Kristian Jeremiassen, tidligere medlem af Inatsisartut
og nuværende kommunalbestyrelsesmedlem i Kommune Qeqertalik, startede sammen
med sin kone familievirksomheden Experience Qasiginnguit i maj. Virksomheden er
udviklet i samarbejde med Topas Travel og Disko Line Explorer og har allerede
et godt ry på turistmarkedet i udlandet.
Men Kristian Jeremiassen siger, at det er en hindring
for fremtidsplanlægning, at der endnu ikke er nogen udmeldinger om Arctic Umiaq
Lines fremtid.
 
  Kristian Jeremiassen, tidligere medlem af Inatsisartut
og nuværende kommunalbestyrelsesmedlem i Kommune Qeqertalik, startede sammen
med sin kone familievirksomheden Experience Qasiginnguit i maj. Virksomheden er
udviklet i samarbejde med Topas Travel og Disko Line Explorer og har allerede
et godt ry på turistmarkedet i udlandet.
Men Kristian Jeremiassen siger, at det er en hindring
for fremtidsplanlægning, at der endnu ikke er nogen udmeldinger om Arctic Umiaq
Lines fremtid.
En hindring for planlægning 
Arctic Umiaq Line A/S (AUL) og Selvstyret har indgået
en servicekontrakt på passagertrafikken, der løber fra 2021 til 2025. Det er
derfor tidligere blevet politisk besluttet at afvikle Arctic Umiaq Line og
sælge kystskibet Sarfaq Ittuk, når landingsbanerne i Nuuk, Qaqortoq og
Ilulissat er fuldt udbygget. Men om Arctic Umiaq Line fortsætter eller lukkes
næste år, er endnu ikke meldt ud. Men et flertal af Inatsisartut-medlemmerne
fra de forskellige partier mener, at rederiet fortsat er nødvendigt og bør udvikles.
Experience Qasigiannguit har en aftale på at tage
turister fra en italiensk rejsebureau på udflugt næste sommer. Kristian
Jeremiassen siger, at det er svært at planlægge forude, da Arctic Umiaq Line
endnu ikke har præsenteret deres sejlplan for næste år.
- Hvis Arctic Umiaq Line lukker, vil de turister, vi
forventer at servicere næste år, ikke være i stand til at ankomme, så vores
forudgående aftale med dem vil ophøre.
- Det er vigtigt for turistoperatører at planlægge år
frem i tiden og informere deres kunder om de aktuelle trafikale forhold. Vi
burde kunne informere turister og turismevirksomheder, som vi har en aftale
med, om de trafikforhold der er forud for rejsen.
- Vi kender planerne for Air Greenland og Disko Line,
men vi har endnu ikke fået styr på hele søpassagertrafikken, hvilket begrænser
vores planlægning.
- Hvis vi ikke på forhånd kender alle passagerplanerne,
vil vi køre i blinde, og det er uacceptabelt, siger Kristian Jeremiassen.
Disko Line sejler passagerer til Qasigiannguit om
sommeren og Air Greenlands helikopter flyver om vinteren. Derudover sejler
Arctic Umiaq Lines kystpassagerskibe til Aasiaat, Ilulissat og Qeqertarsuaq om
sommeren og efteråret. Politiker og turistoperatør mener, det er vigtigt, at
Arctic Umiaq Line fortsætter uden lukning. 
Et godt samarbejde
Qasigiannguit har et samarbejde med Topas Travel og
Disko Line Explorer, hvilket giver en række fordele, siger Kristian
Jeremiassen.
- Disse rejsebureauer søger at samarbejde med lokale, og
det betyder meget for os. De værdsætter vores værdier i samfundet, så jeg
betragter dette som et godt samarbejde, siger han.
I øjeblikket har Experience Qasigiannguit en båd med
plads til tre personer, men i takt med at antallet af kunder vokser, arbejder
de på at få en større båd, siger Kristian Jeremiassen.
Igangværende forhandlinger 
Direktør Taitsiannguaq Olsen oplyser, at der på
nuværende tidspunkt er forhandlinger i gang med Selvstyret om Arctic Umiaq
Lines fremtid, men at han ikke kan udtale sig om indholdet af disse
forhandlinger. Sermitsiaq arbejder på at få informationer fra Departementet for
Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter om forhandlingerne.