Advarer: Strammere krav til Royal Greenland vil betyde fabrikslukninger

Da forslaget til ny fiskerilov blev førstebehandlet i Inatsisartut, lød der protester fra flere sider over, at det selvstyreejede Royal Greenland kan se frem til en særstatus, da selskabet ikke underlægges de samme begrænsninger i forhold til ejerskab af kvoter som de private aktører.

Diskussionen får nu Royal Greenland til at advare om, at det vil have voldsomme konsekvenser for beskæftigelse og indhandling, hvis fiskeriselskabet skal tilpasses de krav, som de private aktører kan se frem til at blive underlagt.

Direktør Susanne Arfelt Rajamand vurderer, at op mod 30 ud af 37 indhandlingsanlæg ville være lukningstruede, samt at hele indhandlingen af kystnære torsk samt indhandlingen af stenbiderrogn ville skulle afvikles.

Hvis Royal Greenland blev underlagt samme kvoteloft, som de private selskaber har udsigt til, ville Royal Greenland ifølge direktøren miste omkring 200 millioner kroner årligt i såkaldt dækningsbidrag - en indtægt som selskabet i dag bruger til at holde hånden under mindre rentable områder. En sådan øvelse vil derfor kræve omfattende besparelser.

230 direkte arbejdspladser på spil

- Det vil betyde nedlæggelsen af 230 direkte arbejdspladser. Det er dem, der arbejder på fabrikkerne, men den inddirekte effekt vil blive betragteligt større, for vi har mange, der arbejder med at supportere fabrikkerne, siger Susanne Arfelt Rajamand og fortsætter:

- Det ville være af stor betydning for den måde, vi opererer Royal Greenland på i dag.

Udover arbejdspladserne på fabrikkerne vil en lukning af de mange indhandlingsanlæg også have stor betydning for fiskere, der i nogle områder vil få meget langt til et indhandlingssted.

- Er med til skabe lokalsamfund

Spørgsmål: Hvorfor vil ændringerne gå ud over indhandlingsstederne?

- Der er ingen tvivl om, at hvis man kigger på vores indhandlingssteder i dag, er det ikke alle, der har en kommerciel funktion eller en direkte afledt kommerciel funktion, siger Susanne Arfelt Rajamand og fortsætter:

- Det er det samme for KNI. Det med at være ude i bygderne og være med til at skabe de lokalsamfund, og sørge for at der er penge, så fiskerne kan købe vare, der kan være skoler og så videre. Det er det, Royal Greenland er sat i verden for at værne om. Men havde vi en anden ejerstruktur eller funktion, ville man skulle gå ind og se på, hvor man tjener pengene, og hvor man ikke gør.

Susanne Arfelt Rajamand understreger, at hun har stor tiltro til demokratiet og den politiske proces, men at hun finder det påkrævet at komme med nogle vurderinger af, hvad ændringer i fiskerilovsforslaget ville kunne få af konsekvenser for Royal Greenland.

Står til ansvar hos kunderne

Hun mener, at Royal Greenland i den grad har løftet sit samfundsansvar - eksempelvis da Royal Greenland valgte at fortsætte indhandling og andre aktiviteter under Covid-pandemien.

Hun mener ikke, at en kommende særstatus til selskabet vil få Royal Greenland til at falde af på den - det er stadig kunderne, der bestemmer, lyder det fra direktøren:

- Det er kunden ude i verden, hvor vi afsætter 98 procent af vores produkter, der bestemmer. Så i sidste ende bliver vi defineret af vores kunder, og jeg er sikker på, at de skal nok sørge for, at vi ikke bliver dovne.