Store udfordringer med bygdeforsyningen

KNI erkender at dagligvarekæden har udfordringer med forsyningen i bygderne ved Upernavik. Men problemet har stået på i mange år og er blevet værre med tiden, mener Birgitte Kamman Danielsen, der bor i Kullorsuaq.

Pilersuisoq, som er den største dagligvarekæde i Grønland, og som er en del af Kalaallit Niuerfiat, KNI A/S, erkender, at der er forsyningsproblemer i bygderne ved Upernavik. Julianne Henningsen Heilmann, som er Direktør for HR, Kommunikation & Bæredygtighed i KNI, siger arbejder man på arbejder på at udbedre situationen. Ifølge Birgitte Kamman Danielsen har der været mangel på fødevarer i Kullorsuaq i længere tid. På billedet ses Pilersuisoq-butikken i Kullorsuaq.
Offentliggjort

Pilersuisoq som er den største dagligvarekæde i Grønland, og som er en del af Kalaallit Niuerfiat, KNI A/S, erkender, at der er forsyningsproblemer i bygderne ved Upernavik, men i følge Julianne Henningsen Heilmann, som er Direktør for HR, Kommunikation & Bæredygtighed i KNI, arbejder man på arbejder på at udbedre situationen.

Men problemet der har stået på i mange år og er blevet værre med tiden, siger Birgitte Kamman Danielsen, der bor i Kullorsuaq.

Pilersuisoq som er den største dagligvarekæde i Grønland, og som er en del af Kalaallit Niuerfiat, KNI A/S, erkender, at der er forsyningsproblemer i bygderne ved Upernavik, men i følge Julianne Henningsen Heilmann, som er Direktør for HR, Kommunikation & Bæredygtighed i KNI, arbejder man på arbejder på at udbedre situationen.

Men problemet der har stået på i mange år og er blevet værre med tiden, siger Birgitte Kamman Danielsen, der bor i Kullorsuaq.

Tomme butikshylder

Birgitte Kamman Danielsen siger, at der har været stor mangel på fødevarer i Pilsuisoq-butikken i Kullorsuaq hele sommeren.

- Forsyningssituationen i bygderne er katastrofalt. Problemet har stået på i længere tid, hvor almindelige dagligdags varer som mel, sukker, mælk og margarine har været en mangelvare, og det ser ud til at det er blevet værre.

- Selv om der er planlagt skibsanløb hver anden uge om sommeren, er butikshylderne i Pilersuisoq-butikker i bygderne i Upernavik området tit tomme.

Den 25. juli lavede Pilersuisoq-butikken i Kullorsuaq et opslag om at der har været en fejl i deres disponeringssystem og at der derfor kan være udsolgt for nogle varer i nogle perioder. Men KNI har et større problem end en fejl i disponeringssystemet, mener Birgitte Kamman Danielsen.

- Dét alene kan ikke forklare de tomme butikker over en meget lang periode. Om sommeren bliver der i de seneste år kun leveret dagligdagsvarer, der kun rækker til omkring to uger. Og mængderne på for eksempel æg, frugter og grønt er tit ikke nok.

- Hvis et skib ikke kan anløbe bygden på grund af dårligt vejr eller for meget is, så er mængden jo ikke nok til en måned indtil det næste skib forhåbentligt kommer. KNI skulle derfor for en sikkerheds skyld mindst sende flere varer ad gangen, siger hun.

Ifølge hende er nogle varer været udsolgt i over et år, og dette kan ikke forklares med en fejl i disponeringssystemet, mener hun.

Ammunition og fiskeudstyr

Det er dog ikke kun fødevarer, der mangles i Kullorsuaq. De lokale fangere har ligeledes problemer med at skaffe ammunition og forskellige fiskeudstyr.

- Fangerne er afhængige af ammunition for at udøve deres erhverv og dermed tjene penge til familierne. Ammunition til de mest brugte rifler i Kullorsuaq har været udsolgt i lang tid. Butikspersonalet siger, at de bliver ved med at bestille dem, men de kommer ikke. Det samme gælder for andre varer som fiskere og fangere har brug for, for eksempel sælgarn, siger Birgitte Kamman Danielsen.

KNI har en servicekontrakt med Selvstyret og på dagligvarekædens hjemmeside kan man se en liste med et sortiment af varer som altid skal være i butikkerne. Men Birgitte Kamman Danielsen mener ikke, at KNI opfylder ikke deres servicekontrakt, da mange af varerne ikke findes i Pilersuisoq-butikken i Kullorsuaq.

Udfordringer med forsyningen

Julianne Henningsen Heilmann, som er Direktør for HR, Kommunikation & Bæredygtighed i KNI erkender, at dagligvarekæden har udfordringer med forsyningen i bygderne ved Upernavik.

- Det er korrekt, at der i sommerens løb har været udfordringer med hensyn til forsyning af dagligvarer til Kullorsuaq samt andre bygder i området.

- Årsagen til dette skyldes flere forskellige faktorer. For det første har vi som tidligere udmeldt haft problemer med disponeringssystemet, men problemet er blevet løst.

- Efterfølgende har forsyningsskibe haft problemer med at lodse gods i bygderne, herunder også i Kullorsuaq, på grund af isklodser, hvorfor der er opstået mangel på nogle varer, siger hun.

Når forsyningsskibet er forhindret i at anløbe i følge tidsplanen, kan der i følge Julianne Henningsen Heilmann opstår forsinkelser helt op til to uger.

- Vi har blandt andet erfaret, at varer, som skulle til Tasiusaq, er blevet sendt til andet sted ved en fejl. Derfor har vi haft udfordringer i sommerens løb, siger hun.

Men KNI arbejder på at forbedre vareforsyningen i bygderne ved Upernavik, og butikshylderne er for tiden igen fyldt op med dagligvarer i området, fastslår Direktør for HR, Kommunikation & Bæredygtighed.

Dog oplyser hun, at der fortsat er mangel på ammunition til rifler, men også at man arbejder på at løse problemet.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS