Siden
Ittoqqortoormiit blev grundlagt i 1925 har fangererhvervet været det vigtigste
levebrød for mange familier.
Men det kan blive en historie i de kommende år,
for selv om der er rigeligt med fangstdyr i nærheden af landets mest isolerede
by, har de seneste års strenge fangstrestriktioner betydet, at fangerne ikke
har fangstkvoter det meste af året, og de uundværlige grønlandske fødevarer for
fangerfamilierne er nu blevet en alvorlig mangelvare.
Siden
Ittoqqortoormiit blev grundlagt i 1925 har fangererhvervet været det vigtigste
levebrød for mange familier.
Men det kan blive en historie i de kommende år,
for selv om der er rigeligt med fangstdyr i nærheden af landets mest isolerede
by, har de seneste års strenge fangstrestriktioner betydet, at fangerne ikke
har fangstkvoter det meste af året, og de uundværlige grønlandske fødevarer for
fangerfamilierne er nu blevet en alvorlig mangelvare.
Det siger Åge Hammeken Danielsen, formand for fangerforeningen i
Ittoqqortoormiit.
I år blev kvoten på 35 isbjørne i Ittoqqortoormiit opbrugt i
april, og kvoten på 17 narhvaler blev opbrugt på én dag, hvilket betød, at
fangsten af narhvaler blev lukket i midten af maj måned. Fangernes og deres
familiers levevilkår er hårdt ramt, således at de ikke får nok af
livsnødvendige fornødenheder.
- Der bør tages hastepolitiske skridt til at rette op på de
vanskelige levevilkår for fangerne i Ittoqqortoormiit, det siger medlem af
Inatsisartut for Siumut Lars Poulsen fra Kulusuk.
Levevilkårene er blevet
sværere
Inden restriktionerne for
narhvaler blev indført, har man fanget omkring 100 narhvaler om året i
Ittoqqortoormiit. Man har reduceret kvoterne meget i de senere år og det har
ramt levevilkårene hårdt.
I Østgrønland er kvoterne
for hvalerne blevet reduceret drastisk i de senere år, og selv om der tidligere
kun blev fanget omkring 100 hvaler om året, har det haft alvorlige konsekvenser
for levevilkårene. I Ittoqqortoormiit koster et kilo mattak (hvalhud, red.) 250
kr. og et kilo kød koster 75 kr.
-
Fangst af narhvaler er det vigtigste erhverv i byen, men kvoten er blevet så
lille, at fangerne ikke kan sælge deres fangst, fordi de selv skal have deres
eget kød og mattak. Og hvis fangerne ikke kan sælge deres fangst, har de ingen
indkomst, siger Åge Hammeken Danielsen, der er far til fire.
Priserne
på fødevarer stiger, og brændstofpriserne steg i maj, hvilket gør livet meget
vanskeligt for fangere og dem, der har børn, understreger han.
En
dyster fremtid
Ifølge
Grønlands Statistik havde Ittoqqortoormiit 539 indbyggere i 2006, men i årenes
løb er indbyggertallet faldet. Sidste år i 2024 var der 363 indbyggere, og i år
er tallet faldet til 324 – et fald på 41 indbyggere på et år.
- Den
faldende befolkning skyldes til dels, at livet er blevet sværere. Min kone og
jeg har et erhvervsjagtbevis, men hvis kvoten ikke forhøjes, vil vi være
tvunget til at holde op med at gå på jagt, så fremtiden er dyster, siger Åge
Hammeken Danielsen.
Vinterjagten
på moskusokser i Ittoqqortoormiit-området varer fra den 1. til den 31. marts,
og kvoten er på 60 moskusokser.
Man
kan indhandle sælskind i Ittoqqortoormiit, der starter fra september måned, og
det er det eneste, der vil give fangerne en økonomisk indtjening indtil året er
slut, siger Åge Hammeken Danielsen.
Hvidhvaler
Fangerne
siger, at bestanden af hvidhvaler og narhvaler ved Østgrønland er stigende.
Biologiske forskere på Grønlands Naturinstitut siger derimod, at hvidhvalerne
kommer meget sjælden til Østgrønland, og at der derfor ikke anbefales kvoter,
og at narhvalerne er truede.
For at
imødekomme fangernes ønsker og sikre kødforsyningen er der blevet tildelt en
ekstra teknisk kvote på 30 hvidhvaler til Østgrønland for 2022-2027.
Forvaltningsområdet Tasiilaq har allerede opbrugt sin kvote på 15 hvidhvaler
inden udgangen af 2022, mens resten af kvoten skal trækkes fra fangsterne i
2023 og 2024.
