Et usædvanligt syn kan lørdag formiddag opleves i Nuuk, hvor Kongeskibet Dannebrog er anløbet.
Annonce
Skibet er kommet til Grønland, da det snart skal være residens for kong Frederik og dronning Mary under en del af deres første besøg i Grønland efter tronskiftet.
Kongeparret skal efter planen aflægge visit i Grønland fra 29. juni til 6. juli.
Turen begynder i Nordgrønland på Pituffik Space Base med efterfølgende besøg i Qaanaaq.
Herefter går turen til Aasiaat, hvor parret vil gå ombord på kongeskibet. Besøget slutter i Sydgrønland.
Det var oprindelig planen, at kongeparret også skulle have besøgt Færøerne, men besøget blev aflyst på grund af den omfattende strejke, der har fundet sted på øerne. Besøget på Færøerne er nu udskudt til juni 2025.
Programmet for kongeparrets besøg i Grønland ser således ud:
29. juni: Besøg ved Pittuffik Space Base, i Qaanaaq og Aasiaat.