligt sammen med, at mange lande kommer fra helt
andre klimaforhold, siger Sara Olsvig.
– Ved at være
fysisk til stede i IMO’s fora sikrer vi, at oprindelige folks viden og
perspektiver bliver hørt og taget alvorligt – og det gælder i alle sammenhænge,
siger hun.
Tilstedeværelse
er vigtig
Med den nye
permanente status får ICC adgang til IMO’s tekniske møder, som finder sted fire
gange årligt. Her behandles blandt andet krav til skibes udstyr og evne til at
sejle sikkert og miljøvenligt i polarområderne. Det gælder også
implementeringen af den såkaldte Polarkode, der fastsætter sikkerhedsstandarder
for sejlads i Arktis og Antarktis.
– Et konkret
eksempel er IMO’s anbefalinger om, at større krydstogtskibe i visse
polarområder bør sejle i følgeskab med
hinanden – så de kan yde gensidig assistance ved havari. Det er en del af
arbejdet med at styrke søsikkerheden og redningsberedskabet (SAR) i de
fjerntliggende arktiske farvande, forklarer ICC’s forkvinde.
– IMO’s
arbejde foregår jo, uanset om vi er med eller ej – og beslutningerne kan få
negative konsekvenser for vores befolkning. Derfor er det afgørende, at vi nu –
med permanent status – kan sikre, at oprindelige folks viden aktivt bliver en
del af beslutningsgrundlaget.
– Det er en
sejr for Inuit – og et vigtigt skridt fremad for alle oprindelige folk, slutter
Sara Olsvig.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.