Arbejdssøgende steget siden sidste år

Antal registreret arbejdssøgende er steget med 232 personer i juni 2025 i forhold til samme måned som året før. Langtidsregistreret arbejdssøgende er dog faldet i samme periode.

Offentliggjort

Antallet af registrerede arbejdssøgende i juni 2025 er 1.546 personer.

- Det er en stigning på 232 arbejdssøgende personer i forhold til samme måned året før.

Det oplyser Grønlands Statistik i sin seneste opgørelse.

Arbejdssøgende i juni efter bosted og distrikt.

Opgørelsen af registrerede arbejdssøgende er en optælling af de personer, der henvender sig til kommunen med ledighed som problem.

I en måned tælles en person som arbejdssøgende, uanset om personen har været registeret som arbejdssøgende i hele måneden eller kun en enkelt dag. 

Færre er langtidsregistreret ledige

Der er lidt flere arbejdssøgende mænd end kvinder. Antal af mænd, der er registreret som arbejdssøgende i juni 2025 er 831. I samme måned er der 715 kvinder, der er arbejdssøgende.

Der har dog været færre arbejdssøgende i perioden 3. kvartal 2024 til 2. kvartal 2025 end samme periode året før, når vi kigger på antal måneder som arbejdssøgende.

I perioden 3. kvartal 2024 til 2. kvartal 2025 havde 51,9 procent af de arbejdssøgende i alt 2.302 personer været registeret imellem 1-3 måneder, mens 11,3 procent eller 499 personer har været registreret imellem 10-12 måneder.

- Der er en tendensen til at kvinder har været arbejdssøgende i en kortere periode end mænd, oplyser Grønlands Statistik.

Powered by Labrador CMS