Grønlandske børn vælger engelsk frem for dansk – og det er ikke en
ny tendens. Derfor bør børns ønske om at få engelsk som første fremmedsprog
ikke længere ignoreres. Det siger Jens Napãtôĸ’, 1. viceborgmester i Avannaata
Kommunia og medlem af Inatsisartut for Naleraq. Han bakkes op af
bestyrelsesmedlem i lærernes fagforening, IMAK.
Børnene skal høres
Grønlandske børn vælger engelsk frem for dansk – og det er ikke en
ny tendens. Derfor bør børns ønske om at få engelsk som første fremmedsprog
ikke længere ignoreres. Det siger Jens Napãtôĸ’, 1. viceborgmester i Avannaata
Kommunia og medlem af Inatsisartut for Naleraq. Han bakkes op af
bestyrelsesmedlem i lærernes fagforening, IMAK.
Børnene skal høres
Ifølge Jens Napãtôĸ’ er behovet for det danske sprog mindre end
tidligere, fordi Grønland er ved at udvikle sig til en mere globaliseret
nation.
– Flere og flere, især børn, mener, at engelsk bør være det første
fremmedsprog i folkeskolen. Børn vælger at tale engelsk og nægter at tale dansk
– og det skal vi lytte til.
– Undervisningen bør baseres på det sprog, barnet ønsker at lære. Det er den
eneste måde at sikre gode faglige resultater, siger han.
Napãtôĸ’, der selv er uddannet lærer, mener, det er
uhensigtsmæssigt at fastholde et politisk mål, som går imod børnenes vilje.
Børnene viser vejen
Han påpeger, at mange børn i dag følger med i verdensbegivenheder
på engelsk:
– Vi kan ikke tvinge børn til at lære et sprog, de ikke ønsker. I
årevis har folkeskolen været struktureret efter en dansk model, men nu er tiden
inde til at tage udgangspunkt i virkeligheden.
Han mener også, at det er forkert at tro, at dem, der taler dansk, er bedre end
dem, der ikke gør.
– Der er cirka 1,5 milliarder mennesker i verden, der taler
engelsk, mens kun omkring seks millioner taler dansk.
– Børnene, som følger med i den globale udvikling, fortæller os, hvordan vi bør
tilpasse undervisningen.
Napãtôĸ’ understreger, at Naleraq ikke ønsker at diskriminere
danskere, men at dansk fremover bør være et valgfag i folkeskolen.
Engelsk foretrækkes af børn
Helene H. Heilmann, lærer på Atuarfik Kilaaseeqqap Atuarfia i
Maniitsoq og bestyrelsesmedlem i IMAK, bekræfter udviklingen. Hun fortæller, at
lærerne har bemærket en markant stigning i børns brug af engelsk.
– I takt med øget internetbrug lærer børn engelsk meget hurtigt.
– Vi ser, at børn i stigende grad ikke er motiverede for at lære dansk, og at
omkring halvdelen – eller flere – bruger engelsk meget uden for skolen.
Hun tilføjer, at børn, der foretrækker engelsk, ofte har sværere
ved at lære dansk – og at nogle kan være påvirkede af holdninger fra hjemmet.
Men der kan opstå udfordringer i kommunikationen mellem børn og
forældre, når børnene forsøger at forklare noget på engelsk, understreger
Helene H. Heilmann.
Bekymringer for det grønlandske sprog
Heilmann bemærker også, at flere børn taler engelsk med hinanden
til dagligt:
– Det hjælper dem med at kommunikere internationalt, men det kan
samtidig være en barriere for grønlandsk.
– Nogle børn taler så meget engelsk, at deres grønlandske er blevet gebrokkent.
For 8–10 år siden foretrak mange dansk, men nu er det engelsk, der dominerer.
I dag starter fremmedsprogsundervisning allerede i 1. klasse, og
fra 3. klasse udvides den gradvist.
Behov for ny sprogpolitik
IMAK diskuterer muligheden for at erstatte dansk som første
fremmedsprog i folkeskolen med engelsk. Men det vil kræve store ændringer.
– Mange videregående uddannelser benytter danske lærebøger. Hvis
vi går over til engelsk, mangler vi både lærebøger og kvalificerede
engelsklærere, siger Helene H. Heilmann.
Hun mener, at der hurtigst muligt bør udarbejdes en ny
sprogpolitik i samarbejde med lærere, forskere og elever.
