»Alarmklokker bimler og bamler«

Grønland vokser i størrelse – indefra.

Hen over de seneste 30 år er der blevet meget mere landjord at boltre sig på i baglandet. Dét er den positive side af et nyt videnskabeligt studie.

Den negative side er, at den hastigt smeltende Indlandsis udløser en række uheldige konsekvenser for dyr og mennesker.

Blandt andet kan det påvirke infrastrukturen, som det eksempelvis skete, da Watson-broen ved Kangerlussuaq blev oversvømmet og ødelagt i 2012. Efter en lang, stabil varmeperiode opstod en ekstraordinær afsmeltning, som fik broen, der forbinder de to dele af lufthavnsbygden, til at kollapse under trykket fra de voldsomme vandmasser.

Det kan være den slags meget stærke naturkræfter, der sættes i gang, når somrene bliver særligt varme.

Marskland

Det er et team af internationale videnskabsfolk, som fremlægger de foruroligende oplysninger. En af dem er professor i glaciologi på Leeds University, Jonathan Garrivick, som i en pressemeddelelse i detaljer forklarer hvad der kan ske, når klimaforandringerne øger tempoet i Arktis.

- Vi ser tegn på, at tabet af is udløser andre reaktioner, som vil resultere i yderligere tab af is og yderligere »grønning af Grønland«. Den krympende is blotlægger den nøgne klippegrund, som med tiden forvandler sig til tundra og til sidst en landskabstype med buske, udtaler Jonathan Garrivick i pressemeddelelsen.

En anden typisk følge af afsmeltningen er, at der frigives store mængder silt og sediment (bundfald, red.) i de områder på randen af iskappen, hvor de store mængder smeltevand skyller ud mod havet.

I en overgangsfase vil de områder bestå som en slags marskland. En mellemting mellem land og vand.

- Ændringerne er kritiske, især for oprindelige befolkninger, hvis traditionelle jagtmetoder er afhængige af stabiliteten af de delikate økosystemer i Arktis, siger hovedforfatteren til det nye studie, Michael Grimes, til CNN.

Han peger samtidig på de mere globale konsekvenser.

- Tabet af ismasse i Grønland er en væsentlig bidragyder til den globale havniveau-stigning, en tendens, der udgør betydelige udfordringer både nu og i fremtiden, siger han til CNN.

 »Dybt, dybt foruroligende«

Forskerne har brugt satellitfotos til at dokumentere landskabsforandringerne. 30 år gamle fotos er blevet sammenlignet med nutidige.

Den danske klimaminister, Dan Jørgensen, har læst studiet og er bekymret; en bekymring han udtrykker i et interview med DR Nyheder.

- Det er dybt, dybt foruroligende, og det sender et klart signal til os alle sammen om, at klimaforandringerne ikke er noget, der måske sker en gang ude i fremtiden. De er her allerede nu, siger han til DR og tilføjer:

- Alle alarmklokker bør bimle og bamle. Klimaforandringerne er meget alvorlige og formentlig endnu mere alvorlige, end vi hidtil har frygtet, og derfor skal der gøres noget for at bekæmpe dem, siger ministeren.

Dan Jørgensen stiller i udsigt, at han vil videreformidle studiets resultater, når han i den kommende tid deltager i store, internationale forhandlinger om klimaforandringer og den grønne omstilling.

En yderligere uheldig effekt ved afsmeltningen af isen er, at der siver flere drivhusgasser ud i atmosfæren. Det er med til at øge den globale opvarmning og fører til mere smeltevand, som fører til mere opvarmning. En ond spiral.