Et liv i tjenesten – finder roen i naturen

Følelsen af en kæmpe begejstring og overlykkelighed strømmer ind over William. Han sejler i Tasiilaqs fjord og det føles som at vinde i lotto. Endelig har hans kammerats far spurgt ham, om han ville med på en sejltur. Af medlidenhed. William har altid misundet dem, der sejler. Det er lidt noget andet end familiens vante gåture i naturen, hvor de samler bær og laver mad, som han jo elsker, men det er bare lidt noget andet at sejle. Det giver en særlig følelse indeni William. Kombination af havet og fangsten styrker ham.

William har altid været meget tæt på fangstdyr. Det er nok derfor, at det nærmest kun er ham, der fangede noget, når han var med på disse sjældne ture i 1960-erners Tasiilaq, dengang kaldet Ammassalik.

En følelse af stotlhed overmander ham. Det er her, han skal være.

Det er præcis på grund af denne her følelse, han købte en 15 fods åben jolle, lige så snart han blev myndig og fik råd til en båd på et senere tidspunkt. Så William kunne sejle når han ville, og hvis han ville. Uden nogens medlidenhed.

William Kriegel har gennem hele sit liv været rummelig for menneskers forskellighed, og drevet af en stærk vilje til at hjælpe dem, der står svagest i samfundet.

Som uddannet lærer i Aasiaat troede på han på de drenge, der ikke fandt sig til rette i bøgernes verden, men som viste talent med deres hænder. Han troede på deres evner og på, at de kunne bygge en fremtid for sig selv, hvis de fik den rette støtte og vejledning.

Ligesom han senere i livet blev autoriseret forsvarer, hvor han har valgt at stå ved siden af mennesker, der har begået kriminalitet, men som fortjener en chance til for at komme videre i livet. Hans virke bærer præg af en dyb tro på retfærdighed, rummelighed og muligheden for forandring.

Uanset om det er i klasselokalet, i retssalen eller i mødet med naturen på fjorden, er William Kriegel en mand, der tror på menneskets potentiale – og som kæmper for, at alle får en reel mulighed for at folde det ud.

Opvokset i Ammassalik

William Kriegel bliver født den 15. september – for 66 år siden – i 1959 i Napasoq ved Maniitsoq.

- Jeg har ikke boet særlig længe i Napasoq. Vi rejste derfra, da jeg var meget lille. Vi flyttede ret meget, men det meste af min barndom boede vi i Tasiilaq, fortæller William Kriegel, der boede i Østgrønland, indtil han fyldte 13 år.

Og det er her hans første minder stammer fra. Det daværende Ammassalik.

- Jeg elskede byen. Vi var meget ude sammen med de andre børn og legede mellem de små huse, husker han.

William voksede op som den ældste i søskendeflokken.

- Men jeg havde også en storebror, som voksede op hos sin bedstemor i Nuuk, siger han.

Williams forældre er Bolethe og Ole Kriegel. Moren kom fra Ikerasak og faren fra Gentofte i Danmark. De arbejdede begge to i den daværende handelsselskab KGH.

- Min far var dansk og min mor kom fra en bygd i Grønland. De var meget forskellige, både sprogmæssigt og kulturmæssigt, og jeg voksede op i midten af den forskellighed. I dag ser jeg det som en gave, fortæller William Kriegel.

Fritiden var præget af natur. Familien gik ture i Ammassaliks betagende natur, samlede bær, lavede mad og samlede forråd til vinteren.

Selvom familien elskede at bo i Tasiilaq, flyttede de til Maniitsoq og William tog realeksamen i Maniitsoq i perioden 1973 til 1976.

Fra Maniitsoq til Idaho

Efter realeksamen blev William valgt til at komme på et AFS-ophold i Idaho i USA.

- Fantastisk år. En anden kultur, et andet sprog og stedforældre, som man ikke kendte. Det var et år, hvor jeg udviklede mig rigtig meget som person, fortæller William Kriegel.

Idaho passede perfekt til 17-årige William, da delstaten har nogle af de mest uspolerede naturområder i USA.

- Jeg stod meget på ski dengang, og mine stedforældre boede nær nogle store skibakker, hvor jeg kunne stå på ski, og Idaho har noget af den mest fantastiske natur, fortæller han.

William lærte meget om sit eget land omkring 5.000 kilometer væk fra verdens største ø.

- Når man taler så meget om Grønland og forklarer om landet til andre udefrakommende, får man også, på nogle måder, ny viden om der, hvor man kommer fra. Det var på det tidspunkt, at jeg lærte mest om Grønland, fortæller William Kriegel.

Omringet af Idahos sneklædte bjergkæder, strømfald, rolige søer og stejle canyons tilbringer William et år og oplever det rigtige amerikanske liv.

Efter et år i staterne havde William to valg. Gymnasie i Viborg eller HF i Nuuk. Easy choice.

