Ny vandkraft skal udnyttes kommercielt

– Jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med udbuddet af de store vandkraftpotentialer ved Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua, sagde naalakkersuisoq for energi, justitsområde og ligestilling Naaja H. Nathanielsen for nylig i en pressemeddelelse.

De to vandkraftpotentialer har ifølge departementet en energiproduktion på over 9.600 GWh årligt og bliver beskrevet som Grønlands største kendte vandkraftpotentialer.

Vi har derfor spurgt naalakkersuisoq, hvad hun mener, det vil betyde for landet, hvis de kommer i produktion.

Nathanielsen vurderer, at det vil få stor betydning både lokalt og nationalt, hvis projektet realiseres. Og så understreger hun, at det bliver banebrydende med landets første kommercielle vandkraftværk.

Derudover vil den medfølgende industri – aftagerprojektet - formodentligt også være banebrydende.

– Vi forventer, der bliver tale om en ny type aktivitet, vi ikke tidligere har set her i landet, siger hun.

Indtil videre er der tanker om enten at anvende energien til Power-to-x eller til et aluminiumssmelterværk, der er meget energikrævende.

På et pressemøde i januar 2024 oplyste selvstyret, at der forventes investeringer på 30 milliarder.

Økonomi

Økonomisk vil effekten komme på flere måder, siger Nathanielsen.

Dels gennem etableringsfasen, hvor landets virksomheder og arbejdstagere må formodes at nyde godt af opgaver forbundet med opførelsen.

Og i driftsfasen vil der blive tale om både varige arbejdspladser og om stabile kontrakter til underleverandører/lokale virksomheder.

– Så jeg forventer et miks af royalties fra vandressourcen, skatteindtægter fra personer, der enten er ansat direkte på sitene eller i følgeerhverv, samt øgede erhvervsskatter.

– Men det er alt for tidligt at sige noget præcist, og jeg vil gerne vente med egentlige prognoser, til vi er noget længere henne i processen.

Hun påpeger, at der for eksempel er meget stor forskel på, hvor mange ansatte de forskellige aftagerprojekter eller følgeerhverv skal benytte, og det spiller jo også en rolle for beregningerne og på påvirkningen af lokalsamfundene.

Lagkagen bliver større

I det fyldige materiale til interesserede oplyser selvstyret, at Tasersiaq har et energipotentiale på omkring 820 megawatt, mens Tarsartuup Tasersua har et energipotentiale på omkring 280 megawatt. Det er Asiaq, der har vurderet dette for departementet.

Norske Statkraft har for Greenland Investment Group beregnet, at Tasersiaq har et potentiale på 950 megawatt året rundt, hvor Alcoas vurdering i sin tid var på 500 megawatt.

– Ethvert nyt erhvervstiltag, der skaber nye indtægter til landskassen, er gode nyheder for mig, konstaterer Nathanielsen over for Sermitsiaq.

– Ud over at det selvfølgeligt bidrager til at styrke landskassen, så er det værd at huske at penge fra landskassen betaler for vores kernevelfærd.

– Og vi har brug for pengene både til at betale de regninger, vi allerede har, men også til fremtidens regninger.

– Befolkningen forventer meget naturligt øget velfærd, og det koster. Så det er selvfølgeligt en bunden opgave for mig og mit departement at arbejde for at skabe ny erhvervsaktivitet.

– Så ja, islagkagen skulle gerne blive større.

Bedre infrastruktur

Mange af de erhvervsprojekter, der udvikles i disse år, foregår et stykke uden for beboede steder. Derfor vil den infrastruktur, der etableres til projekterne, sjældent komme borgerne direkte til gode.

– Men i og med, at projekterne har brug for mandskab, øger det behovet for lokal infrastruktur, og det, tror jeg på sigt, vil skabe grundlaget for øget frekvenser og flere rejsemuligheder for os alle.

– Så på sigt vil turisterhvervet, råstofsektoren, vandkraftprojektet og andre erhvervsaktiviteter forbedre landets infrastruktur.

Invitation og dialog

Lige nu har departementet anmodet interesserede parter i at beskrive de muligheder, de ser for udnyttelse af vandkraftpotentialerne og mulige aftagerprojekter, samt kommentere på de kvalifikationskrav, som sættes i forbindelse med udbuddet. De har ifølge invitationen til at deltage frist til 22. august.

– På den baggrund kan vi bedømme både interessen og scenarier, siger Nathanielsen.

Om tidsplanen forventer naalakkersuisoq, at hun tidligt på vinteren kan levere et oplæg til Naalakkersuisut, som de kan forholde sig til, og først derefter kan departementet udarbejde det videre materiale.

– Så der er mange skridt foran os. Men jeg er ret positiv i forhold til arbejdet og oplever, at der er reel interesse for vandkraftpotentialerne, siger hun til Sermitsiaq.

Hun vil dog ikke oplyse, hvor mange selskaber, der er involveret, eller hvor de kommer fra.

Ti selskaber

På pressemødet i januar 2024 oplyste departementet, at de var i dialog med omkring ti interesserede internationale selskaber om projekterne.

Dengang vurderede daværende naalakkersuisoq for energi Kalistat Lund, at antallet af interesserede selskaber ville være skåret ned til fire ved årets afslutning. Det ser dog ikke ud til at være sket. 

Greenland Investment Group med Jørgen Wæver Johansen og Klavs Sefeld Møller i spidsen har vist interesse for at bruge energien fra et vandkraftværk ved Tasersiaq til et aluminiumssmelteværk, men vi ved endnu ikke, om de vil søge om at komme med i den endelige prækvalifikation. Ligeledes har det franske statslige elselskab Électricité de France (EDF) tidligere vist interesse for at være med, men vi har ikke kunnet få at vide af dem, om de stadig er interesseret.

Det private australske energiselskab Fortescue har oprettet et selskab i Grønland og danske Ørsted var tidligt ude og viste interesse for de store vandkraftpotentialer i Grønland, men meddelte efterfølgende, at de trak sig fra processen.

Alle disse selskaber har tidligere udtrykt interesse for at udnytte energien til at producere ammoniak, der skal bruges til at producere grøn brint.

Det vides ikke, om det franske og australske selskab stadig er interesseret i at være med og bruge energien til ammoniak, da der ifølge velunderrettede kilder er tale om et meget usikkert marked.

Inviteret udbud

Naalakkersuisut forventer først i slutningen af 2026 at være klar med udbudsmateriale og kunne foretage en prækvalifikation blandt de interesserede virksomheder, hvorefter de udvalgte virksomheder vil blive inviteret til at byde på de to vandprojekter.

– I den kommende periode vil jeg fortsætte markedsdialogen med interesserede selskaber, hvor vi lærer selskabernes behov at kende. Vi får mulighed for at teste, om vi stiller realistiske krav til dem. Det øger sandsynligheden for, at vi modtager tilbud, som er relevante for Grønland. Her bliver vi også gjort opmærksom på, om der er uhensigtsmæssig lovgivning eller andet, som besværliggør realisering af et vandkraftværk og en aftagerindustri ved Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua.

– Markedsdialog er således afgørende for, at vi kan færdiggøre udbudsmaterialet. Med denne konkurrence ønsker vi at finde det bedste projekt for Grønland. Men det er vigtigt, at vi også er attraktive for selskaberne. Ellers modtager vi ingen tilbud, og så er vi lige vidt, siger Nathanielsen i en pressemeddelelse.