Noget tyder på at fiskernes og fangernes organisation, KNAPK har sin egen dagsorden mens de lokale fiskere langs kysten forbereder sig på den årlige stenbidersæson.
Annonce
KNAPK har nemlig varslet storkonflikt mens fiskerne langs kysten har været med til at bestemme hvornår de lokale stenbiderfiskeri skydes igang.
Departementet for Fiskeri og Fangst oplyser i en pressemeddelelse at departementet har afholdt høring hos lokale repræsentanter fra indhandlingssteder og fiskeriforeninger fra 6. marts til og med 22. marts 2024 med henblik på beslutning om hvornår fiskeriperioderne påbegyndes.
Nu efter høringen er der nu fastsat både åbningstid og kvoter for de enkelte forvaltningsområder til årets fiskeri efter stenbidere.
Kvote på lidt under 1.500 tons
Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) kommet med rådgivning om årets kvote.
En rådgivning på 1.475,3 tons. Naalakkersuisut har stort set fulgt rådgivningen, for årets kvote er på 1.495,2 tons.
I følge Grønlands statistik indtjente jollerne og kutterne lidt under 38 millioner kroner sidste år, og de største indhandlinger skete mellem Qeqertarsuatsiaat og Kangaamiut.