DIREKTØR ERIK SIVERTSEN:

Halibut Greenland skruer op for investeringerne

Nordgrønlandske Halibut Greenland i Ilulissat vil investere et tocifret millionbeløb. Blandt andet satser selskabet på udvidelse af produktionskapaciteten på virksomhedens fabrik i Ilulissat.

Ideen med at udvide fabrikken i Ilulissat, som har eksisteret i 15 år, går ud på, at Halibut Greenland gerne vil forædle mere af de råvarer, fiskerne sælger til virksomheden.
Offentliggjort

Optimismen og investeringslysten bobler i Halibut Greenland Aps. i Ilulissat, der er ejet af driftige lokale fiskere.

Anpartsselskabet hører til en af Grønlands økonomisk solide private fiskerivirksomheder og fik sidste år et overskud på godt otte millioner kroner før skat.

Optimismen og investeringslysten bobler i Halibut Greenland Aps. i Ilulissat, der er ejet af driftige lokale fiskere.

Anpartsselskabet hører til en af Grønlands økonomisk solide private fiskerivirksomheder og fik sidste år et overskud på godt otte millioner kroner før skat.

Halibut Greenland, hvis hovedindtjening kommer fra salg af hellefisk, har fået blod på tanden. Der skal skydes gang i vækst og indtjening.

Selskabets mangeårige chef, direktør Erik Sivertsen, bebuder investeringer for ”mange penge” for, at Halibut Greenland kan blive en større aktør i både fiskeri og produktion.

- Vi vil investere et tocifret millionbeløb og satser blandt andet på at sikre råvarer til vores fabrik. Vi vil gerne udvide aktiviteterne og gribe de muligheder, der er for selskabet, siger direktør Erik Sivertsen til Sermitsiaq.

Ifølge direktøren vil Halibut Greenland blandt andet investere i den længe planlagte udvidelse af produktionskapaciteten på Ilulissat-fabrikken.

- Vi investerer, fordi vi gerne vil sikre vores ejere, fiskerne, en god pris for deres fisk, siger han.

Hvor stort de samlede investeringer ventes at blive, ønsker Erik Sivertsen dog ikke at fortælle.

- Nu skruer vi op for investeringerne. Det gjorde vi senest i 2017, hvor vi begyndte at fillettere hellefisk og torsk. I fremtiden vil vi gøre mere ud af forædlingen.

- Desuden vil vi opsøge muligheder for at kunne begynde at modtage råvarer, der på nuværende tidspunkt ikke er kommercielle, bliver kommercielle, så vores fiskere kan få en bedre indtjening frem for at smide fisk ud, siger direktøren.

Halibut Greenland er for eksempel begyndt på indhandling af rokkevinger. Det går fint med den forretning.

I dialog med entreprenører

Som nævnt skal de nye investeringer blandt andet gå til den længe planlagte udvidelse af Halibut Greenlands fabrik i Ilulissat. Selskabet har indledt en dialog med potentielle entreprenører om byggeriet.

- Vi vil investere et tocifret millionbeløb og satser bl.a. på at sikre råvarer til vores fabrik. Vi vil gerne udvide aktiviteterne og gribe de muligheder, der er for selskabet, siger direktør Erik Sivertsen.

Halibut Greenland har desuden sammen med to fiskere Julius Sandgreen og Arne Hansen stiftet selskabet Kassoq Aps, der både skal transportere indenskærs hellefisk og stenbiderrogn samt fiske.

Det sker med Kassoqs fartøj, der er 12 meter langt. Skibet har allerede opgaver som transportfartøj til Halibut Greenlands fabrik i Ilulissat.

- Skibet skal blandt andet bruges til at transportere fisk fra vores modtagestationer i Qeqertaq og Kitsissuarsuit, fortæller Erik Sivertsen.

- Hvor meget vi kan fiske med skibet, der skal levere råvarer til vores fabrik, afhænger af hvor flittige fiskere, vi er, siger direktøren.

Halibut Greenland håber desuden, at Naalakkersuisut tildeler selskabet udenskærs kvoter på hellefisk, torsk og helleflynder ved Vestgrønland.

- Hele ideen med at udvide fabrikken i Ilulissat, som har eksisteret i 15 år, går ud på, at Halibut Greenland gerne vil forædle mere af de råvarer, fiskerne sælger til virksomheden, fastslår Sivertsen.

Halibut Greenland vil blandt andet gøre mere ud af at fillettere hellefisk og torsk på fabrikken.

- Vi er et ret nyt selskab. Hvis vi skal kunne konkurrere mod f.eks. Royal Greenland, er vi nødt til at blive bedre til forædling af råvarerne, inden vi sender produkterne ud på markederne.

- Vi har indledt en dialog med potentielle entreprenører, der kan stå for udvidelsen af fabrikken, siger direktøren.

Overskud på otte millioner kroner

Halibut Greenland landede sidste år et overskud efter skat på 8,3 millioner kroner. Året før var tallet 11,2 millioner kroner året før. Balancen var i 2024 på 100 millioner kroner, mens Halibut Greenland havde en egenkapital på op mod 64 millioner kroner.

- 2024-resultatet viser, at vi har skabt en stabil indtjening til selskabet. Det gør, at vi nu har finansielle muskler til at foretage investeringer for at sikre selskabet i fremtiden, fastslår Erik Sivertsen.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS