- Grønlandsk-norsk samarbejde har fejlet

- Det er alt i alt en kedelig sag. Både for vores norske partner Bengt Are Korneliussen og for Royal Greenland. Det er sag, jeg helst havde været foruden.

Sådan siger Preben Sunke, Royal Greenlands administrerende direktør, til Sermitsiaq i en kommentar til nylig domstolsafgørelse i Hålogaland Lagmannsret i Tromsø i Nordnorge.

For Royal Greenlands samarbejdspartner, Tromsø-rederen Bent Are Korneliussen betyder afgørelsen, der er en kendelse, at han definitivt har mistet sin erhvervslicens og retten til at fiske snekrabber. Han kan ikke længere få kvoter.

Det betyder, at der ikke længere er noget grundlag for forretningssamarbejdet mellem ham og Royal Greenland, konkluderer den grønlandske fiskerikoncern. Snekrabbeprojektet og samarbejde er ganske enkelt kuldsejlet.

Ifølge Sermitsiaqs oplysninger har Royal Greenland haft betydelige tocifrede, muligvis trecifrede, milliontab på, hvad man uden at overdrive kan betegne som det spektakulære grønlandsk-norske samarbejde.

- Derfor går vi nu i gang med at afvikle samarbejdet med Bengt Are Korneliussen og hans rederi Maniitsoq, da det er svært at se løsninger der kan genoptage fiskeriet, erkender Preben Sunke over for avisen.

Royal Greenland finansierede drift

Royal Greenland har ifølge norske fiskerimyndigheder siden 2017 deltaget i finansiering af driften af det lille 100 procent Korneliussen-ejede rederi Maniitsoq AS.

Det havde indtil 2024 kvoter til at fiske snekrabber ud for Barentshavet i Nordnorge med fartøjet ”Arctic Opilio”. Krabberne købte Royal Greenland.

Royal Greenland har i flere år haft tab på samarbejdet. Selskabet nedskrev tidligere i år i sit 2024-regnskab engagementet med Maniitsoq med knapt 60 millioner danske kroner.

Det fremgår af Maniitsoqs 2024-regnskab, at rederiet skylder Royal Greenland knapt 200 millioner norske kroner eller knapt 130 millioner danske kroner.

Hvis man spørger Preben Sunke, ønsker han ikke at sætte tal på det aktuelle tilgodehavende hos Maniitsoq.

I marts i år tabte snekrabberederen fra Tromsø en retssag mod den norske stat i Nord-Troms og Senja Tingrett, der er en underret.

Reder har anket sag til højesteret

Retten afviste Korneliussens påstand om, at Nærings-og Fiskeridepartementets tilbagekald af erhvervstilladelsen og afslag på en tilladelse til at fiske snekrabber var ugyldig.

Underrettens afgørelse, en kendelse, ankede rederen til lagmannsretten i Tromsø, der i august i en kendelse afslog hans anke.

Så nu har han tabt sager ved to domstole. Ifølge de seneste oplysninger har Bengt Are Korneliussen i sidste uge anket sagen til Højesteret.

Maniitsoq A/S er stiftet i 2015 og er ejet 100 procent af reder Bengt Are Korneliussen. Selskabet købte skibet ”Arctic Opilio” i 2017, og har siden benyttet fartøjet til fangst af snekrabber. Samarbejdet med Royal Greenland har blandt andet indebåret, at Royal Greenland giver lån til Maniitsoq, som leverer al sin fangst til Royal Greenland, fremgår det af kendelsen fra Hålogaland Lagmannsrett den 21. august.

Myndigheder: Reder er proforma-ejer

I 2022 skrev de norske fiskerimyndigheder, Fiskeridirektoratet, i en redegørelse, at Korneliussen som formel eneejer af rederiet reelt ikke kan anses som majoritetsejer og dermed ikke har den faktiske kontrol over virksomheden. Det har Royal Greenland ifølge fiskerimyndighederne.

Direktoratet konkluderede, at Bengt Are Korneliussens ejerforhold i rederiet har været proforma, og at Royal Greenlands danske datterselskab reelt har mest indflydelse over selskab.

Så rederiet bliver ifølge fiskerimyndighederne, såvel direktoratet som departementet, drevet for Royal Greenlands regning. Sådan en ejerkonstruktion er i strid med reglerne i norsk lov.

Sermitsiaq har spurgt koncernchef Preben Sunke, hvor meget snekrabbebåden skal sælges for, hvis Royal Greenland skal undgå tab på samarbejdet med Bengt Are Korneliussen.

- Jeg kan ikke offentliggøre vores resttilgodehavende i vores bøger. Vi fastholder det fulde krav imod Maniitsoq, siger han.

Preben Sunke forklarer videre, at Royal Greenland ikke er interesseret i, at det norske rederi sælger snekrabbebåden under markedspris.

- Kan Maniitsoq og vi ikke opnå en acceptabel pris for fartøjet, overvejer jeg, om vi kan indsætte det i vores fiskeri andre steder i koncernen, for eksempel snekrabbefiskeriet, siger koncernchefen.

Ifølge de norske fiskerimyndigheder har Royal Greenland finansieret indkøb af Arctic Opilio, renovering af båden og Maniitsoqs løbende drift. Det er årsagerne til, at Maniitsoq ingen snekrabbetilladelse eller erhvervstilladelse får.

Sunke: - Vi oplyser ikke tab

Hvad er din kommentar til det?

- Bengt Are har været 100 procent ejer af selskabet Maniitsoq. Royal Greenland har haft en option på at købe op til 40 procent af aktierne i selskabet. De norske myndigheder har sidestillet Royal Greenlands mellemværende med Maniitsoq som ”bestemmende indflydelse” i Maniitsoq.

- Det er en konstruktion, som Bengt Are har etableret efter råd fra sin egen advokat, og dermed også årsagen til, at han har anket afgørelsen til lagmannsretten. Retten fastholder myndighedernes beslutning. Og den afgørelse er nu basis for, at vi i Royal Greenland må beskytte vores egne interesser.

Hvor meget har I før 2024-nedskrivningerne tabt på samarbejdet med Maniitsoq?

- Investeringen gav adgang til en interessant ressource. Hvis modellen ikke var blevet udfordret af de norske myndigheder, ville det have været en god forretning. Omstændighederne gør, at det ikke er gået som forventet. 

Har Maniitsoq været en fejlinvestering for Royal Greenland?

- Investeringen gav adgang til en interessant ressource. Hvis modellen ikke var blevet udfordret af de norske myndigheder, ville det have været en god forretning. Omstændighederne gør, at det ikke er gået som forventet.

Hvorfor tror du, det er gået galt?

- Vi kan her efterfølgende konstatere, at den etablerede selskabskonstruktion ikke fungerede i forhold til de norske myndigheder.

- Vi kunne formentlig have engageret os som 40 procents medejer fra starten og med en anden driftsmodel levet op til myndighedernes krav. Men det er nogle gange nemt at se i bagklogskabens klare lys.

Royal Greenland har med samarbejdet med Bengt Are Korneliussen haft store tab i Norge. Er denne sag et eksempel på, at I bør koncentrere sig om investeringer i Grønland, droppe alle investeringer i udlandet eller være forsigtige med at investere uden for Grønland?

- Nej, for som en stor internationalt orienteret virksomhed får vi også i fremtiden brug for at foretage investeringer i udlandet.

- Vi vil de næste par år koncentrere vores investeringer i Grønland med henblik på at bringe vores mange grønlandske fabrikker op på en standard, der kan tage Royal Greenland ind i fremtiden som en konkurrencedygtig virksomhed, fastslår Preben Sunke.