- Det er alle, lige fra enkelte fiskere og større fiskeaktører, som sender fersk rogn primært til Danmark, som enten skal til auktioner eller distributører, lyder det fra Blue Water Greenland
- Det er dejligt at se, at det lykkes, siger Anne Sophie Zacho Thygesen, Head of operations i Blue Water Greenland. Foto: Leiff Josefsen
Blue Water Greenland håndterede sidste år under 10 forsøgsforsendelser med fersk fisk og rogn
samt levende krabber med luftfragt. Men i år har shippingvirksomheden haft
travlt med at rådgive fiskere og sendt fersk stenbiderrogn til Danmark i
samarbejde med Air Greenland og Greenland Airports.
- Vi har haft en del forespørgsler
fra forskellige typer af fiskere. Det er ikke længere kun de store
fiskeriaktører, men også nogle af de mindre, hvor de enten har samlet nogle
fiskere sammen, som vil sende fersk rogn, eller også har vi fået forespørgsler
fra fiskerne selv, siger Anne Sophie Zacho Thygesen, head of operations i Blue
Water Greenland, til Sermitsiaq.
Blue Water Greenland håndterede sidste år under 10 forsøgsforsendelser med fersk fisk og rogn
samt levende krabber med luftfragt. Men i år har shippingvirksomheden haft
travlt med at rådgive fiskere og sendt fersk stenbiderrogn til Danmark i
samarbejde med Air Greenland og Greenland Airports.
Annonce
- Vi har haft en del forespørgsler
fra forskellige typer af fiskere. Det er ikke længere kun de store
fiskeriaktører, men også nogle af de mindre, hvor de enten har samlet nogle
fiskere sammen, som vil sende fersk rogn, eller også har vi fået forespørgsler
fra fiskerne selv, siger Anne Sophie Zacho Thygesen, head of operations i Blue
Water Greenland, til Sermitsiaq.
De har nærmest sendt fersk rogn hver dag de
seneste par uger, siden sæsonen for stenbiderrogn begyndte den 1. april.
- Det var hver dag siden
stenbiderrognsæsonens start, det er to tre uger nu, hvor vi har haft fuld gang
i den, så det er dejligt, og vi er glade både forretningsmæssigt, men også fordi,
vi har et stort ønske om at få det i gang. Dejligt at se, at det lykkes, siger
Anne Sophie Zacho Thygesen.
Markant stigning
Anne Sophie Zacho Thygesen forklarer, at der
allerede var bookinger til starten af sæsonen for stenbiderrogn, med fiskere,
der gerne ville sende fersk rogn med luftfragt, men det kom lidt sent i gang.
- Vi havde jo egentlig håbet på, at
lige så snart, der blev åbnet for sæsonen den 1. april, så skulle vi sende
masser af fersk rogn afsted, og det havde fiskerne også. Og der var faktisk
mange bookinger klar, men det har ladet vente på sig. Men i de seneste par uger
har vi sendt afsted næsten dagligt. Så det er en markant stigning i forhold til
sidste år.
- Aktuelt sender vi rognen til Danmark, men vi kan i realiteten sende
rundt i hele Europa, fordi der er en sammenhandelsaftale i EU. Men jeg tror, at
mange af fiskerne har vurderet, at de rigtig gerne vil sikre, at de kom på
nogle auktioner eller distributører i Danmark. Herfra
har de med den korte transittid kunne etablere sig på markedet, og vi forventer
at man på sigt kan sende rognen videre ud til nogle af de store fiskemarkeder
rundt i Europa. Her kan vi i Blue Water udnytte vores store netværk på tværs af
vores kontorer og landegrænser, og hjælpe kunderne med at nå
slutdestinationerne.
- Fiskerne har ønsket at ramme
markedet så tidligt så muligt på ugen, hvor de gerne vil sende søndage, mandage
og tirsdage.
Blue Water Greenland har de seneste to-tre uger haft travlt med at sende fersk stenbiderrogn med luftfragt. Foto: privat PrivatfotoPrivatfoto
Plan B
Blue Water Greenland gør sig umage med at
bruge tid på at rådgive kunderne og lægge en plan for, hvad der skal ske, hvis
flyet aflyses på grund af vejret.
- Det har været alfa og omega, at vi mens lufthavnen har været under opførsel, har været i
stand til også at bruge noget tid sammen med kunderne og
de andre led i forsyningskæden kunne kortlægge den endelige procedure. Dette indbefatter naturligvis også at have en plan B i en
situation hvor flyet bliver aflyst. Vi indleverer pt. godset i lufthavnen kl.
09:00 og altså inden Tuukkaq
er landet fra Danmark, så det er vigtigt at alle er i stand til at omstille sig,
hvis afgangen bliver aflyst.
Nu afventer Blue Water Greenland, at fiskerne
vil begynde at sende fersk fisk, når stenbidersæsonen slutter.
- Vores kunder har
naturligvis gerne villet ramme det danske marked med stenbiderrogn så tidligt
på sæsonen som muligt. Især påsken var et stort ønske, da efterspørgslen i
Danmark er på sit højeste der, især i år hvor den danske fangst er sat på
pause.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.