Lige i øjeblikket er opmærksomheden rettet mod den alvorlige fangersituation i Ittoqqortoormiit, hvor den beskedne årskvote for narhvaler på 17, allerede blev opbrugt på én fangstdag i midten af maj, der ifølge den lokale fisker- og fangerforening efterlader fangerfamilierne i en ualmindelige svær situation.
Selvom der spottet en gruppe narhvaler på en is-revne tæt ved Ittoqqortoormiit i weekenden, så vil en tildeling af ekstrakvote betyde, at fangsten ifølge Grønlands Naturinstitut ikke vil være bæredygtig. Og denne melding bliver mødt af stor kritik fra Jens NapãtôK’, som er medlem af Inatsisartut for Naleraq.
To bestande
Det er North Atlantic Marine Mammals Commission, NAMMCO, som er en fælles kommission for Færøerne, Grønland, Island og Norge, og som arbejder for bæredygtig og ansvarlig udnyttelse af blandt andet hvaler i Nordatlanten, der sammen med Grønlands Naturinstitut, analyserer den tilgængelig dokumentation, og rådgiver om narhvaler og hvidhvaler i Østgrønland. Arbejdsgruppen mødtes sidst i 2023.
Hvad angår narhvalerne i Ittoqqortoormiit er konklusionen ifølge Fernando Ugarte, som er afdelingschef i Afdelingen for Pattedyr og Fugle i Grønlands Naturinstitut, at der fanges fra to forskellige bestande. Nogle år fanges den ene om foråret i nærheden af Ittoqqortoormiit, og disse narhvaler er genetisk slægtet med narhvaler fra nationalparken og Svalbard. I en vintertælling i 2023 blev der observeret nogle narhvaler øst for Ittoqqortoormiit, men de var ikke nok til, at man kunne rådgive om kvoter.
Den anden bestand fanges om sommeren i bunden af fjordsystemet, samt i de sydlige dele og i Blosseville kyst. Disse hvaler er nogle af de mest forskede narhvaler i verden, og der findes rigeligt med dokumentation om, at bestanden er i nedgang og fangsten ikke er bæredygtig, fastslår Fernando Ugarte.
Ikke bæredygtig i Ittoqqortoormiit
Narhvaler som findes tæt ved Ittoqqortoormiit i juni, hører ifølge Fernando Ugarte sandsynligvis til den nordlige bestand, som muligvis tager til nationalparken om sommeren.
– Under tællingen af narhvaler Øst for Ittoqqortoormiit i maj 2022, var der ikke særlig mange narhvaler i området, hvorfor NAMMCO´s videnskabelige komité anbefaler ingen fangst af disse narhvaler, siger han.
Man fraråder også fangst af små narhvalsbestande, der er under omkring 1.000 dyr med mindre, at man har data nok til at sikre, at der er 90 procent sandsynlighed for, at bestanden ikke vil gå i nedgang, og at man med 80 procent sikkerhed kan dokumentere, at bestanden er større end 300 dyr, siger Fernando Ugarte og understreger, at disse kriterier ikke er opfyldt for de narhvaler, som fanges om foråret til og med juni ved Ittoqqortoormiit.
– Hvis Naalakkersuisut giver en ekstra narhvalskvote for Ittoqqortoormiit, som kan fanges i august eller senere, er det sikkert, at disse narhvaler vil høre til den bestand, som nu er kritisk truet og fangsten vil ikke være bæredygtig, siger Fernando Ugarte.
Stor nedgang i Tasiilaq
Narhvalsbestanden i Tasiilaq-området er i så stor nedgang, at selv små kvoter ikke er bæredygtige, fastslår han.
– Vi observerede nogle narhvaler i området ved flytællingen i sommer 2008, og genetiske prøver, som vi har fået fra fangerne viser, at disse narhvaler var forskellige fra andre narhvaler.
– Og selvom vi fløj i områder ved Tasiilaq og sydpå, som fangere selv har valgt, så så vi ingen narhvaler ved flytællingerne i 2016 og 2022 om sommeren. Det er heller ikke længere almindeligt at fange narhvaler om sommeren i nærheden af Tasiilaq, og hvis der stadigvæk narhvaler i området, er der meget få tilbage, siger Fernando Ugarte.
