SAS er tilbage i Grønland og bringer minderne frem fra en tid, hvor det skandinaviske flyselskab var alene om atlantflyvningerne.
Jomfruflyvningen blev fejret i Nuuk Lufthavn ved at koncernchef Anko van der Werff og Greenland Airports direktør Jens R. Lauriden knyttede en knude - i stedet for som normalt at klippe en rød snor.Foto: Morten Okkels
JesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
SAS er tilbage i Grønland. Fredag i sidste uge landede SK 1294 i Nuuk,
og Grønland er dermed tilbage i det skandinaviske luftfartsselskabs tidstabel.
Ovenikøbet havde flyet af typen Airbus A-320
Neo en gammel
Nuuk-dreng, luftkaptajn Dennis Lynge Sørensen, i cockpittet som fartøjschef.
SAS er tilbage i Grønland. Fredag i sidste uge landede SK 1294 i Nuuk,
og Grønland er dermed tilbage i det skandinaviske luftfartsselskabs tidstabel.
Annonce
Ovenikøbet havde flyet af typen Airbus A-320
Neo en gammel
Nuuk-dreng, luftkaptajn Dennis Lynge Sørensen, i cockpittet som fartøjschef.
Som kaptajn var Dennis Lynge Sørensen chef for den syv mand store
besætning, hvor godt halvdelen i lighed med kaptajnen havde tilknytning til
Grønland. Foruden Dennis Lynge Sørensen var det blandt kabinepersonalet Jesper
Berthels, Kuluk Poulsen Graversen og Anna Ingrið Rasmussen.
Anorak og kamikker
Under flyvningen og den efterfølgende festlige sammenkomst i
lufthavnen vakte Dennis Lynge Sørensen opsigt ved at optræde med
kaptajnskasket, men iført hvid anorak og Thulekamikker.
- SAS har normalt et stramt uniformsreglement, men på netop denne
flyvning var det bestemt, at besætningsmedlemmerne med grønlandsk tilknytning
måtte supplere den normale SAS-uniform, fortæller Dennis Lynge Sørensen.
- Anorakken stammer fra mit første bryllup i 1997 – og jeg er da lidt
stolt af, at jeg stadig kan passe anorakken, griner den 58-årige flykaptajn.
I det hele taget havde SAS gjort meget ud jomfruflyvningen, hvor der
ikke – som det ellers er sædvane – blev klippet en rød snor, men derimod
knyttet en knude på et tov for at symbolisere de tætte forbindelser mellem SAS
og Grønland.
- Vi kommer som partnere, understregede koncernchef Anko van der
Werff.
Allerede for et halvt år siden begyndte forberedelserne til
jomfruflyvningen.
- Der er mange ting, som skal gå op i en højere enhed. Blandt andet at
finde personale med grønlandsk tilknytning, som også kan arbejde på det
pågældende fly den pågældende dag, men kabalen gik heldigvis op, fortæller
Dennis Lynge Sørensen.
- Jeg taler ikke så godt grønlandsk, men jeg havde forberedt min
velkomst til passagererne på grønlandsk – og det gik fint. På samme måde
sørgede kabinepersonalet også for at introducere servicen om bord på
grønlandsk.
Flyhistorie
SAS havde i mange år monopol på flyvningerne mellem København og Kangerlussuaq, så selv julemanden måtte droppe rensdyrene og flyve med SAS. I baggrunden en Boeing 767, som var standardflyet på SAS-ruten i 90’erne.Foto: Jesper Hansen
Grønlandsk flyvehistorie og SAS er tæt forbundet.
SAS begyndte de første flyvninger til Grønland allerede i 1949 – og i
1954 gjorde selskabet Kangerlussuaq til et internationalt hotspot, da SAS
åbnede Polarruten mellem København og Los Angeles med fuelstop i Søndre
Strømfjord. Det var i den grad historisk.
Ruten var i mange år de amerikanske filmstjerners foretrukne, når de
skulle til Europa – og utallige stjerner har gæstet Kangerlussuaq i den
forbindelse. Det var også som et reklamestunt i forbindelse med denne rute, at
SAS i 1954 opsatte Grønlands mest fotograferede vejskilt med afstandene til
alverdens hovedstæder ved hotellet i Kangerlussuaq.
Det var SAS, der som et reklamestunt i 1954 rejste det berømte vejskilt i Kangerlussuaq.Foto: Jesper Hansen
Senere blev det i mange år til en fast rute mellem København og
Kangerlussuaq – af de fleste i Grønland kendt som Danmarksmaskinen. SAS
opererede ruten alene frem til 1998, hvor det daværende Grønlandsfly
præsenterer sin nyanskaffede Boeing 757 - Kunuunnguaq. Flyet bliver sat ind på
Kangerlussuaq-København, og de følgende år flyver de to selskaber nærmest vinge
mod vinge.
Det varede frem til efteråret 2002, hvor SAS kaster håndklædet i
ringen og forlader Grønland, samtidig med at Air Greenland anskaffer sig sin
første A-330 - Norsaq. SAS forsøgte sig igen uden det helt store held med en
sommerrute i 2007 og 2008.
En dyr fornøjelse
Tidligere var flyvning bestemt ikke den hverdagsforeteelse, som det er
i dag. Normalprisen på en billet på økonomiklasse var i kroner og ører omtrent
samme størrelse som de dyreste billetter i dag. Der var kun en rabatmulighed –
det var de såkaldt apex-billetter, hvor det var muligt at købe en returbillet
med fast returafgang til halv pris – altså det samme som en enkeltbillet – hvis
man planlagde at være væk i mindst 14 dage.
Servering ombord på SAS-flyet var også af en ganske anden kaliber, end
vi kender det i vore dage. Der var fri udskænkning på økonomi og business –
bortset fra champagnen, som var forbeholdt passagererne på de allerdyreste
business-billetter forrest i kabinen.
Det ikoniske cognac-glas fra SAS, der tidligere var en fast del af inventaret i mange grønlandske hjem.Foto: Jesper Hansen
Så mange i Grønland vænnede sig til, at man først var rigtigt ude at
flyve, når man havde fået den første gin og tonic, efter at flyet var lettet.
Der var naturligvis også cognac til kaffen. Serveret i små runde glas, som
mange kom til at tage med hjem. Så cognac-glas fra SAS var fast inventar i de
fleste hjem.
Der blev spist af rigtige tallerkener med stålbestik. Også bestikket
kom i tasken – og er fortsat i brug i mange grønlandske jagthytter og
sommerhuse.
Den grønlandske flyhistorie og SAS er også sammenspundet på en anden
måde.
SAS var i en lang årrække medejer af først Grønlandsfly, sidenhen Air
Greenland. Selskabet var en af fødselshjælperne, da det nationale grønlandske
flyselskab blev etableret i 1960. SAS ejede 37,5 procent af aktierne i Air
Greenland frem til 2019, hvor aktieposten blev overtaget af Naalakkersuisut.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.