Fire centrale paragraffer i forslaget til ny fiskerilov har rejst spørgsmålet, om Selvstyret står bag ekspropriative indgreb, der kan udløse store erstatningskrav. Spørgsmålet er rejst af blandt andre Polar Seafood, Grønlands Advokater og Grønlands Erhverv.
De omstridte paragraffer er følgende:
- § 18 om ophævelse af den lovfæstede fordeling af rejekvoter mellem det kystnære og den havgående flådekomponent
- § 22 om licenser
- § 32 om kvotelofter
- § 34 om adgangen til opsigelse af kvoteandele
Overordnet set bemærker Naalakkersuisut, “at den ekspropriative karakter af forslaget i sidste ende vil bero på en konkret vurdering af effekterne for den enkelte virksomhed”.
§ 18
Vedrørende § 18 indføres IOK-fiskeri for hele rejesegmentet.
- Eftersom hele rejefiskeriet forvaltes efter IOK, fordeler Naalakkersuisut ikke rejekvoten, men fastsætter en TAC, som fordeles i form af kvoter på baggrund af aktørernes kvoteandele. Fordelingen vil således ske automatisk og på baggrund af størrelsen på aktørens kvoteandel. Med forslagets § 18 ændres dermed ikke på fordelingen af kvoten for rejer i Vestgrønland til fordel for den kystnære flådekomponent. Enhver aktør bevarer sin relative andel af Grønlands kvote, står der i bemærkningerne til høringssvarene.
Naalakkersuisut uddyber yderligere:
- Selvom forslaget ikke ændrer på fordelingen af kvoteandelene, skal det dog anføres, at den havgående flådekomponent næppe kan have en berettiget forventning om, at den nugældende kvotefordeling vil gælde for evigt. Eftersom den enkelte aktør ikke lider et tab, og der ikke ændres på den enkelte aktørs andel af kvoten med bestemmelsen, er der ikke indført en overgangsordning eller varsel.
§ 22, 32 og 34
Vedrørende § 22, 32 og 34 vedrørende licenser, kvotelofter og adgangen til at opsige kvoteandele har flere høringssvar påpeget, at tilbagekaldelsen af de tidsubegrænsede licenser med et varsel på 10 år er grundlovsstridig, fordi der ikke er tale om et “behørigt varsel”. Forklaringen er, at store investeringer i eksempelvis trawlere afskrives over en langt længere årrække, hvorfor man vil lide tab, hvis ens kvoter pludselig bliver reduceret.
Naalakkersuisuts modsvar lyder således:
- Dertil bemærker Naalakkersuisut, at det fremgår udtrykkeligt af den hidtil gældende fiskerilovs § 14, stk. 1, at licenser kan tidsbegrænses med behørigt varsel. I forarbejderne til Landtingstingslov om fiskeri af 1990, var dette varsel forudsat at udgøre 5 år.
Naalakkersuisut tolker loven fra 1990 på følgende måde, “at det har været forudsat muligt at vedtage en lov, der indfører en nærmere bestemt tidsbegrænsning, så længe tidsbegrænsningen får virkning fra et tidspunkt, der ligger mindst 5 år fremme i tiden. Dermed må licensindehaverne allerede på nuværende tidspunkt i princippet indrette sig på kun at kunne udnytte kvoteandele uforstyrret i en periode på fem år”.
Henviser til et særligt udvalg
Man henviser desuden til et særligt udvalgsarbejde tilbage i 2005, hvor Grønlands Hjemmestyre nedsatte “Det uvildige udvalg” med det formål at få belyst, hvilke juridiske og økonomiske konsekvenser en ændring af licenssystemet i rejefiskeret måtte medføre mellem hjemmestyret og rejetrawlerrederierne.
- Udvalget konkluderede samstemmende med ovenstående, og man vurderede endvidere, at en kvoteret efter fiskerilovens § 14 kan sammenlignes med en koncession eller en betinget rettighed, som kun nyder ejendomsretlig beskyttelse inden for koncessionsperioden. Den udtrykkelige bestemmelse om en mulighed for genindførsel af tidsbegrænsningen af kvoterettigheder efter en overgangsperiode på 5 år bevirker efter udvalgets opfattelse, at ejendomsretten til kvoterettigheder reelt er tidsmæssigt betinget, oplyser Naalakkersuisut.
Det fremgår, at Naalakkersuisut til dels deler udvalgets betragtning, men man understreger også, “at forslaget ikke tilbagekalder de tidsubegrænsede licenser, hvilket fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til forslagets § 22, hvor det fremgår, at ændringen ikke medfølger, at kvoteandelene automatisk opsiges, men at der fastsættes et opsigelsesvarsel i loven, der for fiskeri efter rejer udgør 10 år. Det må derfor understreges, at indgrebet i forslaget ikke har karakter af afståelse efter Grundlovens § 73 eller EMRK 1. tillægsprotokol, artikel 1”.
Investeringsbremsen
Naalakkersuisut forholder sig også til de høringssvar, hvor man anfører, at der er en væsentlig risiko for, at særligt det havgående erhverv vil få frataget kvoteandele fra og med 10 år efter lovens vedtagelse, hvilket vil bremse fremtidige investeringer.
- Naalakkersuisut deler ikke disse betragtninger og bemærker hertil, at tiltaget i forslaget indfører en lovfæstet licensperiode der, alt andet lige, og i modsætning til erhvervets bemærkninger, skaber sikkerhed for de aktører, der besidder en kvoteandel, idet forslaget fastsætter en licensperiode, der som minimum sikrer aktøren den i loven angivne periode, lyder kommentaren fra Naalakkersuisut.
