Olieselskab i gang med feltaktiviteter i Jameson Land
White Flame Energy har sejlet entreprenørmaskiner til Jameson Land, hvor de fortsætter efterforskningen i kulbrinter i deres projektområde
”White Flame Energy har 3 kulbrinte-efterforskningstilladelser på Jameson Land. Selskabet har hen over sommeren fået godkendt en efterforsknings-feltaktivitet med ilandsætning af camp og udstyr til fremtidige efterforskningsaktiviteter”, skriver departementet for råstoffer til Sermitsiaq.Foto: Uri Golman
Råstofselskabet
White Flame Energy og deres datterselskab Greenland Gas and Oil er i fuld gang
med feltaktiviteter på østkysten. følge Sermitsiaqs oplysninger havde de
entreprenørmaskiner med ombord på Royal Arctic Line skibet, der ankom til
Ittoqqortoormiit den 27. september i år.
Tilbage i 2023
fik White Flame Energy forlænget deres tre olieefterforskningslicenser, der
ligger lidt nord for Ittoqqortoormiit. Selskabet er i dag det eneste
olieselskab, der fortsat er i landet.
Råstofselskabet
White Flame Energy og deres datterselskab Greenland Gas and Oil er i fuld gang
med feltaktiviteter på østkysten. følge Sermitsiaqs oplysninger havde de
entreprenørmaskiner med ombord på Royal Arctic Line skibet, der ankom til
Ittoqqortoormiit den 27. september i år.
Annonce
Tilbage i 2023
fik White Flame Energy forlænget deres tre olieefterforskningslicenser, der
ligger lidt nord for Ittoqqortoormiit. Selskabet er i dag det eneste
olieselskab, der fortsat er i landet.
Alle andre olieselskabet har
tilbageleveret deres licenser som følge af Naalakkersuisuts udmeldinger i 2021
om at suspendere oliestrategien og standse al fremtidig efterforskning i olie.
Greenland Gas and Oil, der er ejet af britiske White Flame Energy, er det eneste olieselskab, der fortsat er i Grønland. Selskabet har for nylig fået tilladelse til visse feltaktiviteter i området nord for Ittoqqortoormiit.Illustration: Greenland Gas and Oil
Forpligtelser
i efterforskning
White Flame
Energy er i deres gode ret til at fortsætte efterforskningen, da Naalakkersuisuts
politiske udmelding alene var møntet på nye tilladelser og ikke tilladelser,
der allerede var givet i 2021.
Dog skal selskaberne leve op til en række
forpligtelser i efterforskningen, siger departementet for råstoffer, der
bekræfter, at selskabet har fået godkendt aktuel feltaktivitet.
”White Flame
Energy har 3 kulbrinte-efterforskningstilladelser på Jameson Land. De har hen
over sommeren fået godkendt en efterforsknings-feltaktivitet med ilandsætning
af camp og udstyr til fremtidige efterforskningsaktiviteter. Det er udstyr, som
kommer fra Dundas-området”, skriver departementet til Sermitsiaq, hvor de
samtidig understreger, at selskabet kun har tilladelse til ilandsætning af camp
og udstyr og ikke tilladelse til opsætning af camp og etablering af kajanlæg.
Ikke
tilladelse til opsætning af camp
”Der er for indeværende ikke givet godkendelse til opsætning af en camp eller
etablering af kajanlæg i deres tilladelsesområde. Vi kan i øvrigt desværre ikke
dele selskabets planer for den videre efterforskning med offentligheden, da
disse er fortrolige og vi har heller ikke fået nogen ansøgning herom. Generelt
har selskabet fortsat lov til at udføre olie-efterforskning på deres tilladelser
i overensstemmelse med vilkårene i deres tilladelse, og hvis de i øvrigt
overholder de vilkår som løbende sættes af råstofmyndigheden for ansøgte
feltaktiviteter”, oplyser departementet.
Efterforskningen kan i princippet føre til, at selskabet en dag kan sætte gang
i udnyttelse af olie i Grønland. Ifølge departementet er det dog mest af alt en
teoretisk mulighed, idet selskabet vil have brug for en stor
kapitalindsprøjtning for at komme i gang og spørgsmålet er, hvem der i givet
fald vil finansiere olieefterforskning og udvinding i et land, der har taget en
politisk beslutning om at stoppe al olieefterforskning.
Sermitsiaq har
rakt ud til White Flame Energys bestyrelsesformand Roderick McIllree for at
høre mere om selskabets planer og aktuelle feltaktiviteter, men han er ikke
vendt tilbage inden for redaktionens deadline.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.