Den kommende store superskole i Nuuks bymidte,
Atuarfik Inussuk, der har kostet Kommuneqarfik Sermersooq 615 millioner kroner
at bygge, bliver ikke klar til den senest udmeldte forventede åbning i august i
år.
Den nye Atuarfik Inussuk kan ikke nå at åbne dørene
til skolestart efter sommerferien.
Den kommende store superskole i Nuuks bymidte,
Atuarfik Inussuk, der har kostet Kommuneqarfik Sermersooq 615 millioner kroner
at bygge, bliver ikke klar til den senest udmeldte forventede åbning i august i
år.
Den nye Atuarfik Inussuk kan ikke nå at åbne dørene
til skolestart efter sommerferien.
Det skriver Kommuneqarfik Sermersooq i et
brev til forældre og medarbejdere, herunder lærere.
Ibrugtagningen af den nye skole, som det
islandske entreprenørselskab Istak har hovedentreprisen på, er dermed igen
forsinket.
Det betyder ifølge kommunen, at der først skal
installeres et sprinkleranlæg på den nye skole, før skolen kan tages i brug.
Baggrunden er, at den oprindelige
brandsikringsløsning ikke levede op til bygningsreglementets krav, fremgår det
af brevet til forældre og lærere.
I stedet skal de 1.200 elever fortsat
undervises i klasselokaler på de gamle og nedslidte skoler ASK og USK.
Kommunen: - Vi har ingen konkret åbningsdato
Den knapt 18.000 kvadratmeter store Inussuk
Skole har plads til de nævnte 1.200 elever
og vil blive Grønlands største skole.
- Vi
ved, at mange fortsat venter på en afklaring om, hvornår Atuarfik Inussuk kan
tages i brug. Desværre har vi endnu ikke en konkret åbningsdato. Men der er
bevægelse i sagen, og vi er glade for at kunne fortælle, at et af de sidste
vigtige skridt nu er taget.
- Som tidligere beskrevet er hovedårsagen til
forsinkelsen, at entreprenøren skal kunne dokumentere, at alle byggeløsninger
overholder kravene i bygningsreglementet. Specielt hvad angår brandsikkerhed.
- Det er et krav, vi ikke kan gå på kompromis med, da både elever og
ansattes sikkerhed skal være fuldt ud dokumenteret, før skolen kan tages i
brug. I forbindelse med den løbende myndighedsgodkendelse er det blevet
konstateret, at den oprindelige brandsikringsløsning ikke levede op til
bygningsreglementets krav, står der i brevet fra kommunen til forældre og
lærere.
Installation tager tid
Det betyder, at der nu skal
installeres et såkaldt fuldt sprinkleranlæg på skolen, der som nævnt er på knapt
1.800 kvadratmeter. Det er nødvendigt for at sikre, at bygningen kan godkendes
til brug, skriver kommunen.
Kommuneqarfik Sermersooq venter,
at selve installationen af sprinkleranlægget snart kan gå i gang.
- Men
det er et omfattende og teknisk krævende arbejde, som vil tage tid. På den
baggrund står det nu klart, at skolen desværre ikke kan nå at åbne til den
kommende skolestart i august 2025, fastslås det i skrivelsen.
Kommunen antager, at
skolen kan åbne i løbet af kalenderåret 2025, men det er endnu for tidligt at
sige præcist hvornår.
- Når
installationsarbejdet af sprinkleranlægget er gået i gang, forventer vi at have
et mere klart overblik over tidsplanen og dermed den forventede åbningsdato. Så
snart vi har nærmere information om tidsplanen for installationsarbejdet,
informerer vi jer som det førstem hedder det i brevet til forældre og
medarbejdere på den kommende skole.
Entreprenør: - Ingen kommentarer
Den administrerende direktør
for Istak, Karl Andreassen, siger til Sermitsiaq, at han ikke ønsker at
kommenterere sagen.
Istak er ejet af Danmarks
største entreprenørselskab Aarsleff, der også er hovedejer i grønlandske
Permagreen.
Det var oprindeligt
meningen, at byggeriet af den store skole skulle afsluttes 1. marts 2024, og
det var kommunens forventning, at skolen kunne åbne i august samme år.
Åbningen af Atuarfik Inussuk
er blevet udskudt flere gange. Det skyldes, at skolen ikke er blevet overdraget
fra entreprenøren, fordi bl.a. brandsikringsstrategien og brandsikringen ikke
er blevet godkendt, og byggeriet dermed ikke har fået ibrugtagningstilladelse.
En ibrugtagningstilladelse
er en lovpligtig godkendelse, der sikrer at et byggeri overholder alle
relevante byggelovgivninger og regler, herunder bygningsreglementet, miljøkrav
og brandsikkerhed.