De fleste narhvaler, som bliver fanget ved Tasiilaq i de seneste år, bliver fanget i vinter og forår, mens de allefleste sommerfangster foregår i Kangerlussuaq-fjorden eller i nærheden, halvvejs mellem Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Tællinger fra 2008, 2016 og 2022 viser en klar nedgang i antallet af narhvaler i Kangerlussuaq-området, hvilket er årsag til, at der ikke er rådgivning for fangst i Tasiilaq og Kangerlussuaq, oplyser Fernando Ugarte.
Ifølge oplysninger fra Grønlands Naturinstitut, svømmer narhvaler tilbage år efter år præcis til de samme steder, hvilket er årsag til, at de bliver observeret hvert år, selv om bestanden er faldende.
Ingen fast bestand
Ifølge Grønlands Naturinstituttet findes der ikke en fast bestand hvidhvaler, som hører til i Østgrønland.
– Ligesom ved Sydvestgrønland, USA eller Europa, kan man nogle gange se strejfende hvidhvaler fra nordligere bestande, som vandrer langt fra deres kerneområder. Det, der er specielt i de seneste år er, at der er kommet nogle større grupper af hvidhvaler forbi Østgrønland siden 2017.
– Genetiske analyser viser at nogle af dem er nærslægt med hvidhvalerne fra Svalbard, der er en lille bestand, og som blev kraftig reduceret af fangsten i den forrige århundrede og som er stadig fåtallige trods årtiers fredning.
– Andre kommer endnu længere fra. Nogle kommer fra Kara Havet ved Rusland og andre, overraskende nok fra de Beaufort havet, ved Canada og Alaska. Hvidhvaler fra Beaufort havet vandrer normalt mod Stillehavet om vinteren. Vi ved ikke, om disse hvidhvaler vil vandre tilbage til deres oprindelige områder, siger Fernando Ugarte.
Anbefaler ikke fangst
NAMMCO’s videnskabelig komite anbefaler ingen fangst af hvidhvaler i Østgrønland på grund af to ting.
Det første er, at det ville ikke være muligt for hvidhvaler at etablere sig i nye områder i Østgrønland, mens der er fangst på dem, mens det andet er, at nogle af disse hvidhvaler kommer fra Svalbard, hvor bestanden er ikke stor nok til at tåle fangst.
Ligeglad med Østgrønlændere
Jens NapãtôK’, Naleraq, som er medlem i Inatsisartut, giver ikke meget for, at Grønlands Naturinstitut ikke anbefaler, at Naalakkersuisut tildeler ekstra kvoter for både narhvaler og hvidhvaler, hverken for Ittoqqortoormiit eller Tasiilaq og bygderne omkring.
– De er ligeglade med den oprindelige befolkning i Østgrønland. De finder det bedst at befolkningen dør af sult eller flytter til et andet sted, og de vægter det vigtigere, at Østgrønland bliver én stor Zoologisk Have.
– Kyststrækningen i Østgrønland er kæmpestor, og er et levested for mange hvid- og narhvaler, der ikke kan udryddes af en så lille befolkning.
– Den begrænsede viden om forekomsterne kan ikke danne grundlag for et totalt forbud mod fangst, der er det vigtigste eksistensgrundlag for lokalbefolkningen, siger Jens NapãtôK’, der selv oprindeligt kommer fra Ittoqqortoormiit.
Der blev spottet flere narhvaler på en is-revne tæt ved Ittoqqortoormiit i weekenden, der efterfølgende fik de lokale samt flere politikere forgæves til at kræve, at der tildeles yderligere en kvote.
I starten af juni skrev Jens NapãtôK’ et åbent brev til Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Peter Borg, Demokraatit, om fangersituationen heriblandt i Østgrønland, hvortil svaret blandt andet bestod i, at koalitionsparterne i Naalakkersuisut finder det vigtigt, at der også er fangstdyr til de kommende generationer, og at udnyttelse af fangstdyr skal baseres på bæredygtighedsprincippet – en udmelding, som Jens NapãtôK’, der er politisk ordfører og gruppeformand for Naleraq, finder stærkt utilfredsstillende.
