Billigt genbrugstøj hitter, men leder det til overforbrug?

To fyldte kufferter med tøj.

Så meget tøj køber hver dansker i gennemsnittet om året, ifølge tal fra tænketanken CONCITO.

Det er for længst fastslået, at tøjindustrien slider på klimaet, fordi det kræver mange ressourcer at producere en t-shirt eller et par bukser.

- Så vi skulle rigtig gerne et sted hen, hvor vi begynder at bruge alt det tøj, der er i omløb, noget mere, siger Mette Dalgaard Nielsen.

Hun er ph.d.-stipendiat ved Det Kongelige Akademi i København, hvor hun forsker i gensalg og cirkulær omstilling i tøjbranchen.

Her kommer genbrugstøj ind i billedet. For takket være nye gensalgsplatforme og genbrugsbutikker har danskere - og særligt unge taget genbrug til sig.

En undersøgelse fra Røde Kors viser, at næsten tre ud af fire danskere købte genbrugstøj i 2024, og DBA’s genbrugsindeks kortlægger, at ni ud af 10 unge har købt genbrug inden for de seneste år.

Men er genbrugstøj altid vejen frem, hvis man vil have et tøjforbrug med et lavere klimaaftryk? Det forsøger vi at svare på med hjælp fra to forskere.

Det grønne guld

Som udgangspunkt er genbrug en god ting for klimaet. Problemet er bare, at vi stadig har en tøjindustri, som producerer og sælger nyt tøj i store mængder. Hvor meget der produceres vides ikke, hvilket også er blevet fremhævet som et problem i industrien.

- Jo mere der produceres, jo mere køber vi, og jo mere vil vi også have at skille os af med igen, siger Mette Dalgaard Nielsen.

Genbrug er derfor ikke problemet. Men det stigende forbrug af genbrug er en konsekvens af det »lineære produktionsparadigme«, der eksisterer lige nu, forklarer hun.

Der sendes hele tiden nyt tøj i cirkulation — og som også ender i genbrugsbutikker og på gensalgsplatforme, som ikke altid kan sælges.

- Så længe der er en traditionel industri, der tjener penge på samme måde, som de ellers havde gjort, er muligheden for, at genbrug skulle reducere mængden af nyproducerede varer meget lille, forklarer Mette Dalgaard Nielsen.

Mere og mere gensalg

Gensalgsmarkedet har også vokset sig større de seneste år, forklarer hun. I 2024 tjente platformen Vinted, der opkøbte danske Trendsales, også sit første overskud.

Selvom der ikke er tal på forbruget på gensalgsplatformene, har både Politiken og TV 2 dækket, hvordan nogle unge modtager pakker hver dag.

En af grundene til, at vi køber meget brugt tøj er også, at meget sælges rigtig billigt, lyder det fra Mette Dalgaard Nielsen. Det gælder blandt andet brugte designervarer, hvor man ofte kan gøre sig en god handel. Og jo flere produkter, der kommer ind på gensalgsplatformene, jo bedre muligheder får køberne for at gøre sig en god handel. Det giver køberne lyst til at sælge deres produkter via platformen, og dermed bliver platformen mere populær.

- Vi har en tendens til at anskaffe os ting, uafhængigt af at vores klædeskabe allerede er fulde, og vores behov i virkeligheden også er opfyldte, siger hun.

Når genbrug fører til overforbrug

Netop den problematik har Ruby Bubinek undersøgt i sin forskning. Hun er ph.d.-studerende på SDU Life Cycle Engineering og har i et nyt studie undersøgt effekten af en genbrugsbutik i Odense.

Selvom studiet viser, at genbrugsshopping kan være med til at reducere drivhusgasudledninger, så kan de reduktioner modvirkes af den såkaldte ‘rebound-effekt’.

Effekten beskriver, hvordan nye effektive teknologier gør, at varer bliver billigere, så man faktisk ender med at forbruge mere. For eksempel hvis man skifter til en energiudbyder, hvor det bliver nemmere og billigere for dig at bruge det varme vand.

- Nu tænker du måske, at du kan tage et bad mere om ugen, fordi det er så billigt. Men ved at gøre det, ender du muligvis med at forbruge mere, end du gjorde før, forklarer Ruby Bubinek.

