Malik Hegelund Olsen har de sidste måneder holdt en pause fra arbejdslivet, mens han finder ud
af, hvordan fremtiden skal se ud. En pause, hvor han skulle lære at koble af og nyde nuet med
familie og interesser, mens han fortsat passer sine bestyrelsesposter.
- Når man er en del af en bestyrelse, er det vores opgave at medtænke en virksomheds indflydelse i samfundet. Men
bestyrelsen skal ikke blande sig i den daglige drift. F.eks. hvis der er aflysninger i Air Greenland, så skal vi ikke blande os i det.
Det er en direktions opgave, fortæller Malik Hegelund Olsen.Foto: Oscar Scott Carl
PaornánguaqKleistJournalist
Offentliggjort
Solen begynder at stråle igennem skydækket, mens
journalisten går op mod skiliften ved foden af Quassussuaq i Nuuk.
Grunden er
stenet og myggene danser lystigt omkring. Sommeren er stadig over byen og er
lysår fra hovedpersonens store interesse, nemlig skisport.
Solen begynder at stråle igennem skydækket, mens
journalisten går op mod skiliften ved foden af Quassussuaq i Nuuk.
Annonce
Grunden er
stenet og myggene danser lystigt omkring. Sommeren er stadig over byen og er
lysår fra hovedpersonens store interesse, nemlig skisport.
45-årige Malik Hegelund Olsen har siden barnsben stået på
ski på fjeldene i Sisimiut. Barndommen var spækket med oplevelser fra flere
Grønlandsmesterskaber, der blev holdt rundt omkring på kysten, træningsrejser i
Frankrig og deltagelse i Danmarksmesterskaber, der blev holdt i Sverige og
Norge.
Han skuede mod verden og kom på et skigymnasie i Lillehammer
i Norge. Men drømmen om at satse på konkurrenceski bristede, da han fik to
korsbåndsskader på under 10 måneder. Han valgte derfor at fortsatte sin
gymnasieuddannelse i Nuuk. Han har i stedet vedligeholdt sin interesse for
skisport fra blandt andet skiliften i Nuuk, ved selv at stå på ski, være træner
for børn, og ikke mindst videregive sin interesse til sine egne børn.
- Jeg står stadig meget på ski i min fritid. Vi tager ud i
naturen forskellige steder i fjorden, går op ad fjeldet og suser ned. Også her
i Nuuk inden skiliften åbner, tager vi turen op for at stå på ski. Ski fylder
stadig rigtig meget og er vigtig for mig.
- Begge mine børn er også glade for skisport. Min søn står
på snowboard, og begge er meget glade for at være ved skiliften. Min søn deltog
også i konkurrencer, da han var mindre, men hans interesser har ændret sig nu,
fortæller Malik Hegelund Olsen.
Naturen og udelivet er netop det, Malik finder utrolig meget
glæde i, og benytter sig af.
- Det kommer nok af min opvækst. Vi sejlede meget og tog på
ørredfangst, rensdyrjagt og samlede forråd. Min far havde hunde i Sisimiut, så
vi tog også på hundeslædeture. Om det var vinter eller sommer var vi ude, og
det har jeg videreført på min måde.
Foranderlig familiekonstellation
Malik er søn af læge og tidligere politiker, Ove Rosing
Olsen, og selvstændig erhvervsdrivende, Liisi Egede Hegelund. Han blev født i
Nuuk i 1979, men voksede op i Sisimiut, inden han flyttede tilbage til Nuuk.
- Jeg lever sammen med Arnakkuluk Jo Kleist, som har en datter, der bor hjemme hos os halvdelen af tiden. Det har været skiftende gennem årene, og som børnene voksede, hvor mange vi har boet i vores hjem.
Nogle gange er vi bare os to, andre gange er vi tre, fire eller alle fem. Mine børn er nu store og bor for sig selv, siger Malik Hegelund Olsen. På billedet er alle fem på ferie i Ilulissat. Manumina, Ivi Luna, Vittu,
Arnakkuluk og Malik.Foto: Privat
- Mine forældre blev skilt, da jeg var omkring de 20, og min
far fik tre børn med sin nye kone. De yngste er nogenlunde på alder med mine
egne børn, fortæller Malik og fremhæver det specielle i det.
