– Monopolerne må ikke kvæle iværksætterne

Vort nationale luftfartsselskab Air Greenland og datterselskaberne Grønlands Rejsebureau og Hotel Arctic er alle medlem af arbejdsgiverforeningen Grønlands Erhverv.

I 2024 betalte de tre selskaber et samlet kontingent på 788.884 kroner; i 5-årsperioden 2020-24 et samlet kontingent på 3.586.128 kroner.

Tallene fremgår af formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsens svar på et §-37 spørgsmål fra formanden for Naleraq Pele Broberg.

Jens-Frederik Nielsen, som er politisk ansvarlig for Selvstyrets selskaber, har fået ni tilsvarende spørgsmål fra Pele Broberg om de samfundsejede selskabers medlemskab og kontingent til Grønlands Erhverv.

Air Greenlands svar er indløbet, og i de kommende dage følger Nukissiorfiit, Asiaq, Sikuki Nuuk Harbour, Greenland Airports, Great Greenland, Nalik Ventures, Visit Greenland, Nunagreen og Tusass. (De største selskaber Royal Greenland og Royal Arctic Line er derimod ikke medlem af Grønlands Erhverv, red.)

Naleraq: – 100 dage uden aktiv ejerpolitik

– Vi betaler kontingent for at være medlem af en idrætsforening; hvorfor finder du det problematisk, at selvstyrets selskaber betaler kontingent for at være medlem af Grønlands Erhverv?

– De offentligt ejede selskabers medlemskab af private arbejdsgiverorganisationer rejser det principielle spørgsmål, om de repræsenterer borgerne eller særinteresserne, siger Pele Broberg til Sermitsiaq.

– Mine spørgsmål handler derfor om noget så grundlæggende som ansvar og retning; de handler om et erhvervsliv fanget mellem monopoler og politisk passivitet. De selvstyreejede selskaber er forankret hos formanden for Naalakkersuisut, og de skal derfor agere neutralt med udgangspunkt i samfundets bedste. Det svækker armslængdeprincippet og udvander det politiske ansvar, hvis selskaberne trækkes ind i politiske netværk, der forfølger egne dagsordener.

– Men offentlige selskaber har en lang tradition i Grønland?

– Derfor spørger jeg også til monopolerne; ikke fordi jeg er imod dem som sådan, men fordi de kun har berettigelse, hvis de leverer reel værdi for hele samfundet. I et lille land som vores kan monopolstrukturer være nødvendige for stabilitet og infrastruktur, men det kræver, at de ikke kvæler konkurrence eller afskrækker iværksættere og nye initiativer. Og det er netop det, vi ser ske i dag: Selvstyret fører ikke en aktiv ejerpolitik.

Armslængdeprincippet bruges som en sovepude til at undgå stillingtagen, og det efterlader både erhvervsliv og borgere i et vakuum af usikkerhed.

– Hvad er der galt med at søge et fagligt fællesskab i en forening?

– Jeg spørger ikke for at skabe splid, men for at sikre gennemsigtighed. For vi kan ikke bygge et stærkt og bæredygtigt erhvervsliv, hvis de vigtigste spillere er hævet over demokratisk kontrol. Det handler ikke om enkeltpersoner eller interne detaljer; det handler om troværdighed, legitimitet og modet til at træffe beslutninger. Grønland har brug for en erhvervspolitik, der balancerer tryghed og innovation. Hvor nødvendige monopoler bidrager til fællesskabet. Hvor iværksættere og små virksomheder kan trives. Det kræver, at politikerne tager ansvar og tør stille spørgsmål; også de ubehagelige.

– Naleraq gik til valg med klare ambitioner: At styrke konkurrenceevnen, gøre det nemmere at drive virksomhed og skabe mere økonomisk råderum for den enkelte borger. Det kræver politisk lederskab, ikke spin, stilhed og slogans. Efter 100 dage med det nye Naalakkersuisut er der stadig ingen retning, for der var aldrig nogen plan, kun en fortælling, siger Pele Broberg.

Klare spilleregler

Grønlands Erhverv er den største arbejdsgiverforening med 320 virksomheder fordelt på alle brancher – fra små og mellemstore virksomheder, ejer af private, til store selskaber, ejet af Selvstyret.

Pele Broberg spørger Jens-Frederik Nielsen, om han er »fortaler for, at de selvstændige private virksomheder og deres organisation løbende skal have direkte eller indirekte offentligt driftsstøtte«.

Svaret forelægger endnu ikke, men Grønlands Erhvervs direktør Christian Keldsen afviser selve præmissen i spørgsmålet:

– De færreste af selvstyrets selskaber modtager driftsstøtte, fordi de offentlige opgaver er afløst af servicekontrakter. Selskabernes kontingent til Grønlands Erhverv er heller ikke en driftsstøtte, hverken direkte eller indirekte. Vi udfører en vigtig samfundsopgave uden offentlige penge, men finansieret af det private initiativ, siger Christian Keldsen til Sermitsiaq.

Grønlands Erhverv er repræsenteret i 20 faste råd, udvalg og nævn under Grønlands Selvstyre, og organisationen er høringspart i Naalakkersuisuts lovforberedende arbejde. Arbejdsgiverforeningen har en hovedaftale og tre overenskomster med lønmodtagerorganisationen SIK og en hovedaftale og en overenskomst med Finansforbundet i Danmark.

– Set med vores briller er det vigtigt for Grønland at have et stabilt og autonomt arbejdsmarked, som er reguleret af aftaler og overenskomster, siger Christian Keldsen.