Fransk interesse er ikke ny

Da Præsident Macrons besøgte Grønland tilbage i juni, var han den første franske præsident, der besøgte landet, men det er langt fra enestående, at franskmænd besøger Grønland.

Interessen for Arktis og dermed også Grønland ligger dybt i den franske folkesjæl.

- Mange franskmænd fulgte for eksempel med, da den italienske luftskipper Umberto Mobile i 1928 forsvandt med luftskib i Polarhavet ved Svalbard, fortæller Jørn Boisen, der er lektor og ph.d. ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet.

- Man fik derfor i al hast udrustet en undsætningsekspedition, der fra fly skulle lede efter Mobile. Ekspeditionen gik galt, flyet styrtede og blandt andre den norske polarforsker Roald Amundsen omkom ved denne lejlighed.

Søfarts- og kolonination Jørn Boisen kan ikke give en entydig forklaring på franskmændenes store interesse og appetit på Arktis, men gør opmærksom på, at Frankrig både er en stor søfartsnation og også tidligere havde mange kolonier over hele kloden.

- Så det er nok en kombination af lysten til at udforske det ukendte og også nationale sikkerhedsambitioner om at kontrollere verdenshavene, der ikke mindst har ført til bekostelige videnskabelige ekspeditioner i Grønland og Arktis.

Polarekspeditioner en mest betydende franske Arktis-forsker i det 20. århundrede var Paul-Émile Victor, der i årene fra 1948 - 1953 foretog en række polarekspeditioner ind til indlandsisen med udgangspunkt i Eqi og Eqi-bræen nær Ilulissat.

Det var et kæmpeprojekt. Efter en række rekognosceringer i 1948 lykkedes det Victor at finde en vej op til indlandsisen til sine otte bæltekøretøjer fra Eqi. Det var hans hensigt året efter at placere den videnskabelige Station Centrale med otte mand i tidsrummet 1949-1951 på samme position, som tyskeren Alfred Wegener anvendte i 1930 til sin station Eismitte. Hertil skulle Victor anvende 110 tons gods, hvoraf de 40 skulle transporteres ind "ad landevejen", mens de resterende 70 skulle nedkastes fra chartrede islandske DC-3-fly.

Paul-Émile Victors hytte ved Eqi findes den dag i dag og er fredet. Hytten får officielt besøg af den franske ambassadør i Danmark Christophe Parisot, når han i den kommende uge besøger Grønland.

Thulekongerne

- Udover Paul-Émile Victor har også etnografen Jean Malaurie og hans berømte værk ”Les derniers rois de Thulé” (De sidste konger i Thule) fra 1955 haft stor indflydelse på den franske opfattelse af Grønland, forklarer Jørn Boisen.

- Bogen er en etnografisk klassiker, men også et politisk og filosofisk statement. Jean Malaurie så inuitkulturen som symbol på menneskets modstandskraft og kulturelle værdighed, og værket er dybt kritisk over for vestlig dominans og teknologisk arrogance. 

- Der er ingen tvivl om, at mange franskmænd nærer en dybfølt respekt for de oprindelige folk og også har et stort ønske om at bevare og respektere de oprindelige folks kultur. Men det rummer også et ironisk paradoks, for i samme øjeblik etnografer og andre forskere besøger de oprindelige folk, påvirker de også befolkningen og er dermed også med til at udslette den kultur, som man ønsker at bevare.

Pakkerejser til Grønland

Jørn Boisen har i øvrigt også oplevet den franske interesse for Grønland på en meget håndgribelig måde.

- Da jeg studerede i Paris, var der mange forretninger med friluftsudstyr, der også solgte pakkerejser til Grønland. På det tidspunkt var pakkerejser til Grønland totalt ukendt i Danmark – og man kom kun til Grønland for at arbejde, siger Boisen. Han ved, hvad han taler om. For da han var barn, var hans far politibetjent i Aasiaat.

Hvis man går længere tilbage i tiden, vil Jørn Boisen ikke afvise, at den franske interesse og respekt for oprindelige folk går helt tilbage til den schweiziske filosof og forfatter Jean-Jacques Rousseau (1712-1778), der hyldede ”de ædle vilde”.

Rousseau mente blandt andet, at mennesket har det bedst i sin naturtilstand, og at civilisationen og samfundet har ødelagt det. Det førte efter Rousseaus død blandt andet til den franske revolution og det tankegods, der præger Frankrig den dag i dag.

Jørn Boisen har ikke selv som forsker beskæftiget sig med forholdet mellem Frankrig og Grønland og franskmændenes store interesse for Arktis, men han mener, at det er et meget relevant forskningsemne – ikke mindst i lyset af de storpolitiske forandringer i øjeblikket.