Udsigt til færøsk og måske også grønlandsk WTO-medlemskab

Færøerne har længe ønsket at blive medlem af Verdenshandelsorganisationen WTO i eget navn. 

Men det har ifølge Grundloven ikke kunne lade sig gøre, fordi Danmark er medlem på rigsfællesskabets vegne. Nu har tvistløsningsnævnet, som er aktiveret af Selvstyret og Færøernes hjemmestyre, dog banet vejen for, at det kan komme til at ske. 

Nævnet, der består af to repræsentanter fra Danmark og to fra Færøerne samt tre højesteretsdommere, har afgjort at færøsk medlemskab i eget navn af WTO er foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status. 

Næste skridt er, at den danske regering formelt giver Færøerne adgang til at medlemskab i WTO i eget navn som særskilt toldområde.

– Jeg er meget glad for, at der er en vej frem for at imødekomme Færøernes stærke ønske om medlemskab af WTO i eget navn. Vi håbede netop på, at § 6-nævnet ville kunne finde en løsning, og fra regeringens side vil vi bistå Færøerne på enhver tænkelig måde, der kan lette vejen til færøsk medlemskab af WTO hurtigst muligt. Den her proces er et godt eksempel på, at vi sammen går nye veje i samarbejdet i rigsfællesskabet, udtaler statsminister Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

Kan få betydning for Grønland 

At Færøerne formentlig kan komme til at forhandle aftaler i eget navn i WTO, kan godt få betydning for Grønland, siger seniorforsker ved Institut for Internationale Studier, Ulrik Pram Gad. 

– Betydningen er formentlig, at Grønland også ville kunne blive medlem af WTO. Hvis de vil, siger han til Sermitsiaq og uddyber. – Grønland har dog ikke så meget brug for den slags handelsaftaler, fordi man allerede har toldfri adgang til EU via OLT-ordningen. 

Toldkrig og krise 

Ulrik Pram Gad påpeger dertil, at der er mange der mener, at WTO er på vej i graven, efter at ikke bare Donald Trump, men også de tidligere amerikanske præsidenter Joe Biden og Barack Obama har chikaneret organisationen ved blandt andet ikke at udpege nye amerikanske dommere til WTO, så organisationen ikke rigtigt kan afgøre handelstvister. 

Lektor ved Institut for Statskundskab Jens Ladefoged Mortensen uddyber, at WTO på mange måder er truet på livet ikke bare af USA, men også af Kina, der heller ikke mener, at de skal efterleve handelsaftaler og regler. 

– WTO’s nuværende krise er eksistentiel. Trump har tilsidesat grundlæggende principper, så aftaler nu indgås særskilt med enkelte lande. Det er blevet til et magtbaseret handelssystem fremfor regelbaseret, og det er i dag de store lande, der bestemmer, mens de små lande må føje sig. Men WTO lever fortsat et stille liv, og der er mange diskussioner for eksempel om bæredygtighed, handel, landbrug, fiskeri og statsstøtte, som måske lige nu ikke har stor, politisk betydning, men håbet er, at WTO kan vækkes til live igen senere.

- Lige nu har WTO det svært, men den er med til at definere, hvad der er suverænitet på handelsområdet, og hvad en stat har ret til at gøre. På den måde er den med til at skabe forudsigelighed for eksportører og importører, og en mere retfærdig handel for alle lande, siger Jens Ladefoged Mortensen.

Færøsk medlemskab 

Ulrik Pram Gad vurderer, at Færøernes ønske om medlemskab af WTO handler om, at en del lande ikke ønsker at forhandle handelsaftaler med Færøerne, og at Færøerne derfor har en forhåbning om, at et WTO-medlemskab vil gøre det lettere at få hul igennem til modparterne.

Det er alene spørgsmålet om WTO-medlemskab som selvstændigt toldområde, der er formuleret i afgørelsen fra tvistløsningsnævnet, og derfor åbner afgørelsen ikke for medlemskab af andre internationale organisationer, hvor kun stater kan være medlem som for eksempel Nordisk Råd mv.