Stort behov for rådgivning

Fisker- og fangererhvervet er blevet mere kompliceret, så flere og flere henvender sig til konsulenttjenesten for fiskere og fangere, der for godt to år siden blev overtaget af QAK.

Kondulent Siverth Amondsen fra Aapisi og freelancekonsulent Nuka Lyberth på Danfish i Aalborg i sidste uge.
Offentliggjort

Der er kommet ro om arbejdet – og vi er inde i en god udvikling med stadig flere henvendelser fra fiskere og fangere, fortæller konsulent Siverth Amondsen fra Aapisi, der tidligere var kendt som Konfifa – Konsulentformidlingen for Fiskere og Fangere.

Konsulentvirksomheden blev den 1. juli 2023 overtaget af QAK fra KNAPK, der i 18 år havde stået for driften. Det skete efter længere tids tovtrækkeri, hvor naalakkersuisut først ønskede at hjemtage konsulentvirksomheden, men efter et udbud overgav tjenesten til den dengang nystiftede organisation for fiskere af skaldyr.

Der er kommet ro om arbejdet – og vi er inde i en god udvikling med stadig flere henvendelser fra fiskere og fangere, fortæller konsulent Siverth Amondsen fra Aapisi, der tidligere var kendt som Konfifa – Konsulentformidlingen for Fiskere og Fangere.

Konsulentvirksomheden blev den 1. juli 2023 overtaget af QAK fra KNAPK, der i 18 år havde stået for driften. Det skete efter længere tids tovtrækkeri, hvor naalakkersuisut først ønskede at hjemtage konsulentvirksomheden, men efter et udbud overgav tjenesten til den dengang nystiftede organisation for fiskere af skaldyr.

- Vi er dagligt i kontakt med fiskere, som har udfordringer af den ene eller anden slags – og så forsøger vi at hjælpe. Vi dækker hele Grønland – og en stor del af den daglige kontakt sker via Teams-møder, men derudover samarbejder vi med en række freelance-konsulenter både i Nuuk og ude på kysten, fortæller Siverth Amondsen, der er eneste fuldtidsansatte i Aapisi.

- Freelancerne er vores specialister, der både har særlige fagområder, men som også har lokalkendskab, der hvor det er nødvendigt.

Flere henvendelser

Da Aapisi overgik til QAK, startede man på en frisk med en nøje registrering af alle henvendelserne.

Aapisi

Aapisi rådgiver indenskærs fiskere og fangere inden for disse seks hovedområder:

• Ansøgninger til ESU- støtte (joller under 6 meter, fiskefartøjer over 6 meter op til 14,99 meter fiskefartøjer) samt køb af ny motor.

• Forsikringsspørgsmål.

• Regnskaber og bogholderi.

• Bank, lån, finansieringsmuligheder gennem bank etc.

• Sø-sikkerhed samt elementær motorlære. • Generationsskifte.

- Vi fører en nøje statistik og logbog over alle henvendelser til Aapisi. Det giver os et godt overblik, så vi hurtigt kan finde en løsning på en konkret udfordring – og samtidig giver det et godt billede af, hvor der er konkrete udfordringer, forklarer Siverth Amondsen.

- Nu er året ikke omme endnu, men jeg vil gætte på, at vi ender på mellem 500 og 600 henvendelser i 2025 – og det er en pæn stigning i forhold til starten for godt to år siden.

- Spørgsmålene til os er meget forskellige og omfatter mange områder i fiskeriet og fangsten, men der er sket en betydelig forskydning i spørgsmålene siden starten for godt to år siden.

- Dengang var det især spørgsmål om ESU-lån og kontakten til kommunerne, som gav erhvervet udfordringer, mens det seneste års tid især har været udfordringer og rådgivning om IOK-kvoterne og den nye fiskerilov helt generelt, der har optaget tiden.

- Rådgivningen kan deles i to hovedområder – dels rådgivning i forbindelse med indkøb og anskaffelse af udstyr, dels rådgivning i forbindelse med lovgivning og økonomi.

Vigtigt med analysen

Aapisi går meget ud af at analysere den enkelte fiskers situation.

- Når vi får en henvendelse, gør vi meget ud af analysen. Det drejer sig om at få struktur på den enkelte fiskeres hverdag, styr på licenser, kvoter, økonomi, forsikringer og så videre – og så kan vi efterfølgende hjælpe med et årshjul, så fiskeren ved, hvornår det er vigtigt at gøre de rigtige ting, siger Siverth Amondsen.

- Det virker måske lidt omstændigt at lave denne analyse, men den er nødvendigt for at gøre fiskeriet bæredygtigt på lidt længere sigt. For eksempel er det vigtigt at sørge for vedligehold af båden. Det giver længere levetid og forebygger også motornedbrud midt i fangstperioden.

Fisker og fangererhvervet har undergået en enorm udvikling i de seneste år. Tidligere gik håndværket i arv fra far til søn, men i dag stiller samfundet større krav – og der er meget økonomi og jura involveret.

Mange fiskere og fangere bruger messerne til at købe nyt. Det ved leverandørerne – og så er det med at være klar. Her er det Lars Sandgreen fra Poca, der demonstrer virksomhedens nyeste jolletype til Grønland.

- Når det kommer til den konkrete rådgivning, kan vi hjælpe på flere måder. For nogle er det nok med et godt råd til at tackle en udfordring, men for andre kan det være nødvendigt med hjælp til møder med myndigheder og leverandører.

- For mange er det betryggende at have en bisidder med til mødet med for eksempel banken. Desuden kan vi også hjælpe med at skrive brev til det offentlige, advokaten, revisoren, bogholderen og leverandøren.

Håndfast hjælp til møder

Aapisi foretager i løbet af året en række rejser til kysten. Desuden er Aapisi med på messer som Polar Expo i Ilulissat og Danfish i Aalborg.

- Vi har travlt på messerne. For det er her, at fiskerne finder ny inspiration – og det er også mange her, man foretager de store indkøb, fortæller Siverth Amondsen, der i sidste uge deltog på Danfish i Aalborg sammen med freelancekonsulenten Nuka Lyberth, der er Aasipis ekspert på motor- og teknik-området.

- Mange bruger messerne til at købe fiskeriudstyr og fiskefartøjer, erstatning til en motor, gear, elektronisk udstyr om køb af ny GPS og skærme.

- På messerne kan vi hjælpe med tolkning og beregninger – og så er det også betryggende for mange, at vi er med til møderne med leverandørerne, simpelthen fordi vi kan stille de rigtige spørgsmål og finde de rigtige svar i forhold til enkeltes situation. Tolkningen er nødvendig, fordi mange af fiskeriets leverandører kommer fra Færøerne, Danmark, Norge og Canada.

Aapisi arrangerer også kurser for fiskere og fangere.

- Vi er til for at hjælpe. Derfor samarbejder vi med mange forskellige parter – både private rådgivere inden for service, økonomi og forsikring, for vi skal ikke drive konkurrence med private virksomheder. Samtidig samarbejder vi med selvstyreejede uddannelsesinstitutioner og virksomheder – blandt andet Jern- og Metalskolen, Imarsiornermik Ilinniarfik, Tusass, INUILI med flere om kurser, som retter sig helt specifikt til det fisker- og fangererhvervet.

- Herudover har vi lanceret en ny hjemmeside (www.aapisi.gl), hvor vi har samlet al relevant lovgivning, så det er nemt at gå til for fisker- og fangererhvervet, forklarer Siverth Amondsen.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS