De bortadopterede og de juridisk faderløse venter stadig på en anerkendelse

I perioden fra 1950-79 blev 150-200 børn bortadopteret fra Grønland til Danmark på et mere eller mindre tvivlsomt retsgrundlag. Blandt de bortadopterede er Margrete Johansen, der kom til Danmark som halvandetårig med et dansk ægtepar.

Margrete Johansen sendte sidste år sammen med tre andre bortadopterede fra Grønland et stævningsudkast til staten for at have godkendt de tvivlsomme adoptioner.

 Efterfølgende valgte staten at afvise anmodningen om godtgørelse på i alt en million kroner for at krænke deres menneskerettigheder, da de blev fjernet fra deres biologiske forældre. 

Ifølge de bortadopteredes advokat Mads Pramming med begrundelsen, at sagerne var forældede, og at det ikke var dokumenteret, at der ikke var samtykke fra de biologiske forældre.

Men Margrete Johansen mener fortsat, at staten skal tage ansvar og anerkende, at bortadoptionen har haft voldsom indflydelse på hendes og de andre bortadopteredes liv.

Brud på menneskerettigheder

 I Nuuk venter Klaus Frederiksen også på en anerkendelse.

Han repræsenterer de juridisk faderløse, der var børn født uden for ægteskab i Vestgrønland før 1963 og i Nord- og Østgrønland før 1974. I denne tidsperiode havde de danske mænd ingen faderskabsforpligtelse, og det betød at børnene ikke vidste, hvem deres far var, da de ikke var berettiget til at arve eller tage han efternavn. Først i 2014 blev loven ændret, så de juridisk faderløse kunne rejse faderskabssager.

Ifølge en rapport fra Børne- og Socialministeriet var der i 2017 cirka 3.300 juridisk faderløse i Grønland og 1.300 juridisk faderløse grønlændere i Danmark. 26 af dem herunder Klaus Frederiksen valgte at stævne Danmark for brud på menneskerettighederne og deres ret til familieliv.

Opbakning fra Naalakkersuisut 

For nylig gav den danske statsminister Mette Frederiksen en undskyldning og en anerkendelse til piger og kvinder i spiralsagen.

Men de bortadopterede og de faderløse venter stadig på en udmelding fra statens side.

Senest har Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier, Mads Pedersen (IA) støttet deres sag i et åbent brev til socialminister Sophie Hæstorp Andersen (Soc.), hvor han opfordrer hende til at komme med en godtgørelse og en undskyldning til de bortadopterede og de juridisk faderløse.

Ifølge Mads Pedersen så er den juridiske afvisning af de bortadopterede sager en personlig afvisning af dem som mennesker.

”Det er en afvisning af deres livshistorie, af deres identitet og deres menneskelighed”, står der i brevet.

Ifølge Mads Pedersen bør de bortadopterede sag genåbnes.

Kræver undskyldning og genåbning af sager 

Derudover mener Mads Pedersen, at de juridisk faderløse skal have en undskyldning.

”De bortadopterede og juridisk faderløse har lidt svie og smerte på grund af datidens uretmæssige praksis og mangelfulde lovgivning. Derfor mener jeg, at det er nødvendigt, at den danske stat yder dem oprejsning ved at anerkende det svigt, både de og deres familier har været udsat for. Det vil kræve en undskyldning til de juridisk faderløse og en genåbning af sagen vedrørende de bortadopterede.”

For Margrete Johansen betyder opbakningen fra Naalakkersuisut meget. 

– Det er en dejlig støtte at have ham og vide, at han står med os og ikke glemmer os. Han anerkender, at det vi har været udsat for, har haft stor indflydelse på vores liv, siger Margrete Johansen, de er vred og forarget over, at den danske socialminister endnu ikke offentligt har svaret på brevet.

Ingen opfølgning i sagen 

Klaus Frederiksen opfordrer også socialministeren til at tage sig sammen og påtage sig et ansvar for de både de bortadopterede og de juridisk faderløse. 

– Vi gør jo ikke det her for sjov. Og når statsministeren under sit besøg i Nuuk og overfor hele verden har udtalt sig om, at der er sket forbrydelser mod ikke bare spiralkvinderne men også andre grønlændere, så er det jo mærkeligt, at man bliver ved med at sylte vores sager. 

Klaus Frederiksen stod med et skilt foran Katuaq, da undskyldningsceremonien blev afholdt, og efterfølgende kom Mette Frederiksen hen og hilste på ham og de andre repræsentanter for de juridisk faderløse. 

– Men der har ingen opfølgning været. Vi har intet hørt. Jeg mener, at der er behov for en anerkendelse af vores situation, og at der er sket en forskelsbehandling af os. Det skal der undskyldes for og eventuelt kompenseres for økonomisk, siger Klaus Frederiksen. 

Sermitsiaq har flere gange kontaktet Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen for at høre, om hun har modtaget brevet og om hun har svaret, samt hvad hun eventuelt har svaret. Men beskeden fra ministeriet lyder, at ministeren i første omgang svarer Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier direkte.