Alderdomshjemmet i Aasiaat
Aqqa Samuelsen: Stop dobbelt omsorgssvigt af ældre
Kommunalbestyrelsesmedlem i Kommune Qeqertalik Aqqa Samuelsen (S) mener, at kommunalbestyrelsen ikke er blevet løbende orienteret om forholdene i alderdomshjem i Aasiaat. Siumut gruppen i Kommune Qeqertalik stiller derfor krav om et ekstra ordinær kommunalbestyrelsesmøde på baggrund af bekymringsskrivelse fra Peqqissaasut Kattuffiat.
Privatfoto
Fagforeningen Peqqissaasut Kattuffiat (PK) har på vegne af sine medlemmer henvendt sig til Kommune Qeqertalik med en bekymringsskrivelse vedrørende arbejdsforholdene på Aasiaat Alderdomshjem og Plejehjem.
Medarbejderne er ifølge fagforeningen underlagt et massivt arbejdspres, som påvirker deres psyke, og flere medarbejdere døjer med stress.
Det har fået kommunalbestyrelsesmedlem Aqqa Samuelsen (S) til at reagere voldsomt. Han mener, at kommunalbestyrelsen ikke er blevet løbende orienteret om forholdene:
- Det er uacceptabelt, at Udvalget Inuit og kommunalbestyrelsen ikke er blevet løbende orienteret om vedrørende arbejdsforholdene på Aasiaat alderdoms- og Plejehjem.
Omsorgssvigt af ældre
I bekymringsskrivelse fra kan man læse, at Peqqissaasut Kattuffiat flere gange har henvendt sig til Kommune Qeqertalik for at drøfte arbejdsforholdene i alderdomshjemmet i Aasiaat. Men det er ikke blevet til noget, lyder det fra Peqqissaasut Kattuffiat.
Aqqa Samuelsen mener, at det er dobbelt omsorgssvigt.
- Dette kan opfattes som dobbelt omsorgssvigt af ældre. Og det er uacceptabelt, at indkaldelse til mødet ikke blev til noget.
Siumut gruppen stiller derfor krav om et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde, på baggrund af henvendelsen fra Peqqissaasut Kattuffiat.