Det danske forsvars nordligste installation kan i år fejre
50 års fødselsdagsdag.
Det er Station Nord, der efter at være ubeboet i et par år,
i 1975 blev overtaget af forsvaret. Oprindeligt er stationen bygget af
amerikanerne, der brugte stationen som nødlandingsplads og vejrstation i
forbindelse med Thulebasen. Siden blev stationen civil og drevet af Grønlands
Tekniske Organisation, der nedlagde stationen i 1972.

Station Nord har 35 bygninger og en 1.800 m lang
landingsbane. Den daglige drift af stationen varetages af fire til fem
stationsspecialister fra forsvaret samt et antal sommerfolk. Tjenesten på
Station Nord er under normale omstændigheder på 26 måneder.
Skib hvert femte år
Stationen kan kun nås med fly, da isbarrierer blokerer
søvejen. Kun cirka hvert femte år er der adgangsmulighed fra havet.
Sirius-patruljen, der har hjemsted i Daneborg, anvender
Station Nord til støtte under patruljering i Nordøstgrønland. Stationen
anvendes desuden af forskere som indgangsportal til videnskabelige
ekspeditioner i Nordøstgrønland.
Arktisk Kommando har benyttet lejligheden til at ønske
Station Nord tillykke med fødselsdagen som forsvarsinstallation.
”Station Nord er et unikt sted – og vi er stolte af den
historie, mennesker og dedikation, der har gjort 50 års drift mulig under
ekstreme forhold.
Tak til alle, der gennem årene har gjort tjeneste på Station
Nord – og til alle jer, der følger med, støtter og bakker op.
Tillykke med jubilæet, Station Nord”, skriver Arktisk
Kommando i sin hilsen til kongerigets nordligste udpost.