For evigt tabt

Hvem var de mennesker, som boede i Grønland i rigtig gamle dage. Hvad lavede de, hvad spiste de, hvad troede de på?

Spændende spørgsmål, som forskere forsøger at indkredse, blandt andet ved at studere de mange kulturarvssteder, som findes i eksempelvis Sydgrønland. Fortidens køkkenmøddinger kan være et helt opslagsværk af oplysninger. 

- De har vist sig at være en sand velsignelse for arkæologer i Grønland, konkluderes det i en videnskabelig artikel, som netop er offentliggjort i et af verdens mest ansete tidsskrifter, Nature.

Men der er et stort problem med de arkæologiske skatte. De sættes under pres af klimaforandringer.

- I den arktiske region udgør mikrobiel nedbrydning en betydelig trussel mod bevarelsen af uerstattelige arkæologiske forekomster, forklarer eksperterne fra nationalmuseerne i Danmark og Grønland og DMI i deres artikel på nature.com. 

Forskerne har konkret analyseret, hvad de seneste 40 års klimaforandringer kan have betydet for organiske, arkæologiske forekomster i UNESCO-området Kujataa. 

- Den største risiko for nedbrydning er der, hvor alle nordiske vikingetidsbopladser er beliggende, konkluderer de.

Men også ude ved kysten, hvor der er mere koldt og vådt, kan højere sommertemperaturer og faldende jordfugtighedsniveauer udløse mærkbar nedbrydning. Dermed er muligheden for i fremtiden at gøre nye, værdifulde opdagelser reduceret.

Knoglerester

Men der er også håb: 

- Heldigvis har undersøgelser vist, at DNA fra jordkerner og små knoglefragmenter kan give værdifuld indsigt i tidligere kulturer og deres levevis. Derfor kan jordprøver selv fra lokaliteter under nedbrydning være en værdifuld ressource for fremtidige undersøgelser, som rummer nøglen til at låse op for et væld af information om Grønlands tidligere indbyggere, fremgår det af artiklen.

Køkkenmøddinger indeholder »velbevarede materialerester, der spænder over 4000 års menneskelig historie«, og efterladenskaberne kan stamme fra både fra inuit og europæere. Resterne omfatter dyrefjer, knoglerester og træ samt andre organiske rester. 

- I mange andre dele af Grønland og Arktis, hvor klimaet stadig er koldt og vådt, er der endnu tid til at tage fat på problemet. Men jo længere vi udsætter det, desto sværere vil udfordringer blive at håndtere, skriver forskerne.