- Min far og jeg fik børn nogenlunde på samme tid, så det er
lidt specielt, men jeg elsker mine søskende og det er skønt at være så mange i
familien. Børnene har også et godt forhold til hinanden.
Malik er selv skilt og har to børn fra sit tidligere
ægteskab med sangerinden Nina Kreutzmann Jørgensen.
- Jeg lever sammen med Arnakkuluk Jo Kleist, som har en
datter, der bor hjemme hos os halvdelen af tiden. Det har været skiftende
gennem årene, hvor mange, vi har boet i vores hjem. Nogle gange har vi bare
været os to, andre gange er vi tre, fire eller alle fem. Mine børn er nu store
og bor for sig selv.
- Vores familiemæssige konstellation ændrer sig lidt hele
tiden i vores daglige liv. Når man først har vænnet sig til det, er det rigtig
fint. Når man samarbejder med udgangspunkt i børnene, kan man sagtens finde en
tryg løsning, forklarer Malik Hegelund Olsen, som sammen med sin kæreste, har
holdt ferie med alle børnene denne sommer.
Ikke sproglig
Malik har ikke nogen erindring om, hvorfor han har valgt at
uddanne sig til produktionsingeniør. Han blev færdiguddannet i 2005 fra
Københavns Ingeniørhøjskole i Ballerup.
- Jeg kan ikke huske, hvorfor jeg har valgt lige den
uddannelse, men i folkeskolen var jeg mere matematisk, end jeg var sproglig.
Jeg havde færdigheder indenfor kemi, fysik og matematik. Det har jeg nok set efter
i min søgen efter en uddannelse.
- Men hvad er en produktionsingeniør?
Arctic Circle Race der holdes hvert år i Sisimiut bliver kaldt verdens hårdeste skiløb. Malik Hegelund Olsen deltog i 2024, hvor han gennemførte strækningen på 100 km.Foto: Privat
- I forhold til almindelig ingeniør, som er en specialist,
så er en produktionsingeniør mere en generalist, der beskæftiger sig bredt om
styring og planlægning af produktion. Det handler blandt andet om hvilke
metoder, der bedst egner sig til hvilke produktioner, koordinering af
produktion i værdikæden og hvordan vi kan effektivisere en produktion, samt
hvor kan vi eksportere vores produktion og hvor skal vi sælge det med hvilken
logistik, forklarer Malik Hegelund Olsen.
Hans uddannelsesretning og hans interesse for andre måder at
gøre det på i udlandet, gav ham mulighed for at få en praktikplads i Royal
Greenlands fabrik i Tyskland.
- Da vi skulle i praktik under uddannelsen, var det vigtigt
for mig at søge noget i udlandet. Jeg fik en praktikplads i Royal Greenlands
fabrik i Wilhelmshaven i Tyskland. Allerede dengang begyndte jeg at få indsigt
i Royal Greenlands produktion. Det har haft stor indflydelse, da jeg fik
arbejde i koncernen på et senere tidspunkt.
Malik Hegelund Olsen måtte lære noget tysk, mens han var i
Tyskland, selvom sprog ikke er hans store styrke.
- Ikke mange kunne tale engelsk, så hvis jeg skulle
kommunikere med de lokale, måtte jeg tale tysk. Jeg lærte sproget lidt, men jeg
har glemt det meste igen, for jeg har ikke brugt det, siger han og griner.
Havde ikke lederdrømme
Malik Hegelund Olsens første arbejde i Grønland efter endt
uddannelse, var hos Air Greenland, hvor han fik ansvaret for ledelsen af fire
værksteder.
- Jeg har ikke drømt om at blive leder, og har ikke søgt
det. Men da jeg begyndte, blev jeg rigtig glad for det. Der er andre krav end
de faglige, når man leder andre mennesker og har et ansvar. Fokus på
opgaveløsningen og den gode arbejdsplads har udgangspunkt i mennesker. Så det
var enormt interessant for mig og jeg har derfor gennemført flere kurser i
ledelse, siger Malik Hegelund Olsen, som under sin ansættelse i Air Greenland
tog efteruddannelse i højere diplomuddannelse i organisation og ledelse på Ilisimatusarfik.
Det gav ham indsigt i blandt andet ledelsesmetoder, dynamikker og psykologi.
- Jeg havde i forvejen nogen ledelseserfaring fra min tid
som skitræner, hvor jeg havde medansvar for børnene i forbindelse med rejser.
Derudover har jeg lavet en del foreningsarbejde. Og jeg har altid haft
interesse for at være medarrangør og tage et medansvar. De erfaringer og den
viden jeg har fået, handler meget om ledelse af andre mennesker. Så det har
givet mig interesse for at arbejde med ledelse, siger han.
Naturen og udelivet er netop det, Malik Hegelund Olsen finder utrolig meget glæde i og benytter sig af. Her har han skudt et
rensdyr, og bærer den hele vejen ned til båden.Foto: Privat
Det var en ansættelse, som assisterende produktionsdirektør
i Royal Greenland i 2012, som gjorde ham mere synlig i erhvervslivet.
Royal Greenland er en stor koncern med udenlandske
afdelinger, og Malik skulle støtte op om produktionsdirektørens arbejde på de
nationale produktioner. Efter tre år blev Malik salgschef i koncernen med
ansvar for salg og udvikling af nationale produktioner.
- Jeg har ikke siddet som øverste leder for en virksomhed,
men jeg har i forskellige sammenhænge været en del af den daglige
ledelsesmæssige drift, siger Malik Hegelund Olsen, som efter knap otte år som
salgschef fik en ny stilling – også i Royal Greenland – indenfor bæredygtighed.
Bestyrelsesarbejde
Sideløbende med erhvervskarrieren var, og er, Malik Hegelund
Olsen aktiv indenfor bestyrelsesarbejde. Faktisk allerede under sin uddannelse
i København, kom han i bestyrelsen for fodboldklubben IT-79, som senere blev
til FC Nanoq. Han lavede også noget bestyrelsesarbejde for det årlige
trækplaster i København, Grønland i Tivoli.
- Jeg har i min opvækst fulgt med i min fars
bestyrelsesarbejde, hvor jeg har spurgt ind til den form for arbejde. Da vi kom
hjem til Nuuk efter endt uddannelse, blev jeg medlem af Elite Sport Greenlands
bestyrelse og Ilimmarfiks bestyrelse. Jeg har derudover været
medarbejderrepræsentant i Royal Greenlands bestyrelse og har været
bestyrelsesformand for Kofoeds Skole Nuuk og Inuk Hostels ApS, fortæller Malik
Hegelund Olsen.
Han blev senere formand for Elite Sport Greenland, men
valgte at trække sig fra det hverv, da han blev spurgt om han ville være medlem
af Air Greenlands bestyrelse.
- I dag er jeg
bestyrelsesformand for både fiskeriselskabet, Ice Trawl Greenland A/S, og Air
Greenland A/S.
Uvejr og børnesygdomme
Malik Hegelund Olsen har igennem årene indsamlet en masse
erfaringer og viden, som han gør brug af i sit formandskab i Air Greenland.
- Når man er en del af en bestyrelse, er det vores opgave at
medtænke en virksomheds indflydelse i samfundet. Men bestyrelsen skal ikke
blande sig direkte i den daglige drift. Hvis der for eksempel er aflysninger i
Air Greenland, skal vi ikke blande os i det. Det er en direktionsopgave, forklarer
han.
Medierne har siden åbningen af Nuuks internationale lufthavn
fortalt om lufthavnens børnesygdomme og vejrets konsekvenser på passagerer og
økonomi. Og Malik er som formand også påvirket af situationen.
Musik er en stor del af Malik Hegelund Olsens liv, og han har optrådt i forskellige sammenhænge. Her optræder han ved den
samiske musik- og kulturfestival Riddu Riddu i Norge i 2022.Foto: Privat
- Det er tankevækkende, og jeg bliver selvfølgelig påvirket
af det, der sker. Når noget halter, kan man ikke lade være med at blive
påvirket. Jeg er formand for bestyrelsen, men jeg står ikke alene. Vi er et
helt hold, som bidrager til drøftelserne i bestyrelsen.
- En del af det, der gør bestyrelsesarbejdet interessant er,
at man som formand skal sørge for at alle bestyrelsesmedlemmer har plads til at
sige deres mening. Vi er udpeget af ejerne – Grønlands Selvstyre – på baggrund
af vores forskellige kompetencer. Og det er vigtigt for mig, at vi kan trække
på alle de kompetencer. Når det går skævt, skal vi drøfte metoder, muligheder
og forhindringer godt igennem, sammen med den daglige ledelse, forklarer Malik
Hegelund Olsen, der mener, at hurtige beslutninger ikke passer ind i et bestyrelsesarbejde,
og gør derfor en dyd ud af, at holde fast i samarbejde og åbenhed.
- På den måde, ved jeg, at jeg ikke er alene, selvom jeg som
formand, har et større ansvar. Men vi er fælles om en beslutning. Det er også
derfor, at vores fælles ansvar er, at finde nye veje. Det er meget trygt for
mig. Når der skal ske noget udover det der forventes, så tager vi det op i
bestyrelsen.
Det er vigtigt for Malik Hegelund Olsen, at beslutninger
ikke bare ændres fra dag til dag. Før det sker, skal det drøftes godt igennem.
- En beslutning skal først afprøves, inden det eventuelt
ændres til noget andet. Når vi har sat målet, kan vejen dertil være snoet, men
vi skal ikke glemme vores mål. Et mål kan justeres lidt, for verden ændrer sig
hele tiden. Bare se, hvad der er sket, det sidste halve år. Grønlands placering
i verden har ændret sig radikalt.
- Jeg siger ikke, at der ikke tidligere har været interesse
for vores land, men medier og synet på vores land har ændret sig radikalt. De
vilkår er selvfølgelig afgørende på længere sigt. Vi skal ikke være
tilbageholdende, når der sker ændringer. Vi skal tilpasse os og justere vores
mål, siger han.
Karrieren sat på pause
Malik Hegelund Olsen er i sin bedste alder og har mange år
på arbejdsmarkedet endnu. Han har haft forskellige ledende roller primært i
Royal Greenland, men det er nu et overstået kapitel indtil videre.
Malik Hegelund Olsen på skitur i Kangerluarsunnguaq.Foto: Privat
- Efter så mange års arbejde er det underligt, men også
befriende ikke at have et arbejde. Jeg er glad for muligheden. Jeg har
fokuseret på ikke at have for travlt med at komme videre til den næste
arbejdsplads. Jeg bruger derfor denne tid i ro og mag til andre aktiviteter,
siger Malik Hegelund Olsen, der har brugt knap 13 år af sit arbejdsliv i Royal
Greenland.
Det var på tide at prøve noget nyt, siger han og han valgte
derfor at vinke farvel til sin chefstilling i foråret 2025, uden udsigt til en
ny.
- Det er første gang, jeg tager sådan en beslutning, uden at
havde udstukket en ny retning. Jeg bruger anledningen til at trække vejret og
til at lande på begge ben samt overveje grundigt hvilken slags arbejdsliv, jeg
ønsker og hvilke slags opgaver, jeg vil beskæftige mig med.
Malik har stadig sine bestyrelsesposter, som har været med
til at gøre det muligt at holde pause fra arbejdsmarkedet. Og han er nu klar
til at deaktivere pauseknappen og finde et nyt arbejde.
- Min tanke er, at jeg skal finde ud af det her efter
sommerferien. Foråret har jeg brugt til at få båden i vandet, sejle og hvad der
ellers er af opgaver, og også holde ferie. De er nu overstået, så jeg er så
småt i gang med at finde ud af det. Det er meget spændende, hvad vejen kommer
til bringe, siger Malik Hegelund Olsen.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.