- Jeg havde fået lidt hjemve i Idaho, så jeg valgte HF i Nuuk og skyndte mig at ansøge og fik heldigvis en plads, siger han.

Vi er i 1977, hvor Nuuk er i hastig udvikling. Debatten om hjemmestyre i landet og politisk selvbestemmelse vokser sig stærkere hver dag og den grønlandske kultur begyndte at blive taget op i højere grad, hvor teatrene havde travlt med at vise forestillingen “INUIT” af Tuukkaq Teatret, som nu bliver regnet for en klassiker inden for grønlandsk teater.

Midt i denne brydningstid møder William sit livs kærlighed.

Hvad er hemmeligheden?

I 1977 møder William sin Fia.

- Vi har lige siden været sammen og vi har snart 50-års jubilæum. Jeg tror, vi er de sjældne typer, der aldrig har snakket om at skilles, fortæller William Kriegel.

- Jeg tror, det blandt andet er på grund af, at vi er gode til at rumme hinandens forskelligheder, og vi er ret forskellige personer, så vi har været gode til at tilpasse os hinanden, siger han.

Parret har tre børn. Rena, Ivaaq og Inuuteq.

Det er også på det her tidspunkt, William køber sin 15 fods åben jolle.

- Jeg vidste ikke noget om fjordene her i Nuuk og jeg vidste ikke, hvor dyrene var. Så jeg valgte et tilfældigt sted og begyndte at fiske. Jeg fangede en hel masse torsk!, smiler William.

Lige siden har han altid ejet både, der med tiden begyndte at blive større og større.

- Jeg har tit sejlet med vores mellemste, hvor jeg var kaptajn og han var matros. Nu kan jeg mærke at vores roller stille og roligt begynder at skifte, fortæller William Kriegel.

Efter HF drømte William at uddanne sig som ingeniør, elektriker eller noget andet i den verden. Men:

- Jeg havde jo mødt min kommende kone og hun gik på seminaret. Så det endte med, at jeg også startede på læreruddannelsen, siger han.

Hvilket var et godt valg for William.

Qanaaq eller Aasiaat

Ilinniarfissuaq 1979.

- Vi var et stort hold, jeg tror vi var omkring 50, da vi blev færdige som lærere, husker William Kriegel.

Da William og Fia blev færdiguddannede, var hun højgravid med parrets ældste barn.

- Rena blev født i Aasiaat, alle vores tre børn er født i Aasiaat, siger han.

Efter seminaret ville William flytte til Qaanaaq, fordi det var afsidesliggende og det var et perfekt sted for Williams interesse for fangsten. Kompromis med damen: to år i Aasiaat, der hvor Fia kom fra og derefter var det op til William, hvor de skulle bo.

Planen var klar og stålfast. Efter de to år ville han trække familiens rødder op og flytte til landets nordligste by, Qaanaaq.

- Men Aasiaat gjorde noget ved os. Det endte med, at vi boede der i 12 år, fortæller William Kriegel.

Han blev lærer i Schultz-Lorentzenip Atuarfia i Aasiaat og arbejdede blandt andet med de drenge, hvor han var leder af en erhvervsklasse.

William Kriegel har siden haft mange forskellige jobs som blandt andet viceskoleinspektør- og skoleinspektør i folkeskolen ASK i Nuuk, skoledirektør i den daværende Nuup Kommunea og Kultur- og undervisningsdirektør i kommunen.

William Kriegel har også været en stor del af kommunesammenlægningerne, hvor han har været direktør for Overgangsudvalget i Kommuneqarfik Sermersooq.

- Hvis man skal stå for betydningsfulde poster og have stort ansvar er det meget vigtigt, at dyrke noget i fritiden. Jeg har kørt rigtig meget i hundeslæde for eksempel for at oplade mine batterier, og kun fokusere på hunden og slæden og ikke andet, fortæller han.

Pension som 56-årig

- Fordi jeg er tjenestemand, kunne jeg vælge at blive pensionist som 56-årig. Og jeg vil sige dig, det første år sejlede jeg! Jeg sejlede og var ikke på nogle måder forbundet til noget arbejde. Det gik så vidt til sidst, at det endte med, at jeg købte en båd til, fortæller han.

Men selvom han elskede udelivet og fangsten, blev det også for meget af det gode.

Derfor startede William enmandsfirmaet Kriegel Consult og arbejdede blandt andet med konsulentydelser og tolkeopgaver.

I 2015 blev han også domsmand og har arbejdet med mere end 500 sager i retten. I dag arbejder han også som autoriseret forsvarer, når han ikke er sammen med sine børnebørn eller tilbringer tid i familiens hytte i Qarajat.

Han er også for nylig blevet valgt som formand for organisationen for fritidsjægere og fritidsfiskere, Aallaaniaq 98.

En travl pensionist.