Børnetalsmand: Ny patient-erstatningslov skal forbedres

Der er behov for mere vejledning til de berørte i sager om fejlbehandling i sundhedsvæsenet, mener børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.

- Det, som folk virkelig har behov for, er klagehjælp under hele processen, siger Aviâja Egede Lynge.
Offentliggjort

Inatsisartut behandler i øjeblikket et lovforslag, der skal forbedre patienters klage- og erstatningsadgang i forbindelse med eksempelvis fejlbehandling, eller hvis de har mistet et barn på grund af fejlbehandling i sundhedsvæsenet.

Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge er overordnet positiv overfor hensigten med forslaget, men forslaget bør forbedres på visse punkter inden vedtagelse, siger hun til Sermitsiaqs netavis.

- Det, som folk virkelig har behov for, er klagehjælp under hele processen, siger hun og fortsætter:

Skal være meget inde i sagerne

- Nu kommer der et vejledningskontor,  men problemet er, at patienter ved ikke særligt meget om, hvad der vigtigt i en klage eller erstatningssag, forstået på den måde, at når der sker en afgørelse - så er det journalen og lægens ord, der vægter.

-  Så hvis du ikke er meget inde i sagerne, står patienter eller pårørende til at tabe hver gang.

Børnetalsmandsinstitutionen udarbejdede i 2023 et notat med flere eksempler på børn, som var blevet mangelfuldt eller direkte fejlbehandlet i sundhedsvæsenet, og derfor har Aviâja Egede Lynge indgående kendskab til patienter og pårørendes oplevelser.

Aviâja Egede Lynge siger, at vejledningen af patienter eller efterladte pårørende må og skal forbedres, fordi syge og mennesker i sorg i forvejen har svært ved at overskue deres rettigheder og finde vej igennem systemerne.

- Det er noget andet, når man står med folk i sorg, og jeg synes, der mangler er en dedikeret klageenhed, siger hun. 

- Landslægeembedet får meget magt

Derudover er børnetalsmanden betænkelig ved en formulering i bemærkningerne til lovforslaget. Bemærkningen handler om, at Landslægeembedet skal vurdere indkomne klager og lave en sagsfremstilling til Styrelsen for Patientklager eller Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn.

I bemærkningen står, at "Landslægeembedets sagsbehandling skal herved sikre, at grønlandske klager bliver vurderet ud fra forholdene i Grønland."

Formuleringen bekymrer Aviâja Egede Lynge:

- Hvad mener de med det? Skriver man så, at man skal lige huske, at Grønland ikke har så mange læger? Det er en stor magt at give til Landslægeembedet, siger hun.

Aviâja Egede Lynge har fredag foretræde for Familie- og Sundhedsudvalget i Inatsisartut, hvor hun vil forelægge sine synspunkter.

Powered by Labrador CMS