Bekymrende ungetendenser i Qeqqata Kommunia
Tidlig seksuel debut, cybermobning og sen sengetid præger skolebørn i Qeqqata Kommunia. Nye tal fra HBSC-rapporten for 2024 vækker bekymring blandt politikere i Qeqqata Kommunia. Ifølge rapporten har hele 55% af elever over 14 år allerede haft deres seksuelle debut. Oplysningen får formanden for Udvalget for Uddannelse, Evelyn Frederiksen, til at råbe vagt i gevær.
Qeqqata Kommunia
Klokken nærmer sig 13:30, og skoledagen er slut for nogle af eleverne på skolen. Udenfor samles små grupper af børn og unge, mens de chatter, griner og kaster sig ud i dagens eftermiddagssysler.
Men bag facaden på det daglige skoleliv i Qeqqata Kommunia gemmer sig en række alvorlige bekymringer – bekymringer, som politikerne nu ønsker at sætte på dagsordenen.
Rapporten viser, at 29% af de adspurgte elever har oplevet cybermobning.
Formanden for Udvalget for Uddannelse i Qeqqata, Evelyn Frederiksen (S), har netop gennemgået den seneste HBSC-rapport for kommunen, og tallene bekymrer hende:
- Vi har gennemgået tallene i udvalget, som vi mener, vi må tage op til kommunalbestyrelsen.
Flere bekymringer
Det er ikke kun cybermobning, der er bekymrende blandt eleverne.
Ifølge rapporten har over halvdelen af kommunens 14-årige elever allerede haft deres seksuelle debut. Hele 55% af elever over 14 år allerede haft deres seksuelle debut.
Som om det ikke var nok, viser rapporten, at mange unge i kommunen har udfordringer med søvnmangel. Blandt 9.-10. klasserne kommer hele 41% først hjem efter kl. 23 på skoledage, som betyder, at eleverne går sent i seng.
11 ud af 133 elever i Qeqqata Kommunia har prøvet at ryge hash i Qeqqata Kommunia, hvor 7 af elevernes svar kommer fra Nalunnguarfiup Atuarfia og 5 af dem fra Atuarfik Kilaaseeraq. 7 ud af 75 kan let få fat i hash.
Debat blandt befolkningen
Det nye tal bliver ikke tiet ihjel i kommunen. Formanden for Udvalg for Uddannelse vil informere alle, som har et ansvar:
- Forældrene har ansvaret. Skolebestyrelsen og forældrerepræsentanter skal informeres. Der skal også være debat blandt befolkningen.
Kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia skal drøfte de resultater fra HBSC-rapporten på et kommunalbetyrelsesmøde den 31. oktober.