Selvom studiet kun undersøger genbrugsmøbler, peger forskerne på, at der i forhold til genbrugstøj også sker en rebound-effekt.

Fordi man i dag har mulighed for at købe genbrugstøj nemt og billigt, kan det altså betyde, at man forbruger mere af det.

- Genbrug har potentialet til at reducere tøjs CO2-aftryk. Men det løser kun et symptom og adresserer ikke roden af problemet: at vi skal reducere vores overforbrug, siger Ruby Bubinek.

Køb mindre, og brug det mere

Så hvad skal du gøre, hvis du gerne vil mindske mængden af tøj, du køber, men alligevel gerne vil opdatere din garderobe?

- Man skal købe det produkt, som der er størst sandsynlighed for, at man vil bruge allermest, svarer Mette Dalgaard Nielsen.

Hvis man derfor står over for en beslutning, om man skal købe noget tøj eller ej, kan man følge disse trin:

1. Kig efter tøj i dit eget klædeskab

2. Køb tøjet brugt

3. Brug det tøj, du køber - og pas på det

Samtidig peger Mette Dalgaard Nielsen på en tendens, hvor folk køber brugt tøj, de ikke har brug for, fordi de per automatik tænker, at det er bæredygtigt. Men det er ikke købet i sig selv, der er klimamæssigt forsvarligt:

- Det er faktisk en selv, der skal på arbejde i det øjeblik, at tøjet kommer hjem i ens garderobe, og man skal i gang med at bruge det. Det er dér, man har mulighed for at gøre en forskel.

Hun understreger imidlertid også, at ansvaret i høj grad ligger hos tøjvirksomhederne, som tjener penge på at holde produktionen i gang.

Fire råd til en mere bæredygtig garderobe

Selvom vores tøjforbrug også er et spørgsmål om tøjindustriens ansvar, kan vejen til et mere klimavenligt klædeskab kan begynde med de ovenstående trin. Samtidig kan man også følge disse råd for et mere bevidst tøjforbrug:

1. Brug det, du allerede har. Første råd er at kigge i klædeskabet. Hvis du alligevel føler dig fristet til at købe nyt, skal du spørge sig selv, om du nu virkelig har brug for en sweater, siger Mette Dalgaard Nielsen:

- Hvad er det, der passer godt ind i mit liv? Og ikke, hvad er det, industrien gerne vil have, at jeg skal købe ind i nu, fordi det er den nyeste mode.

2. Sælg eller donér med omhu. Det er godt for klimaet, hvis tøjet kan få et længere liv, siger Mette Dalgaard Nielsen. Og i nogle tilfælde kan videresalg være en løsning. Men det er en god idé at være opmærksom på, om der er en køber, der vil værdsætte det - vil de passe lige så godt på din velholdte sweater?

- Hvis der ikke er nogen, der vil værdsætte det, så gør man måske i højere grad sig selv en tjeneste, siger Mette Dalgaard Nielsen.

For det er ikke sikkert, at de vil bruge samme tid og energi på at passe på tøjet. Man kan gøre sig de samme overvejelser, når man donerer, siger hun.

3. Kend dine behov. Cykler du til arbejde hver dag? Eller tager du bussen? Det er nogle af de funktionelle behov, man kan have i overvejelserne. Hvis du for eksempel sveder meget i dit tøj, kan du tjekke, om det hænger sammen med det materiale, det er lavet af. Derfor kan du med fordel overveje dine egne behov, og hvad der gør netop dig tilpas i dit tøj. - Har man det godt i uld, har man det godt i bomuld, har man det godt i hør? Foretrækker man en løs pasform, eller skal tøjet sidde til? Er det let at vedligeholde? Afspejler det den funktion, det skal have? siger Mette Dalgaard Nielsen.

4. Hav respekt for dit tøj. Man skal kun investere i tøj, som man har lyst, tid og energi til at tage sig af, lyder det afslutningsvis fra Mette Dalgaard Nielsen. Derfor skal man være opmærksom på, hvad det kræver af én, og hvor langt man er villig til at gå for det. Det gælder blandt andet, hvor ofte man vasker det, og hvordan man vasker det. Måden, hvorpå man behandler sit tøj, kan nemlig være med til at forlænge dets levetid.