Vil bygge hotel på 12 etager i Ilulissat

Et hotel på 12 etager med 195 værelser midten af Ilulissat by. Det er det ambitiøse projekt, som brødrene Frank og Tommy Bagger har søgt Avannaata Kommunia om tilladelse til.

Sådan kommer det nye 12-etagers hotel, der skal ligge i midten af Ilulissat, til at se ud.
Offentliggjort

Hvis Avannaata Kommunia giver grønt lys til et projekt for byggeri af et nyt hotel på 12 etager i bymidten i Ilulissat, håber den driftige erhvervsmand Frank Bagger, at hotellet kan stå færdigt om to til tre år.

- Vi har lige inden kommunalvalget den 1. april sendt en ansøgning om at få byggetilladelse til Avannaata Kommunia. Skrider projektet planmæssigt frem, og det kommer til at gå godt med byggeriet, kan vi åbne det nye hotel i 2028, siger Frank Bagger til Sermitsiaq.

Hvis Avannaata Kommunia giver grønt lys til et projekt for byggeri af et nyt hotel på 12 etager i bymidten i Ilulissat, håber den driftige erhvervsmand Frank Bagger, at hotellet kan stå færdigt om to til tre år.

- Vi har lige inden kommunalvalget den 1. april sendt en ansøgning om at få byggetilladelse til Avannaata Kommunia. Skrider projektet planmæssigt frem, og det kommer til at gå godt med byggeriet, kan vi åbne det nye hotel i 2028, siger Frank Bagger til Sermitsiaq.

Sammen med broderen Tommy Bagger arbejder han på et ambitiøse og storstilet projekt om at bygge et cirka 6.000 kvadratmeter stort hotel med 195 værelser.

Projektansøgningen med navnet ”High North Ilulissat” er fremsendt af bygherren Tankeeraq Ejendomme ApS, der er ejet af de to brødre.

De har hyret Qarsoq Tegnestue som rådgiver på hotelprojektet. Frank og Tommy Bagger ejer også investeringsselskabet Ilu Invest sammen med Jens Kristian Friis-Salling, der står bag Best Western Hotel i Ilulissat.

Bæredygtige arbejdspladser

Af projektansøgningen, som tegnestuen på vegne af Tankeeraq Ejendomme har sendt til kommunen, fremgår det, at bygherren og dermed de to brødre ønsker at opføre endnu et hotel til gavn for samfundet, da Frank og Tommy Bagger ser det som deres pligt at sørge for socialt bæredygtige arbejdspladser, så der kan ansættes mere lokal arbejdskraft.

- Målet er, at det nye hotel lever op til seneste standarder for energibesparelse med alt fra optimal linnedudnyttelse til et bæredygtigt køkken i restauranten med udnyttelse af lokale råvarer. Det skal være et mål såvel for partnerskabet bag hotellet som for den professionelle aktør, der skal drive hotellet på daglig basis, hedder det blandt andet i projektansøgningen.

Før den kommunale godkendelse af ansøgningen er på plads vil brødrene Bagger ikke gå i forhandlinger med en entreprenør om at bygge hotellet.

Gæster får god udsigt over Isfjorden

Hotellet skal ligge, hvor Tankeeraqs tankstation på Kussangajaannguaq ligger, det vil sige et område mellem Brugseni og Pisiffik.

- Ved at bygge et hotel på 12 etager udnytter vi grundarealet bedre, og gæsterne får god udsigt over Isfjorden, siger Frank Bagger.

Han mener, at Ilulissat har et kæmpebehov for flere hotelværelser, da der er vækst i turismen og ventes endnu mere vækst, når den nye internationale lufthavn er åbnet.

- Det er nødvendigt at bygge et hotel med mange værelser, hvis vi skal kunne tiltrække charterturister til Ilulissat, siger Frank Bagger.

Med den nye internationale lufthavn, der efter Greenland Airports udmeldinger åbner i andet halvår af 2026, ser han basis for, at der ud over rutefly kan lande charterfly i Ilulissat.

- Måske får krydstogtselskaber også brug for værelser, hvis vi bygger det nye hotel, hvis selskaberne i fremtiden vælger at skifte passagerer og mandskab ud i Ilulissat, tilføjer han.

Udgangspunktet for Frank og Tommy Baggers planer er, at det 12-etagers hotel skal bygges på bærende stålkonstruktioner i stedet for beton.

Brødrene ejer som nævnt sammen med Jens Friis-Salling investeringsselskabet Ilu Invest, som ejer Ilulissat Best Western Plus, i daglig tale Hotel Ilulissat, med 78 værelser. Det var KJ Greenland med hovedsæde i Ilulissat, der fik opgaven at bygge hotellet, der blev åbnet i maj 2021. Hotellet har en flot udsigt over Isfjorden og Kirkebugten.

- Vi håber stærkt på at få kommunalbestyrelsens opbakning til vores ansøgning til at bygge det nye hotel. Især fordi vi er lokale investorer, siger Frank Bagger.

- Jeg kan ikke tage stilling til projektet nu. Når den tid kommer, skal vi også høre befolkningen, hvad de synes om projektet. Hvis de siger ok, er det formentlig også et ok fra os i kommunalbestyrelsen, siger borgmester Lars Erik Gabrielsen.

Avannaata Kommunias borgmester Lars Erik Gabrielsen, Siumut, siger i en kommentar til sagen, at han ikke kender projektet.

Men en ansøgning om tilladelse til sådant et hotelbyggeri skal i første omgang behandles af teknik- og miljøudvalget, inden projektet sendes i offentlig høring, forklarer borgmesteren.

- Jeg kan derfor ikke tage stilling til projektet nu. Når den tid kommer, skal vi også høre befolkningen, hvad de synes om projektet. Hvis de siger ok, er det formentlig også et ok fra os i kommunalbestyrelsen, sige Lars Erik Gabrielsen.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS