Vigtig beslutning om fiskekvoter trækker fortsat ud

– Det er 100 procent mit ansvar. Sådan siger formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, i en kommentar til, at den grønlandske regering endnu ikke har truffet beslutning i sagen om udbud af nye fiskekvoter.

Det tidligere Naalakkersuisut under Múte B. Egedes formandskab traf i december sidste år beslutning om, at udenskærs kvoter på 4.600 tons hellefisk, 1.950 tons torsk og 166,6 tons helleflynder i Vestgrønland skulle sendes i udbud til interesserede aktører.
Offentliggjort

Man kan roligt sige, at den 34-årige formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, Demokraatit, har noget at kæmpe med.

Det handler om kvoter på hellefisk til en eksportværdi af flere hundrede millioner kroner.

Man kan roligt sige, at den 34-årige formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, Demokraatit, har noget at kæmpe med.

Det handler om kvoter på hellefisk til en eksportværdi af flere hundrede millioner kroner.

Stigende pres fra aktører

 Jens-Frederik Nielsen er under stigende pres fra aktører i fiskeribranchen, der håber på en snarlig afklaring i sagen om selvstyrets udbud af kvoter på hellefisk, torsk og helleflynder til nye aktører.

Kvoterne blev udbudt den 7. februar i år af Departementet for Fiskeri og Fangst. Altså for otte måneder siden. For mere end tre måneder siden var det ventet, at Naalakkersuisut traf beslutning om, hvilket eller hvilke fiskeselskaber, der i år skal have udenskærs kvoter på 4.600 tons hellefisk og to andre fiskearter ved Vestgrønland. Disse kvoter er politisk reserveret til nye aktører i fiskeriet.

Sermitsiaq har i anledning af, at Naalakkersuisut- beslutningen fortsat trækker ud, bedt formanden Jens-Frederik Nielsen om en kommentar til sagen.

– I den grønlandske regering skal vi træffe en samlet beslutning, som jeg skal præsentere. Den proces kører, og vi er opmærksomme på, at vi er sent på året nu. Det prøver vi at finde en løsning på, siger formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, der tager ansvaret for at kvoterne endnu ikke er uddelt.

- Det er 100 procent mit ansvar, at der ikke er truffet en beslutning. Som leder af Naalakkersuisut skal jeg sikre, at den bliver taget. Og den beslutning har jeg ikke fået Naalakkersuisut til at træffe endnu. Lige nu prøver jeg at finde en løsning, siger han.

Fiskeriområdet og valgkampen

Der går forlydender om, at der er uenighed i Naalakkersuisut, og at det er årsagen til, at I ikke har truffet beslutning?

- Vi ved jo, at vi generelt set i en hel valgkamp i forbindelse med det seneste Inatsisartut-valg ikke har været enige på nogle dele af fiskeriområdet. Det har aldrig været nogen hemmelighed. Det er mit ansvar, at der ikke er truffet en beslutning. Vi er i gang med at prøve på at finde en løsning på udbuddet. Længere er den ikke. Af gode grunde kan jeg ikke udtale mig om, hvor den beslutning peger hen. Men det er altså mig, der er ansvarlig for, at der ikke er kommet skred i den proces, siger Jens-Frederik Nielsen.

Adgang for nye aktører i fiskeriet

Peger det i retning af, at det bliver nye aktører eller de kendte aktører som Royal Greenland og Polar Seafood, der får tildelt kvoterne?

- Hvem det peger henimod, kan jeg ikke sige noget om. Som ansvarlig regeringsførende skal jeg sørge for, at der bliver taget en beslutning. Den proces er vi i gang med, siger Jens-Frederik Nielsen.

Det tidligere Naalakkersuisut under Múte B. Egedes formandskab traf i december sidste år beslutning om, at udenskærs kvoter på 4.600 tons hellefisk, 1.950 tons torsk og 166,6 tons helleflynder i Vestgrønland skulle sendes i udbud til interesserede aktører.

Baggrunden for at reservere en del af bl.a. hellefiskekvoterne til et udbud var det tidligere Naalakkersuisuts ønske om at sprede ejerskabet samt give adgang til nye, gerne unge aktører i det udenskærs fiskeri. 

Departementet for Fiskeri og Fangst udbød kvoterne i februar i år. 12 ansøgere, heraf 11 nye fiskeriselskaber, bød.

I midten af juni forklarede departementet over for Sermitsiaq, at en Naalakkersuisut-beslutning var ventet inden af udgangen af juni.

Kvoten er snart fisket op

Fire selskaber, Royal Greenland, Qaleralik, Polar Seafood Greenland og Sigguk, fisker hellefisk på udenskærs kvoter. Hvilket de har gjort en årrække. Og Polar Seafood og Sigguks fartøjer, Polar Princess og Polar Nanoq står til at blive arbejdsløse i løbet af de næste uger og resten af året, når deres fiskekvoter er fisket.

