Derfor er der nye restriktioner i Nuuk Lufthavn

I weekenden hørte vi om nye og besværlige tider på vej for Air Greenland og flypassagerer i Grønland. Det skyldes, at Nuuk Lufthavn får forringede muligheder for at afvikle mange flyvninger på kort tid. Trafikstyrelsen uddyber her baggrunden for de nye restriktioner.

Flyene i Nuuk kan ikke længere lette og lande så hurtigt efter hinanden, og det belaster hele trafikprogrammet.
Offentliggjort

Nuuk Lufthavn ligger nu under for nye og udfordrende regler. Trafikstyrelsen, der fører tilsyn med lufthavne, har indskrænket antallet af operationer, som må foregå i lufthavnen pr. time. En operation er, når man enten letter eller lander i lufthavnen. 

De nye begrænsninger vil ifølge flyselskabet få væsentlige konsekvenser, især for indenrigsruterne. Air Greenland fortalte som de første om problemet fredag. 

Nuuk Lufthavn ligger nu under for nye og udfordrende regler. Trafikstyrelsen, der fører tilsyn med lufthavne, har indskrænket antallet af operationer, som må foregå i lufthavnen pr. time. En operation er, når man enten letter eller lander i lufthavnen. 

De nye begrænsninger vil ifølge flyselskabet få væsentlige konsekvenser, især for indenrigsruterne. Air Greenland fortalte som de første om problemet fredag. 

Sermitsiaq har bedt Trafikstyrelsen om baggrunden og nu fået svar: 

– Trafikstyrelsens luftfartsinspektører har på et ekstraordinært tilsyn mandag den 22. september 2025 - og efter en gennemgang af Greenland Airports håndtering af sommerens trafikprogram - konstateret, at Greenland Airports på en række områder ikke har efterlevet de vilkår, der var gældende for Nuuk Lufthavn og deres flyveinformationstjeneste (AFIS-tjeneste), skriver kontorchef Signe Marie Finderup Slot.

– Derudover har der været mere flytrafik i Nuuk Lufthavn med flere nye luftfartsselskaber end Greenland Airports på forhånd havde meldt ind, fortsætter hun.

Problemer i luften

Begrænsningerne går ud på, at der fremover kun må være fire operationer ind og ud af Nuuk i timen, og højst to af disse må være ankomster. 

– Undtaget fra begrænsningerne er prioriterede flyvninger som fx ambulanceflyvninger eller nød- og redningsoperationer. Herudover tillades en enkelt lokal helikopteroperation i luftrummet omkring lufthavnen ad gangen, fortæller Trafikstyrelsen. 

Det giver svære udfordringer for flytrafikken, fordi Air Greenlands program er bygget op omkring Nuuk og muligheden for at lande flere fly inden for en kort tidshorisont. Det fremgik også af selskabets udmeldinger i sidste uge. 

– Før ændringen har Air Greenland opereret med op til otte flyoperationer i timen i forbindelse med Atlantflyvningen til og fra Danmark. Nu er der kun tilladt fire. Det betyder, at cirka 40 procent af de samme-dagsforbindelser mellem kysten og Nuuk, hvor Atlantflyet lander, ikke længere kan gennemføres som planlagt, sagde Air Greenlands driftsdirektør, Line Frederiksen. 

Kan ikke sige noget om tidshorisont

Det vil også medføre, at flere rejsende fremover bliver nødsaget til at overnatte i Nuuk i stedet for at nøjes med en enkelt rejsedag. 

Trafikstyrelsen kan ikke fortælle, hvor længe den nye situation for lufthavnen og lufttrafikken kommer til at vare. 

– Vi skal understrege, at uanset at det er Trafikstyrelsen, der har pålagt Greenland Airports en række restriktioner, er det Greenland Airports, der har det endelige ansvar for sikkerheden i lufthavnen. Derfor kan vi heller ikke vurdere, hvad tidshorisonten måtte være for at komme på plads med de nye tiltag, siger Signe Marie Finderup Slot. 

Air Greenland forudser løbende ændringer i rejseplanerne for de kommende måneder.

– Vi håber, at vi sammen med Air Greenland kan etablere en anden flyvesikker løsning, som minimerer konsekvenserne for flypassagererne, inden for de næste 4-5 uger, udtalte Greenland Airports direktør, Jens R. Lauridsen, fredag.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS