De fleste af værkerne er doneret til det kommende grønlandske nationalgalleri
Udstillingen med næsten 200 værker af Hans Lynge kan ses i Lemvig frem til den 14. december.Foto: Jesper Hansen
JesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
”Lidenskab skal der til."
Sådan lyder titlen på en stor udstilling i Museet for
Religiøs Kunst i Lemvig om kunstneren Hans Lynge.
”Lidenskab skal der til."
Annonce
Sådan lyder titlen på en stor udstilling i Museet for
Religiøs Kunst i Lemvig om kunstneren Hans Lynge.
Titlen stammer fra en håndskreven note på Lynges manuskript
til skuespillet Inuaat Itilersut (Det opvågnende folk).
En tidløs kunstner
Hans Lynge var meget aktiv. Foruden sine malerier skrev han
utallige skuespil og digte – blandt andet digtet ”Vort land er blevet et
aktuelt spørgsmål”.
Her skriver Hans Lynge blandt andet:
Vort land er blevet et aktuelt spørgsmål. Forlydender om
det cirkulerer i hele verden.
(…)
Amerika synes, at dets beliggenhed er gunstig.
Mon der er olie i fjeldene? Hvor er uran?
Forlydender om dets betydning cirkulerer viden om, da
verdens gribbe synes, der må være ådsel at finde.
(…)
Digtet er skrevet i 1948, men det kunne lige så godt være
skrevet i dag. Det understreger, at Hans Lynges budskab også har betydning i
dag og for generationerne fremover.
/jesper
Udstillingen tæller næsten 200 værker og viser et bredt og
dækkende udsnit af Hans Lynges imponerende produktion af maleri, tegning,
grafik og skulptur - fra ungdomsværker til det sidste værk signeret den dag han
døde – i Danmark.
Rygraden i udstillingen er værker fra enken Inge Lynges
samling, men der er også værker lånt fra andre samlinger – blandt andet den
grønlandske repræsentation i København.
Hans Lynge på atelieret i 1960.Foto: Ukendt fotograf, venligst udlånt af Museet for Religiøs Kunst.
Elsket og set
Det var også her, at museumsdirektør Christine Løvenskjold
og Hans Lynges barnebarn forfatteren og foredragsholderen Nauja Lynge fik ideen
til den store udstilling.
- Det begyndte, da jeg mødte Christine Løvenskjold ved
Naalakkersuisoqs nytårskur i 2023 – og vi fik ideen til udstillingen, fortæller
Nauja Lynge.
- Som barn var jeg ofte på ferie hos Hans – og det har
betydet meget for mig i min opvækst. Jeg var meget dansk som barn og blandt
andet ked af min hårfarve. Så farvede jeg håret lyst. Det fik Hans til at male
et portræt af mig, hvor håret var skriggult. Det, kunne jeg godt se, var lidt
kikset.
Hans Lynges barnebarn, forfatteren og foredragsholderen Nauja Lynge, holdt hovedtalen, da Museet for Religiøs Kunst i Lemvig havde fernisering på den store Hans Lynge-udstilling.Foto: Jesper Hansen
- Hans var meget optaget af den grønlandske identitet. Han
har været med til at forme mig både som menneske og som kunstner. Men først og
fremmest vil jeg huske mine mange timer sammen med ham, fordi jeg følte mig
virkelig set og elsket af Hans Lynge, når vi var sammen.
Aktiv politiker
Hans Lynge, der var født i 1906 og døde i 1988, var kunstner
gennem hele livet og skrev tidligt både digte og skuespil. Han var også
politiker og blev i 1939 valgt ind i Sydgrønlands landsråd. I 1945 var han en
del af den delegation, der blev sendt til Danmark for at indføre reformer i det
nye Grønland efter krigen.
I Danmark fik han øjnene op for de muligheder, der fandtes
inden for kunstens verden, og han forlod politik for at begynde på Det
Kongelige Danske Kunstakademi i København, hvor han studerede fra 1947 til
1950. Resten er historie, som man siger.
- Hans Lynge var på mange måder en firstmover, mener
museumsdirektør Christine Løvenskjold.
- Hans kunst var figurativ, hvilket ikke var særlig populært
i slutningen af fyrrerne, men han var samtidig en stor kolorist og en god
håndværker.
Det var også Kunstakademiet, at den kateket-uddannede Hans
Lynge mødte kunstneren og kunsthistorikeren Bodil Kaalund, der ligeledes
insisterede på det figurative. Mødet mellem dem blev til et livslangt venskab.
De to var blandt andet initiativtagere til Grafisk Værksted, der senere blev
til kunstskolen i Nuuk, ligesom de to havde et tæt samarbejde om de første af
Hans Lynges berømte gobeliner på rådhuset i Nuuk.
Efter Hans Lynges død var Bodil Kaalund kunstnerisk rådgiver
på gobelin-projektet, indtil det var færdigt i 1998 – ti år efter kunstnerens
død.
Direktør for Museet for Religiøs Kunst foran maleriet Den Sidste Trommedanser, der kom til at danne forlæg for tre af gobelinerne på rådhuset i Nuuk.Foto: Jesper Hansen
Stor tilknytning til Lemvig
Det er derfor ikke tilfældigt, at det netop er Museet for
Religiøs Kunst i Lemvig, der nu viser den store Hans Lynge-udstilling. Museet
er i sin tid stiftet af netop Bodil Kaalund.
Hans Lynge var også knyttet til egnen i den tidligere Lemvig
kommune. Hans Lynge var aktiv i det nærliggende grønlandske Tuukkaq Teater, som
havde base i Fjaltring, ligesom han havde et sommerhus i Vester Husby syd for
Fjaltring.
Mange af kunstværkerne på udstillingen stammer fra enken
Inge Lynges samling. Inge Lynge er i dag 96 år og har skænket samlingen til
Grønlands Nationalgalleri. Så når galleriet på et tidspunkt står færdigt, vil
den store samling blive et væsentligt element i det kommende nationale
kunstmuseum.
- Udstillingen i Lemvig er derfor med stor sandsynlighed
sidste chance for at Hans Lynges livsværk i Danmark, understreger Christine
Løvenskjold.
Udstillingen
Inge Lynge havde ikke selv mulighed for at være til stede ved ferniseringen.
Det blev derfor oldebarnet Martine Lynge Lyngesen, der overbragte en hilsen fra
Inge Lynge, som har været dybt involveret i udstillingsprojektet.
Udstillingen kan ses på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig
frem til den 14. december. Udstillingen er kurateret af Christine Løvenskjold
og den grønlandske kunsthistoriker Laila Lund Altinbas. De to har desuden
sammen med Birgit Kleist Pedersen skrevet udstillingskataloget, der fortæller
træk af Hans Lynges liv fra fødslen i 1906 og frem til hans død i 1988.
Kataloget byder desuden på en 24 sider lang artikel, hvor
Inge Lynge fortæller detaljeret om samlivet med Grønlands måske største
kunstner.
Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden, Aage og
Johanne Louis-Hansens Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers
Fond, Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond samt Færchfonden.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.