Med mindre Naalakkersuisut giver dem kvoter af reservepuljen, som ellers skulle gives til nye aktører.

Prøver at finde en løsning 

Vi har to gange i juni spurgt til sagen i departementet, og har fået det svar, at Naalakkersuisuts beslutning var ventet inden udgangen af juni?

- Jeg kan godt forstå, du stiller det spørgsmål. Men det er altså mit ansvar. Lige nu prøver vi at finde en løsning. I den grønlandske regering skal vi træffe en samlet beslutning, som jeg skal præsentere. Den proces kører, og vi er opmærksomme på, at vi er sent på året nu. Det prøver vi at finde en løsning på.

Flere af fartøjerne har ikke længere noget af lave inden for de næste uger og resten af året, hvis de ikke får flere kvoter?

Vi er opmærksomme på situationen, tilføjer Jens- Frederik Nielsen. 

Økonomisk problem for Landskassen

Royal Greenland har tidligere på året som konsekvens af udbuddet fået varsel fra selvstyret om, at selskabet mister en tredjedel af hellefiskekvoten ved Vestgrønland. Selvstyret har nemlig reserveret en tredjedel af kvoten til nye aktører.

Selv om det har været forventningen i selvstyret og dermed også i fiskerierhvervet, at Naalakkersuisut inden slutningen af juni ville træffe en beslutning, er der som nævnt gået nogle ekstra måneder, uden en beslutning er truffet.

- Det er et økonomisk problem for selvstyrets kasse, hvis Naalakkersuisut ikke får de forskellige kvoter uddelt. Landskassen vil mangle indtægter (skatter og afgifter red.) og skibenes medarbejdere vil mangle løn. Vi er bekymrede for, at rederier skal til at lade skibe blive i havn og fyre medarbejdere, siger direktør Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv.

I det lille rederi Sigguk siger direktør og medejer Frans Heilmann, at han håber Naalakkersuisut snart træffer en beslutning. Polar Seafood er hovedaktionær i Sigguk.

Landskassen står ifølge Sermitsiaqs oplysninger til at miste mellem 40 og 50 millioner kroner i skatter og ressourcerenter, dvs. afgifter, hvis ikke de 4.600 tons hellefisk uddelt og fisket i år.

4.600 tons hellefisk svarer også til en omsætning på 230 millioner kroner for det eller de selskaber, der får del i kvoten.

Royal Greenland hårdt ramt

Naalakkersuisut har varslet det selvstyreejede Royal Greenland og tilknyttede selskaber, at de i år står til at miste udenskærs kvoter på i alt 2.700 tons hellefisk ved Vestgrønland. 

Det er en konsekvens af den nye fiskerilov, som vil ramme selskabet hårdt i form at tab af indtægter. Og det bekymrer topchefen, Preben Sunke.

- Vi har en forventning om, at det vil ske. Men endnu har vi ikke fået endelig besked fra ejeren, selvstyret. Hvis vi mister en kvote på 2.700 tons på årsbasis, mister vi også dækningsbidrag.

- I sidste ende kan det have konsekvenser for berørte landanlæg og dermed det grønlandske samfund. Som samfundsansvarlig virksomhed er det naturligvis noget, der bekymrer os, sagde direktøren i begyndelsen af september i et interview med Sermitsiaq.

Grønlands Økonomiske Råd er også bekymret over, at der er en væsentlig usikkerhed omkring udnyttelsen af bl.a. hellefiskekvoten i Vestgrønland, når en tredjedel den samlede kvote er reserveret til nye aktører.

Ifølge fiskeriloven er det muligt at overføre de tre reserverede kvoter på 4.600 tons hellefisk, 1.950 tons torsk og 166,6 tons helleflynder i Vestgrønland fra i år til næste år.

Jo længere tid Naalakkersuisuts beslutning trækker ud og jo kortere tid, der er til at fiske kvoterne i år, kan opgaven ikke løses af nye fiskeriselskaber, men kun af de eksisterende aktører, vurderer flere kilder i fiskerierhvervet.

Det kinesiske marked

Kina og det øvrige Asien er største markeder for hellefisk. Et grønlandsk selskab, der søger om eksporttilladelse af fisk til f.eks. Kina, risikerer at vente op til et år på at få tilladelsen. Så en sådan tilladelse kan et nyt selskab, der får kvoter af Naalakkersuisut, ikke nå at få på plads i år.

Beslutter Naalakkersuisut i år at uddele de tre reserverede kvoter på hellefisk, torsk og helleflynder til nye aktører er en mulighed, at en eller to nye aktører går til de ”gamle rederier” og beder dem om mod betaling at stå for fiskeriet.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS