Stor Hans Lynge-udstilling i Lemvig

De fleste af værkerne er doneret til det kommende grønlandske nationalgalleri

Udstillingen med næsten 200 værker af Hans Lynge kan ses i Lemvig frem til den 14. december.
Offentliggjort

”Lidenskab skal der til."

Sådan lyder titlen på en stor udstilling i Museet for Religiøs Kunst i Lemvig om kunstneren Hans Lynge.

”Lidenskab skal der til."

Sådan lyder titlen på en stor udstilling i Museet for Religiøs Kunst i Lemvig om kunstneren Hans Lynge.

Titlen stammer fra en håndskreven note på Lynges manuskript til skuespillet Inuaat Itilersut (Det opvågnende folk).

En tidløs kunstner

Hans Lynge var meget aktiv. Foruden sine malerier skrev han utallige skuespil og digte – blandt andet digtet ”Vort land er blevet et aktuelt spørgsmål”.

Her skriver Hans Lynge blandt andet:

Vort land er blevet et aktuelt spørgsmål. Forlydender om det cirkulerer i hele verden.

(…)

Amerika synes, at dets beliggenhed er gunstig.

Mon der er olie i fjeldene? Hvor er uran?

Forlydender om dets betydning cirkulerer viden om, da verdens gribbe synes, der må være ådsel at finde.

(…)

Digtet er skrevet i 1948, men det kunne lige så godt være skrevet i dag. Det understreger, at Hans Lynges budskab også har betydning i dag og for generationerne fremover.

/jesper

Udstillingen tæller næsten 200 værker og viser et bredt og dækkende udsnit af Hans Lynges imponerende produktion af maleri, tegning, grafik og skulptur - fra ungdomsværker til det sidste værk signeret den dag han døde – i Danmark.

Rygraden i udstillingen er værker fra enken Inge Lynges samling, men der er også værker lånt fra andre samlinger – blandt andet den grønlandske repræsentation i København.

Hans Lynge på atelieret i 1960.

Elsket og set

Det var også her, at museumsdirektør Christine Løvenskjold og Hans Lynges barnebarn forfatteren og foredragsholderen Nauja Lynge fik ideen til den store udstilling.

- Det begyndte, da jeg mødte Christine Løvenskjold ved Naalakkersuisoqs nytårskur i 2023 – og vi fik ideen til udstillingen, fortæller Nauja Lynge.

- Som barn var jeg ofte på ferie hos Hans – og det har betydet meget for mig i min opvækst. Jeg var meget dansk som barn og blandt andet ked af min hårfarve. Så farvede jeg håret lyst. Det fik Hans til at male et portræt af mig, hvor håret var skriggult. Det, kunne jeg godt se, var lidt kikset.

Hans Lynges barnebarn, forfatteren og foredragsholderen Nauja Lynge, holdt hovedtalen, da Museet for Religiøs Kunst i Lemvig havde fernisering på den store Hans Lynge-udstilling.

- Hans var meget optaget af den grønlandske identitet. Han har været med til at forme mig både som menneske og som kunstner. Men først og fremmest vil jeg huske mine mange timer sammen med ham, fordi jeg følte mig virkelig set og elsket af Hans Lynge, når vi var sammen.

Aktiv politiker

Hans Lynge, der var født i 1906 og døde i 1988, var kunstner gennem hele livet og skrev tidligt både digte og skuespil. Han var også politiker og blev i 1939 valgt ind i Sydgrønlands landsråd. I 1945 var han en del af den delegation, der blev sendt til Danmark for at indføre reformer i det nye Grønland efter krigen.

I Danmark fik han øjnene op for de muligheder, der fandtes inden for kunstens verden, og han forlod politik for at begynde på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, hvor han studerede fra 1947 til 1950. Resten er historie, som man siger.

- Hans Lynge var på mange måder en firstmover, mener museumsdirektør Christine Løvenskjold.

- Hans kunst var figurativ, hvilket ikke var særlig populært i slutningen af fyrrerne, men han var samtidig en stor kolorist og en god håndværker.

Det var også Kunstakademiet, at den kateket-uddannede Hans Lynge mødte kunstneren og kunsthistorikeren Bodil Kaalund, der ligeledes insisterede på det figurative. Mødet mellem dem blev til et livslangt venskab. De to var blandt andet initiativtagere til Grafisk Værksted, der senere blev til kunstskolen i Nuuk, ligesom de to havde et tæt samarbejde om de første af Hans Lynges berømte gobeliner på rådhuset i Nuuk.

Efter Hans Lynges død var Bodil Kaalund kunstnerisk rådgiver på gobelin-projektet, indtil det var færdigt i 1998 – ti år efter kunstnerens død.

Direktør for Museet for Religiøs Kunst foran maleriet Den Sidste Trommedanser, der kom til at danne forlæg for tre af gobelinerne på rådhuset i Nuuk.

Stor tilknytning til Lemvig

Det er derfor ikke tilfældigt, at det netop er Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, der nu viser den store Hans Lynge-udstilling. Museet er i sin tid stiftet af netop Bodil Kaalund.

Hans Lynge var også knyttet til egnen i den tidligere Lemvig kommune. Hans Lynge var aktiv i det nærliggende grønlandske Tuukkaq Teater, som havde base i Fjaltring, ligesom han havde et sommerhus i Vester Husby syd for Fjaltring.

Mange af kunstværkerne på udstillingen stammer fra enken Inge Lynges samling. Inge Lynge er i dag 96 år og har skænket samlingen til Grønlands Nationalgalleri. Så når galleriet på et tidspunkt står færdigt, vil den store samling blive et væsentligt element i det kommende nationale kunstmuseum.

- Udstillingen i Lemvig er derfor med stor sandsynlighed sidste chance for at Hans Lynges livsværk i Danmark, understreger Christine Løvenskjold.

Udstillingen

 Inge Lynge havde ikke selv mulighed for at være til stede ved ferniseringen. Det blev derfor oldebarnet Martine Lynge Lyngesen, der overbragte en hilsen fra Inge Lynge, som har været dybt involveret i udstillingsprojektet.

Udstillingen kan ses på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig frem til den 14. december. Udstillingen er kurateret af Christine Løvenskjold og den grønlandske kunsthistoriker Laila Lund Altinbas. De to har desuden sammen med Birgit Kleist Pedersen skrevet udstillingskataloget, der fortæller træk af Hans Lynges liv fra fødslen i 1906 og frem til hans død i 1988.

Kataloget byder desuden på en 24 sider lang artikel, hvor Inge Lynge fortæller detaljeret om samlivet med Grønlands måske største kunstner.

Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond, Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond samt Færchfonden.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS