Naleraq har igennem flere § 37 spørgsmål søgt svar på hvordan Naalakkersuisut forholder sig til hjemløshed og om hvilke initiativer der er på området.
Ilisimatusarfik lavede den første optælling af hjemløse i landet i 2022. Undersøgelsen viste, at der er i alt 491
hjemløse fordelt i landets kommuner, hvoraf 356 er mænd og 135 er kvinder.Arkivfoto: Leiff Josefsen
Det nye Naalakkersuisut har efter valget valgt "at videreføre hjemløsestrategien så vidt muligt", lyder det fra Naalakkersuisoq for sociale anliggender, arbejdsmarked, indenrigsanliggender og miljø, Bentiaraq Ottosen (A) i et svar til Naleraq's Jens NapãtôK’s § 37 spørgsmål om hjemløsestrategien.
Strategiens hovedmotto er at "alle har ret til et godt liv", og blev lanceret i januar 2023. Hvor mange hjemløse strategien frem til nu har hjulpet, er der ikke nogen valide talmateriale på.
- Trods strategien oplever vi stadig mange borgere, der sover i trappeopgange, telte eller under andre uegnede forhold – både i Nuuk, på kysten og i bygderne. Når efterår og vinter nærmer sig, stiger risikoen for alvorlige helbredsproblemer og social marginalisering. På den baggrund ønsker jeg en redegørelse for status på implementeringen af strategien og hvordan Naalakkersuisut vil sikre, at indsatsen kommer hele landet til gavn, begrunder NapãtôK’ sine spørgsmål.
Store udfordringer med at realisere konkrete initiativer
Annonce
Til trods for den meget klare strategi, tyder noget på at folk som er ramt af hjemløshed ikke er faldende i antal. Men Naalakkersuisut oplyser at de sammen med Ilisimatusarfik skal lave en ny hjemløsetælling i løbet af 2026.
Bentiaraq Ottosen fortæller endvidere i sit svar til Jens NapãtôK’ (N), at kun tre af hele 13 initiativer er blevet gennemført. Nemlig definition af hjemløshed, hjemløsetælling samt boliger til hjemløse i Nuuk.
Det store forsøgsprojekt "Housing first"-pilotprojektet, hvor det er formålet, at der skabes ro og stabilitet omkring borgeren, ved at tilbyde dem et fast sted at bo for en længere periode, er af Naalakkersuisut anset som lovende, og at Naalakkersuisut derfor ønsker at udvide konceptet til andre byer.
Men hjemløshed er ikke på dagsordenen under denne efterårssamling. Eftersom Naalakkersuisut gerne vil videreføre hjemløsestrategien, må man antage at der kommer en opfølgning af strategien senere.