Melville Bugten er et vigtigt sommerområde
for både narhvaler og hvidhvaler, og mens narhvalerne opholder sig i området om
sommeren og trækker sydpå om efteråret, overvintrer nogle hvidhvaler i området.
Derfor har området altid været et vigtigt
fangstområde for fangere blandt andet fra Savissivik og Upernavik-området.
Melville Bugten er et vigtigt sommerområde
for både narhvaler og hvidhvaler, og mens narhvalerne opholder sig i området om
sommeren og trækker sydpå om efteråret, overvintrer nogle hvidhvaler i området.
Derfor har området altid været et vigtigt
fangstområde for fangere blandt andet fra Savissivik og Upernavik-området.
Men
på trods af tre fangstture med jolle i Melville Bugten i sommerens løb, har den
erfarne fanger og fisker Timotheus Petersen fra Kullorsuaq, slet ikke spottet
én eneste narhval eller hvidhval, hvilket ifølge ham er helt usædvanlig. Han
mener også, at dette muligvis kan skyldes undervandsmikrofoner, også kaldet
hydrofoner, i området, som har skræmt hvalerne væk fra området. Men Grønlands
Naturinstitut afviser, at der for tiden foretages sådanne undersøgelser i
området. Til gengæld melder flere videnskabelige kilder, herunder også Grønlands
Naturinstitut, om en nedgang i narhvalbestanden i Melville Bugten.
Ingen nar- og hvidhvaler
Timotheus Petersen, der er formand for
fisker- og fangerforeningen i Kullorsuaq, har i mange år taget på nar- og
hvidhvalsfangster i Melville Bugten, men for første gang var der ingen hvaler
at spotte i den øde og lange kyststrækning under fangsturene i juli.
- Jeg var i Melville Bugten hele
tre gange i sommer, men til min store forbavselse var der hverken narhvaler
eller hvidhvaler at se i de områder, hvor hvalerne plejer at befinde sig i
store antal tidligere. Det sætter naturligvis mange tanker i gang, da jeg
aldrig har oplevet det før.
- Skyldes det mon
klimaforandringer, eller skyldes det undervands lydundersøgelser, som er
foretaget af Naturinstituttet, som har skræmt hvalerne væk fra området?, siger
han.
Det kan ifølge ham derfor ikke længere
betale sig at tage på fangstture i Melville Bugten, da en sejltur med en jolle
til fangststederne til området kræver omkring 300 liter benzin.
Ikke bæredygtigt
Ifølge Grønlands Naturinstitut ankommer
narhvalerne til Melville Bugten i juli, og bevæger sig hen imod gletsjerne,
hvor de opholder sig i sommerperioden fra august til sen september, hvorefter de
fleste forlader området i efteråret, før isen lægger sig, og vandrer ud mod det
dybe vand i midten af Baffin Bugten.
Fangsten af narhvaler i Melville Bugten har
ifølge Grønlands Naturinstitut formentlig ikke været bæredygtig i et årti eller
mere. Det nævnes eksempelvis, at i perioden 2015 til 2019 anbefalede den
Nordatlantiske Havpattedyrkommission (NAMMCO) og den Grønlandsk-Canadiske
Fælleskommission for bevaring og forvaltning af hvid- og narhvaler (JCNB), som
rådgiver inden for forvaltningen af hvid- og narhvaler, at der højst må fanges
280 narhvaler, men det er vurderet, blandt andet via fangststatistik fra
Grønlands Selvstyre, at mindst 423 narhvaler blev fanget i denne periode.
Hvalforskere fra forskellige lande mener
derfor, at flere af de grønlandske narhvalbestande er i nedgang og efterhånden
er så små, at den fangst, der foregår, ikke længere er bæredygtig. De advarer
om, at visse lokale bestande er i fare for at uddø. En reduktion af
narhvalbestanden i Melville Bugten vil ifølge biologerne have negative
konsekvenser for fangstrådgivningen for både Melville Bugten og andre områder,
og man finder det derfor vigtigt at overvåge fangsterne i Melville Bugten nøje således
for at sikre, at de lovlige fangster holdes inden for de fastsatte grænser.
Ingen lydundersøgelser
Undersøgelserne viser, at narhvaler er
meget følsomme overfor menneskelige aktiviteter som undervandsstøj frembragt af
motorer. Men det vides ikke med sikkerhed, hvordan narhvaler reagerer på
seismiske aktiviteter, og på grund af narhvalernes følsomhed over for støj er
seismiske aktiviteter i Grønland reguleret for at minimere påvirkningen på
disse dyr. Det indebærer ofte, at seismiske undersøgelser kun kan udføres på
bestemte tidspunkter af året, og der kan være krav om overvågning af hvaler og
begrænsninger i lydintensitet. Derudover kan der være krav om brug af passive
akustiske overvågningssystemer (PAM) for at registrere hvallyde og justere
aktiviteten derefter. Else Løvstrøm, der er kommunikationschef i Grønlands
Naturinstitut oplyser, er der ikke er indsat såkaldte hydrofoner, som fangere
tit mener har en forstyrrende effekt for hvaler, i Melville Bugten, og hun
henviser samtidig til undersøgelsesresultaterne der viser, at narhvalsbestanden
er faldende i området. Selvom fangsterne i Melville Bugten udgør en relativt
lille procentdel af de samlede fangster i Vestgrønland, er de, ifølge Grønlands
Naturinstitut afgørende for bæredygtigheden af nar- og hvidhvalsbestanden.
