Verden over er kylling noget af det, vi spiser mest af.
Stort set alle religioner og kulturer tillader kødet fra fjerkræ. Grønland er ingen undtagelse, særligt ikke i Nuuk, hvor supermarkeder sælger ferske kyllinger i kølediskene. Ligeså har de fleste restauranter kylling på menuen, ikke mindst hos hovedstadens repræsentant for den jyske fast food-kæde ”Kylling & co.”
Imidlertid har de færreste af os formentlig overvejet selv at opdrætte høns til eget forbrug.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Men det er faktisk ikke så svært at realisere, fortæller Peter Ehmsen, der nu på andet år har små, dunede kyllinger til at rende rundt i to kaninbure ude i skuret.
- De er selvkørende fra dag ét. Man skal bare vise en af dem, hvordan drikkeautomaten fungerer, så kopierer de andre det. De har ikke behov for en hønemor, siger Peter Ehmsen og forklarer, at det også er nødvendigt med en varmelampe samt at skifte bunden i burene dagligt for at holde det rent, tørt og fri for afføring, der ellers hurtigt hober sig op, fastslår hobbyhønseavleren:
- De sviner virkelig meget!
Ideen med høns stammede oprindeligt fra vennen, restauratør Mads Bek, som driver restaurant Unicorn i Nuuk i vinterhalvåret og hotellet Qooqqut Nuan i sommermånederne inde i fjorden, og som syntes, at det kunne være sjovt at have får og høns, måske grise, gående derinde.
Herefter lå ideen og simrede hos Peter Ehmsen nogle år, inden han sidste år gjorde alvor af det og købte en rugemaskine. En kammerat tog nogle befrugtede hønseæg med i bagagen til Nuuk fra Danmark. Æggene røg i rugemaskinen og tre uger efter klækkede 13 små kyllinger ud af 20 æg.
De nye små familiemedlemmer opholdt sig derefter i familiens tilstødende skur i seks-syv uger, hvorefter de blev sejlet ind til Qooqqut og Mads Bek, som i mellemtiden havde renoveret det gamle hønsehus fra tidligere ejere. Kyllingerne levede af foder og restaffald fra køkkenet.
Selvopdrættede kyllinger må ikke bruges til kommerciel brug. Så da sæsonen var slut, blev de slagtet til familiens eget brug.
- Det var noget andet end kyllingen fra kølediskene, skal jeg love for. Den her er noget mere kødfyldt, siger Peter Ehmsen.
Blod på tanden
I år er kyllingeprojektet vokset.
For i stedet for et enkelt kuld har Peter Ehmsen nemlig gang i to kuld. Det første kuld med 14 kyllinger ud af 20 æg er allerede udklækkede i starten af april måned. De 14 nye små fjerkræ render lige nu rundt i to bure i familiens skur, mens kuld nummer to ”bages færdig” i rugemaskinen.
Høns er enten til at spise som kyllinger eller til æglægning. De kyllinger, Peter har er til æglægning, og måske når de i år at lægge æg, fordi de allerede er klækket. Sidste år udklækkedes de først i maj.
De små fjerkræ bringer meget glæde med sig. Men én ting er at det er sjovt at se dem for en selv. Andres glæde over dyrene er mindst lige så fantastisk.
- Jeg synes lige så meget det interessante er, når folk, herunder børn, kommer forbi og ser udviklingen med de små dyr, der vokser op og bliver store, siger Peter Ehmsen, der selv er vokset op på landet i Sønderjylland.
- Vi havde høns, men jeg har ikke haft det så tæt på kroppen som nu, fortæller han.
Han påpeger, at der tidligere har været høns, får og heste i Nuuk. Men det er efterhånden lang tid siden, og måske er der i dag derfor nogen, der tror, at kyllinger rent faktisk stammer fra frysediskene og ikke er levende væsener.
Under alle omstændigheder er der mange i omgangskredsen, der holder af at komme forbi med børn eller børnebørn for at se kyllingerne udvikle sig.
- Børnene er imponerede, nogle er lidt bange for dem, mens andre ikke har noget problem med at fodre dem med tørrede melorme, fortæller Peter Ehmsen.
Senere på foråret, når sneen er væk og afløses af græs og mælkebøtter kommer kyllingerne ud på fjeldet og stå, inden turen går til Qooqqut Nuan ligesom deres forgængere sidste år.
Dog skal nogle af dette års kyllinger ikke ind til Qooqqut, men i stedet bo og lægge æg hos Peters svigerfar, der i fødselsdagsgave i år fik et lille hønsehus.
Høns lægger æg fra de er 20 uger, og det gør de i nogle år. Alt efter race kan de lægge op mod 200 æg om året, nogle endda hver dag.
Bortset fra enkelte æglægger-høns skal flertallet af Peter Ehmsens høns– ligesom sidste års kuld – slagtes, når sommeren går på hæld.
Og selv om kyllingerne er ret nuttede at se på, og nogle måske endda får kælenavne, er der ingen sentimentalitet at spore hos ejermanden, når han til den tid tager øksen for at hugge hovedet af hønsene.
- Det er jo ikke som en hund eller kat, hvor man tager ned til dyrlægen og får den aflivet, siger Peter Ehmsen og understreger, at kyllingerne er sat i verden for at blive spist.
