Fornyet tro på eksport af vand og is

Indtil videre har det vist sig meget svært for selskaber at kommercialisere vores rene, ferske smeltevand, selvom der på verdensplan er et stigende behov for både drikkevand, vand til fødevareproduktion og landbrug.

Ifølge selvstyret er der tale om 200-300 milliarder tons vand, der hvert år smelter fra Indlandsisen, som vi kunne eksportere og tjene penge på. Flere selskaber har gennem tiden forsøgt sig, og under det seneste Inatsisartut-valg var der også flere politikere, der højlydt undrede sig over, hvorfor vand- og isprojekterne ikke var kommet i gang og havde sikret indtægter til landet.

Gletsjermel og vand 

Nu har Naalakkersuisut så givet endnu et selskab en mulighed for at komme i gang med eksport. 

Arcticulture ApS er blevet meddelt en udnyttelsestilladelse til vand fra Kangilinnguit (Grønnedal). Det fremgår af et mødereferat i Naalakkersuisut fra 5. juni. 

Bag Arcticulture ApS står tidligere direktør for byudviklingsselskabet Nuuk City Development, Jens B. Frederiksen, samt tidligere direktør for Greenland Minerals, Johannes Kyed og revisor Jan Richard. 

Selskabet har ikke andre vandlicenser, men fik for et år siden tilladelse til at efterforske gletsjermel fra området Marraq på den nordvestlige side af Nuup Kangerlua samt fra et område nær Kangerlussuaq. 

– Det ene gletsjermelsprojekt foregår på land, mens det andet foregår i vand. Det er to forskellige måder at udvinde på, og det er det, vi kigger nærmere på. Vi har endnu ikke søgt om en udnyttelsestilladelse til gletsjermelsprojekterne, men regner med at kunne gøre det senere i år eller til næste år, når vi har fået fastsat et ressourceestimat, siger Jens B. Frederiksen, der ikke vil sige noget om vandprojektet, før han har set udnyttelsestilladelsen på skrift herunder de betingelser, som Naalakkersuisut har til selskabet. 

– Jeg vil ikke sige andet om vandprojektet end at vi selvfølgelig har nogle ambitioner med vores projekter, og at det giver god mening at se på eksport af vand, når man også har eksport af gletsjermel. Begge dele kan for eksempel bruges i landbruget, siger Jens B. Frederiksen.

Forslag til lov i høring 

Naalakkersuisut har aktuelt et forslag til en ny lov om kommerciel anvendelse af is- og vand i høring. Forslaget indeholder blandt andet mere faste kriterier for afgørelser om tilladelser, og så introducerer forslaget et krav om, at naturkonsekvensvurderinger og miljømæssige samt samfundsmæssige hensyn inddrages i sagsbehandlingen.

Til Sermitsiaq uddyber Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling Naaja H. Nathanielsen:

 – Her i landet skal vi leve af vores ressourcer og netop vand og is har vi masser af. Men som det fremgår af indtægtssiden er vand- og is-sektoren i dag ikke nogen stor sektor. Vi tjener stort set intet på den ressource, der flyder rundt i vores fjorde, på trods af et godt produkt og en god og unik fortælling. Der er derfor et godt grundlag for vækst i branchen. Men hvor hurtigt væksten sker, afhænger selvfølgeligt af flere faktorer, ikke mindst efterspørgsel og omkostningsniveau forbundet med processen og eksporten.

 Lettere ansøgningsproces

 Ifølge Nathanielsen så arbejdes der på flere spor for at fremme vand og is som en indtægtskilde.

– Sagsbehandlingen skal styrkes og forbedres på området. Det skal fremadrettet være lettere og hurtigere at søge om licenser. Selvfølgeligt uden at gå på kompromis med naturbeskyttelsen. Dette arbejde blev igangsat i sidste valgperiode og er fortsat ind i denne. Undervejs i arbejdet har det stået klart, at der er brug for en revision af den gældende lovgivning. Til dette arbejde har vi fået gode input fra eksisterende aktører, og jeg forventer at kunne fremlægge en revideret lov til Inatsisartut på forårssamlingen 2026, og så er der brug for en opdatering af vores strategi. Dette arbejde er snart klar til en ekstern høring.

Erhvervsudvikling skal gavne samfundet 

Om tildelingen af udnyttelsestilladelsen til Arcticulture ApS, siger Naaja H. Nathanielsen, ”at målet med enhver licens er at skubbe en spirende sektor i den rigtige retning for at øge indtægterne til landskassen.” 

– Overordnet er målet altid at erhvervsudviklingen gavner samfundet og at vi politisk fokuserer på at skabe rammer og regler der er til at forstå og er rimelige og tidssvarende. Perspektivet for vand- og issektoren kan være store. På verdensplan ses et voksende behov for ferskvand og det skal vi selvfølgeligt forsøge at bidrage til at dække, siger Naaja H. Nathanielsen.