Ribbensandwich med hjertet først

En pølsevogn i Nuuk gør en forskel. Kunuk Evaldsen, ejer af Kunuks Pølsevogn, deler ikke kun hotdogs ud, han ejer også medmenneskelighed.

Kunuk Evaldsen, ejeren af Kunuks Pølsevogn, der åbnede sine døre i maj for første gang.
Offentliggjort

På en gråvejrsdag i Nuuk kan man dufte ristede løg og grillet kød. Hans-Frederik Heilmann er på vej mod pølsevognen, der ligger i Nuuks bydel, Nuussuaq ved Restaurant Nasiffik.

- En ribbensandwich, siger han til manden bag disken.

På en gråvejrsdag i Nuuk kan man dufte ristede løg og grillet kød. Hans-Frederik Heilmann er på vej mod pølsevognen, der ligger i Nuuks bydel, Nuussuaq ved Restaurant Nasiffik.

- En ribbensandwich, siger han til manden bag disken.

Hans-Frederik Heilmann får sandwichen gratis. Hos Kunuks Pølsevogn kan man nemlig få en hotdog, et smil og en påmindelse om, at man ikke er alene.

Ved vognen hænger der en seddel, hvor der står ”Hjælp din næste. Har du plads til det, så hæng en seddel til en, der trænger.”

Alle og enhver kan donere en ribbensandwich, en rød pølse eller noget helt tredje, der er på menuen, som så gives videre til nogen, der har brug for et varmt måltid, uden at blive udstillet eller bedt om forklaring.

- Jeg blev inspireret af en reel, jeg så på de sociale medier, hvor en café havde en tavle, hvor man – hvis man har overskud til det – kunne købe en vare og donere til sin næste, fortæller Kunuk Evaldsen, der ejer pølsevognen.

Over 20 kvitteringer hænger på tavlen og Hans-Frederik Heilmann har selv valgt det, som han ville have.

- Det er dejligt, især når man ikke er vant til at se noget lignende. Jeg henter én nu, en ribbenssandwich. Jeg plejer altid at betale for min mad, men i dag henter jeg én. Det føles lidt grænseoverskridende, fortæller Hans-Frederik Heilmann.

Kunuk åbnede sin drømmepølsevogn den 16. maj i år.

- Det er en drengedrøm, siger han.

Kvitteringerne, der hænger på tavlen, som Hans-Frederik Heilmann valgte fra.

Kunuk Evaldsen har tidligere arbejdet som entreprenør i mange år, men så ændrede hverdagene drastisk.

- Jeg er glad for det. Jeg har tænkt over det i rigtig mange år og da muligheden opstod, åbnede jeg stedet, fortæller Kunuk Evaldsen.

Et fællesskab omkring mad

Kort tid efter Kunuk åbnede, begyndte folk at komme hen til pølsevognen og spurgte, om han havde rester, der skulle smides ud.

- Jeg tænkte, at jeg hellere ville give noget, der ikke var affald. Men jeg kunne jo ikke give mad væk hver dag, fortæller han.

En uge efter åbningen, startede Kunuk på initiativet og folk gik amok med at dele det på de sociale medier.

Alle og enhver kan donere en ribbensandwich, en rød pølse eller noget helt tredje, der er på menuen, som så gives videre til nogen, der har brug for et varmt måltid.

- Dem, der havde brug for hjælp, kom – og jeg fortalte dem, at de gerne måtte tage venner med, som også er i samme situation, siger Kunuk Evaldsen.

Hans-Frederik Heilmann nyder sin ribbensandwich, der ser ud som en smagsbombe, pakket ind i sprødhed, saft og varme.

- Der burde være flere, der gør sådan noget. Det er en mangelvare i byen. Og når der kommer flere hjemløse, bliver behovet større, siger Hans-Frederik Heilmann.

Kunuk har bemærket hvor hjælpsomme folk har været. Til tider så hjælpsomme, at han stopper med at tage imod donationer.

- Hvis nogen kommer og tager for eksempel fire kvitteringer, så er der igen plads til fire nye. Det er nemmere at håndtere på den måde. Der kommer næsten dagligt nogen, der har brug for hjælp – men der er også en konstant strøm af dem, der gerne vil bidrage, siger han.

Ikke kun for hjemløse

Inspirationen for det gode initiativ kommer ikke kun fra Instagram. Det kommer også fra en personlig oplevelse.

- Jeg har ikke selv været fattig, men jeg har oplevet ikke at kunne tage ud og spise med mine sønner om fredagen uden først at have sparet op, siger Kunuk Evaldsen.

Derfor er det ikke kun de hjemløse, han vil hjælpe.

- Når husleje, mad og regninger er betalt, er der måske ikke råd til at spise ude. Jeg har selv været der. Det er ikke kun hjemløse, der kan have brug for hjælp – det gælder også dem med et stramt budget, som for eksempel børnefamilier, fortæller han.

En styk ribbensandwich bliver forberedt.

Som afslutning prøvede jeg selv Kunuks bøfsandwich. Kærlighed i overskud.

Den bløde og lune bolle, der er let smørstegt på indersiden, holder fast i det hele uden at give op. Bøffen er stegt med omhu, sprød i kanten og saftig indeni. Krydret præcist, så smagen krammer dine sæl-forstærkede smagsløg.

Dressing, løg – både rå og ristede – og lidt agurkesalat tilføjer syre, sødme og crunch til min bøfsandwich, der varmer min sjæl, som en krammer.

Da jeg spiste op, fik jeg en fornemmelse af at Kunuks Pølsevogn ikke bare er et spisested. Det er et symbol på det Grønland, vi kender og elsker: samhørighed og hjertevarme. Tak for reminderen, Kunuk og tak for mad.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS