Dansk kunstner forestiller sig, hvordan Nuuk ville se ud, hvis Trump overtager Grønland med magt.
Kunstneren Anders Kelstrup i midten, køberen Peter Beck til højre og Niels Fensbo, der også var interesseret i at købe maleriet til venstre.Foto: Poul Krarup
PoulKrarupFreelance Journalist
Offentliggjort
Kunstneren Anders Kelstrup i
Holbæk blev så påvirket af Trumps udmelding i januar om, at USA ønsker at
overtage Grønland om nødvendigt med våbenmagt, at han udfærdigede maleriet
”Trump i Nuuk” med akryl og olie i 100x140 cm2.
Han er med i kunstnergruppen
Atelier Østerled, der også omfatter Martha Labansen og Karen Hilden. To
personer, som er kendte i Grønland. Martha Labansens samlever Peter Beck købte
efterfølgende maleriet af Anders Kelstrup. En anden kendt grønlandsfarer Niels
Fensbo var også interesseret i at købe maleriet, men Peter Beck kom først.
Kunstneren Anders Kelstrup i
Holbæk blev så påvirket af Trumps udmelding i januar om, at USA ønsker at
overtage Grønland om nødvendigt med våbenmagt, at han udfærdigede maleriet
”Trump i Nuuk” med akryl og olie i 100x140 cm2.
Annonce
Han er med i kunstnergruppen
Atelier Østerled, der også omfatter Martha Labansen og Karen Hilden. To
personer, som er kendte i Grønland. Martha Labansens samlever Peter Beck købte
efterfølgende maleriet af Anders Kelstrup. En anden kendt grønlandsfarer Niels
Fensbo var også interesseret i at købe maleriet, men Peter Beck kom først.
Anders Kelstrup synes selv,
at maleriet er et smukt panorama ud over Nuuk med Sermitsiaq i baggrunden. Det
viser flere af byens ikoniske bygninger, mindesmærker med videre.
Han fortæller om maleriet,
at Trump allerede er landet i sit store flotte fly. Han har bygget sit høje
Trump-Tower med plads til sin stab og med hotel til turister og diplomater. Den
gamle statue af Hans Egede er blevet erstattet af den mere relevante ”Frihedsgudinde”
fra New York.
Trump Tower i Nuuk.Foto: Poul Krarup
Reservater
Grønlænderne er blevet flyttet ind i et behageligt reservat for ”Oprindelige
Inuit”, viser billedet.
”I USA bor omkring 5,5
millioner ’oprindelige amerikanere’ (indianere), hvoraf en million lever i
særlige beskyttede reservater. Det vil derfor være ’ a peace of cake’ at
etablere et lignende reservat til de kun knapt 60.000 inuit i Grønland. I reservatet
kan inuit leve fedt af indtægterne fra turister, der strømmer til at for at
opleve deres særegne primitive kultur, deres fascinerende måde at klæde sig på,
deres underlige sprog og deres primitive boformer i snehytter (igdloer – illu
red.) eller jordhytter med græs på taget. De mere aktive grønlændere, der
tjener Trump, har fået røde MAGA-kasketter, våben i hænderne og gratis Teslaer
til rådighed. De passer på inuitterne i reservatet og på hinanden”, fortæller
kunstneren om maleriet.
Martha Labansen er også blevet aktiv kunstner i Atelier Østerled i Holbæk. Her med et maleri af ”Den Sorte Engel”, minen i Maarmoriliik, hvor der blev udvundet zink, bly, sølv og jern 1973-90.Foto: Poul Krarup
Skulpturen ”Havets Moder” ved
stranden er blevet et perfekt skydemål for de unge, når det er lavvandet, og
man kan se skulpturen i havoverfladen.
Anders Kelstrup fortæller
videre, at hele området er tungt militariseret med tanks, missiler, fly og
helikoptere for at forsvare Grønland og landets uvurderlige skatte af mineraler
til high-tech industrien i USA over for anslag fra Rusland eller Kina. Og for
at imødegå, at Danmark skulle finde på at generobre øen, som han skriver.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.