Karen
Marie Kyed Frederiksen, Demokraatit, som er medlem i Inatsisartut har i henhold
til paragraf 37 har ønsket om at få oplyst om status på driften af det nye
forbrændingsanlæg i Sisimiut.
Hun ønsker endvidere at få svar på, hvilke planer
det fælles kommunale affaldsselskab ESANI A/S og kommunerne har igangsat i
forhold til afhentning af affald, der har hobet sig op i byer og bygder.
Karen
Marie Kyed Frederiksen, Demokraatit, som er medlem i Inatsisartut har i henhold
til paragraf 37 har ønsket om at få oplyst om status på driften af det nye
forbrændingsanlæg i Sisimiut.
Hun ønsker endvidere at få svar på, hvilke planer
det fælles kommunale affaldsselskab ESANI A/S og kommunerne har igangsat i
forhold til afhentning af affald, der har hobet sig op i byer og bygder.
Selvom
ESANI har oplyst overfor Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender,
Arbejdsmarked, Indenrigsanliggender og Miljø, Bentiaraq Ottosen, Atassut, at den
landsdækkende affaldshåndtering foregår planmæssigt, mener medlem i
Inatsisartut og kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq Justus Hansen,
Demokraatit, den nuværende situation er under al kritik.
I
prøvedrift
Kommunerne
er den primære myndighed med ansvaret for håndtering og bortskaffelse af
affald, hvorimod Naalakkersuisut har ansvaret for at sikre det nødvendige
lovgrundlag samt for at følge op på videreudviklingen af affaldsområdet i tæt
samarbejde med kommunerne.
Naalakkersuisoq
for Miljø, Bentiaraq Ottosen, der har indhentet svar fra ESANI A/S, oplyser
overfor Karen Marie Kyed Frederiksen, at ESANI's forbrændingsanlæg i Sisimiut
nu er under prøvedrift og indkørsel, hvilket betyder at anlægget allerede nu
behandler den fulde kapacitet af brandbart affald, som er op til 70 tons affald
per dag, og at prøvedriften forventes afsluttet i slutningen af juni.
Affaldsselskabet oplyser også, at ESANI kan håndtere den samlede mængde
brændbart affald, som produceres her i landet ved brug af de nye
forbrændingsanlæg i Nuuk og Sisimiut.
- Der
er allerede opstartet en effektiv afhentning af affald for de byer og bosteder
som har pakket affald klart. ESANI forventer at afhentningsordningen vil
fortsætte resten af 2025 og de efterfølgende år, oplyser ESANI A/S.
Sammen
med kommunernes driftsafdelinger arbejder ESANI desuden på at udarbejde
pakkeløsninger, der kan gennemføres i byer og mindre bosteder, og lever op til
de krav som er gældende for transport af affald.
Stadig
uvist
Karen
Marie Kyed Frederiksen vil også vide, hvor lang tid der vil gå, før der er
etableret en mere effektiv indsamling af affald i hele landet. Til det tilføjer
ESANI, at de ikke har mulighed for at oplyse, hvornår udarbejdelsen af
pakkeløsninger kan forventes fuldført, da det blandt andet afhænger af hvor
mange kommunale ressourcer, der tilføres.
-
Afhentningsfrekvensen tilpasses løbende i takt med at byer og bosteder får
implementeret pakkeløsninger lokalt. Når afhentningsordningerne er fuldt
implementeret, forventes det at byer vil have mulighed for at komme af med det
pakkede affald en gang per måned, dog under hensyntagen til de lokale
islægningsforhold.
- Frekvensen
for de mindre bosteder afhænger af indbyggertallet, men det forventes at der
foretages afhentning fra bostederne tre til fire gange per år, melder ESANI ud.
Kommune
Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia og Kommune Qeqertalik ejer
tilsammen ESANI A/S, og dette samarbejde skal løfte opgaven med en
affaldshåndtering, som lever op til Naalakkersuisuts målsætning om, at
overholde EU's forbrændingsdirektiv.
Selvom
Avannaata Kommunia ikke er med i ESANI-samarbejdet, har kommunen indgået en
aftale om, at ESANI Shippings bulkskib North Viking står for afhentning af affaldet
mod betaling. Affaldet sendes til forbrændingsanlægget i Sisimiut.
Uacceptabelt
Ifølge
Affaldshandlingsplanen som gælder i perioden fra 2020 frem til 2031, ønsker man
fra politisk side at give affaldshåndteringen et ekstra løft og at det skal
realiseres i samarbejde med ESANI A/S. Naalakkersuisut finder det væsentligt,
at kommunerne allokerer tilstrækkelige og kvalificerede ressourcer til den
lokale drift. Sker dette ikke, vil det ikke være muligt at opretholde det
system, som der er lagt op til i beslutningen om den fælles nationale
affaldsløsning, fremgår det blandt andet i Affaldshandlingsplanen.
Og
på trods af, at der er gået omkring seks år at ESANI A/S blev etableret, er man
endnu ikke kommet i mål med disse politiske målsætninger, siger
Inatsisartut-medlemmet fra Tasiilaq Justus Hansen.
- Selvom
opstartsperioden for ESANI A/S virkede nogenlunde tilfredsstillende, har vi i
de seneste to år desværre erfaret, at affaldet er hobet op forskellige steder i
kysten, og Østgrønland er bestemt ikke en undtagelse, hvilket er uacceptabelt.
- ESANI-ledelsen
skal også være bedre til at informere kommunerne og borgerne om forskellige
affaldstiltag og præcise arbejdsområder, siger han.
Ifølge
Justus Hansens udsagn har Kommuneqarfik Sermersooq undersøgt mulighederne for,
at Tasiilaq kan få egen forbrændingsanlæg, hvor det dog er konstateret, at
dette ikke er muligt, da et forbrændingsanlæg af den størrelsesorden ikke
opfylder specifikke krav til miljøbeskyttelse og sikkerhed, herunder krav til
røggasrensning og temperaturer.