Sverige vil ophæve forbud mod uranbrydning

Den svenske regering har besluttet at ophæve forbuddet mod uranbrydning, som blev indført i 2018. 

Det fremgår af en pressebriefing onsdag i sidste uge. Torsdag blev et lovforslag fremlagt, der ændrer ved den svenske miljø- og minerallov, så udvinding af uran kan ske fra 1. januar 2026.

Skal mindske sårbarhed i energiforsyning

 Ifølge den svenske klima- og miljøminister Romina Pourmokhtari, så vil ophævelsen af forbuddet mindske sårbarheden i energiforsyningen, og dertil muliggøre udvinding af et mineral, der potentielt kunne findes i Sveriges undergrund i kommercielle mængder.

”Det bør være lovligt at håndtere det svenske uran, der allerede er i fjeldene. Det er uforståeligt, at mineselskaber i dag skal behandle det som et affaldsprodukt. Den svenske mineindustri har stor betydning for Sverige, Europa og klimaet, udtaler Romina Pourmokhtari, der repræsenterer det liberale parti (Liberalerna) i en pressemeddelelse. 

Forbuddet var forkert 

Koalitionspartnerne i den svenske regering Kristdemokraterna og Moderaterna er enige i denne betragtning. 

”Forbuddet mod uranudvinding var forkert, da det blev indført, og nu hvor vi fjerner det, er det positivt for Sverige som råstof- og minedriftsnation. Forbuddet har gjort det vanskeligt for os at udvinde andre kritiske og strategiske mineraler, der ofte findes sammen med uran. Med denne beslutning kan vi forbedre Sveriges og Europas energiafhængighed og sikre vores selvforsyning med kritiske mineraler, udtaler Mats Green, der er gruppeleder i Moderaternes økonomiudvalg. 

Ingen vetoret til kommunerne 

Regeringens forslag til ændringer i miljøloven betyder, at det bliver muligt at udvinde uran i Sverige, og at grundfjeldets indhold af uran kan efterforskes. 

Ændringerne vil også gøre det muligt for selskaber at ansøge om og under visse betingelser opnå en efterforskningstilladelse og forarbejdningskoncession for uran. 

Forræderi ifølge opposition

I lovforslaget er der også oplæg til en ændring af miljøloven, der betyder, at aktiviteter, hvor små mængder af uran håndteres, ikke længere vil være omfattet af en tilladelsesgennemgang, men muligvis helt fritages for tilladelseskrav. 

Endelig har regeringen også foreslået, at uranminer ikke skal være underlagt kommunalt veto – dvs. at kommunerne ikke skal have mulighed for at sige nej til en udvinding. 

Oppositionen herunder Miljøpartiet De Grønne kalder ifølge de svenske nyhedsmedier herunder SVT Nyheter forslaget for et forræderi, og der er også flere kommuner der har sagt nej til forslaget, der aktuelt er i høring.

Områder med potentiale

 Ifølge råstofsgeolog Per Kalvig, så er der fire områder i Sverige, som er kendt for et vist indhold af uran. 

Det drejer sig om Ranstadsverket i det sydvestlige Sverige, hvor der tilbage i 1960’erne var en pilot-produktion, som viste, at det var urentabelt og miljøskadeligt. 

Dertil den tidligere mineby Kvarntorp i Midtsverige, hvor der i perioden fra 1941-65 blev brudt olieholdigt skifer og uranmalm. Desuden kan der være interessante uranforekomster ved Forsmark og i Bergslagen; i Bergslagen kan uran evt. findes sammen med bly, zink og kobber, som er hovedprodukterne i dette område. 

Tendens til at restriktioner ophæves 

Ifølge Per Kalvig er der færre lande, der har uran/thorium-restriktioner for efterforskning og minedrift, end der er lande uden restriktioner. Og blandt de lande med restriktioner, synes der er være en tendens til at lempe på restriktionerne i disse år. 

Uran skønnes af fagfolk at kunne blive et kritisk råstof set 10 år frem. 

I 2024 udgjorde den globale uranproduktion omkring 60.000 ton. Produktionen i 2030 forventes at være på 80.000 ton. 

I Grønland har vi haft forbud mod uranefterforskning- og minedrift i perioden fra 1985-2013. I december 2021 blev der vedtaget en ny lov om forbud mod forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af uran.