Amerikansk delegation i Grønland

22 fremtrædende medlemmer fra den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations er netop nu i Ilulissat og Nuuk, hvor de blandt andet skal mødes med naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt og borgmester i Avannaata Kommunia Lars Erik Gabrielsen. 

Delegationen understreger, at de er i Grønland for at lytte og forstå, og ikke for at fremme en bestemt politisk dagsorden.

Ingen tilknytning til Trump

Delegationen i Grønland er ledet af tænketankens præsident Michael Froman, der fra 2013-17 fungerede som primær rådgiver for præsident Barack Obamas i internationale handels- og investeringsspørgsmål.

”Formålet med rådets rejse til Grønland er at lytte til og lære af grønlandske stemmer, især omkring temaerne klimaforandringer, energiudvikling og arktisk sikkerhed”, skriver en talsmand for rådet til Sermitsiaq.

Talsmanden pointerer dertil, at ingen af de 22 besøgende har tilknytning til den nuværende amerikanske regering.

”Rådets mål er at fremme dialog og forståelse – ikke at gå ind for nogen specifik politik eller dagsorden”, lyder det.

Møder i Nuuk og Ilulissat

Under besøget skal tænketankens medlemmer mødes med naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, repræsentationschef i USA og Canada, Jacob Isbosethsen, Arktisk ambassadør Kenneth Høegh, borgmester i Avannaata Kommunia Lars-Erik Gabrielsen og kommunaldirektør Nick Nielsen. Dertil major Søren Andersen fra Arktisk Kommando.

Politisk uafhængig tænketank

Council on Foreign Relations, der blev grundlagt i 1921, beskrives som en upartisk, uafhængig tænketank, der blandt andet også står bag tidsskriftet Foreign Affairs, der indeholder ekspertanalyser med det formål at fremme en offentlig diskussion om globale forhold.

Seniorforsker ved Dansk institut for Internationale Studier (DIIS), Rasmus Sinding Søndergaard, bekræfter, at tænketanken ikke er knyttet til Trump-administrationen:

– Council on Foreign Relations repræsenterer snarere et elitenetværk af tidligere udenrigsministre og akademikere fra begge sider af det politiske spektrum. Det er et udtryk for ”the establishment” og dermed ikke en tænketank, der har særlig tætte bånd – hvis overhovedet nogen – til Trump-administrationen eller for den sags skyld mere yderliggående fløje i amerikansk politik.

– Mit bedste bud er, at der er tale om en fact-finding og forståelsestur. Mange organisationer og netværk herunder Council on Foreign Relations har formentlig ikke skænket Grønland en tanke i årtier. Men fordi Trump har sat Grønland på agendaen, så er det blevet en prioritet at opbygge viden om Grønland, så man kan indgå i debatten, siger Rasmus Sinding Søndergaard.