Naalakkersuisut-beslutning trækker ud

Naalakkersuisut har endnu ikke truffet afgørelse i sagen om, hvilke nye fiskeriselskaber, der skal have tildelt kvoter på hellefisk, torsk og helleflynder i Vestgrønland

I december sidste år besluttede det tidligere Naalakkersuisut at give nye aktører mulighed for at komme ind i fiskerierhvervet med nye kvoter på torsk, hellefisk og helleflynder i udbud. De 12 selskaber der har søgt om kvoterne, venter stadig på en afgørelse.
Offentliggjort

12 nyetablerede fiskeriselskaber og fiskere, der har søgt selvstyret om de værdifulde kvoter på at fiske hellefisk, torsk og helleflynder udenskærs i Vestgrønland, må væbne sig med tålmodighed i nogen tid endnu.

For Naalakkersuisut har forsat ikke truffet beslutning om, hvilket eller hvilke selskaber, der får tildelt kvoterne.

12 nyetablerede fiskeriselskaber og fiskere, der har søgt selvstyret om de værdifulde kvoter på at fiske hellefisk, torsk og helleflynder udenskærs i Vestgrønland, må væbne sig med tålmodighed i nogen tid endnu.

For Naalakkersuisut har forsat ikke truffet beslutning om, hvilket eller hvilke selskaber, der får tildelt kvoterne.

”Sagen er stadigvæk under behandling, og man kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvornår man kan forvente endelig beslutning.” Det meddeler chefkonsulent Iben Funch Døj fra Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning i en mail til Sermitsiaq.

 Vil give plads til nye aktører

I december sidste år besluttede det tidligere Naalakkersuisut at give nye aktører mulighed for at komme ind i fiskerierhvervet.

Efterfølgende sendte departementet den 7. februar i år udenskærs kvoter på 4.600 tons hellefisk, 1.950 tons torsk og 166,6 tons helleflynder i Vestgrønland i udbud. Ansøgningsfristen var den 30. april.

Departementet skrev i udbudsmaterialet, at det ventede, at der var plads til en større eller to mindre nye aktører i det udenskærs fiskeri på bl.a. hellefisk.

- Det er op til Naalakkersuisut, om en eller to ansøgere får tildelt kvoter på hellefisk, torsk og helleflynder, sagde afdelingschef i departementet, Katrine Kærgård til Sermitsiaq den 17. juni.

Hun ventede, at Naalakkersuisut traf beslutning, om hvem der fik kvoter inden udgangen af juni. Men beslutningen er endnu ikke truffet.

- Vi afventer stadig en endelig afgørelse om kvotetildelingen. Selvom processen tager tid, har vi brugt venteperioden til at udvikle vores planer yderligere.

– Vi afventer stadig en endelig afgørelse om kvotetildelingen. Selvom processen tager tid, har vi brugt venteperioden til at udvikle vores planer yderligere, siger bestyrelsesformand i Siku Trawl, Tsatso Efraimsen

Sådan siger bestyrelsesformand Tsatso Efraimsen fra en af ansøgerne, aktieselskabet Siku Trawl, til Sermitsiaq.

Selskabet er hjemmehørende i Sisimiut.

Tsatso Efraimsen er aktiv fisker med mange års erfaring på havgående trawlere og er er uddannet fiskeriteknolog, dvs. diplomingeniør.

Satser på eksport

Tsatso Efraimsen fortæller, at Siku Trawl har været i god dialog med fiskere og erhvervsdrivende i både Narsaq og Sisimiut om, hvordan man i fællesskab kan styrke den lokale økonomi.

- Eksport af fisk bliver kernen i forretningen. Men vi vil også arbejde for at sikre, at vores aktiviteter gavner lokalsamfundene direkte, f.eks. ved skabelse af arbejdspladser og værdiskabelse gennem videreudvikling af produkter, siger han. 

Siku Trawl har søgt kvoter på 4.600 tons hellefisk, 166 tons helleflynder og 1950 tons torsk. Det viser en aktindsigt, Sermitsiaq har fået i Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning.

- Tiden til at fiske i denne sæson begynder at blive kort, så vi håber naturligvis på en afgørelse snarest. På nuværende tidspunkt forventer vi stadig at kunne nå at fiske kvoten, og planerne om indkøb af et fartøj er også stadig de samme, siger Tsatso Efraimsen.

Selskabets formål er at eje og drive fiskefartøjer.

KNIs administrerende direktør, Jeppe Jensen, er den mest kendte i ejerkredsen. De tre øvrige ejere er fiskere, herunder Tsatso Efraimsen.

Som Sermitsiaq.ag tidligere har skrevet, er det veletablerede selskab, Halibut Greenland, og det nystiftede selskab, Avalleq, blandt de to af 12 ansøgere, der har lagt billet ind på udbuddet af udenskærs fiskekvoter.

Avalleq er ejet af pensionskassen SISA og tidligere naalakkersuisoq for fiskeri Karl-Kristian Kruse.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS