– Fabrikken er vigtig for fiskerne, så de har mulighed for at tjene penge

Frede Kilime er en travl mand. Telefonen sidder nærmest klistret til hans øre. Det ene tidspunkt skal et problem fra en defekt i fabrikken løses, det næste ringer journalister fra Sermitsiaq for at høre, om de må komme på besøg på den nye fabrik. Der har været nok at se til på det seneste, fortæller Frede Kilime. Og desværre også nok af udfordringer. 

- Alle fabrikker har opstartsvanskeligheder. Sådan er det, siger han. 

Mange udfordringer

Han ærgrer sig også. Frede. For selvom opstartsvanskeligheder er obligatoriske, når man åbner en ny fabrik med 13 nye medarbejdere, ved han også godt, hvem det går ud over i sidste ende. Fiskerne. Et erhverv han kender til hudløshed, da han selv har været fisker i mange år, indtil han to år tilbage takkede ja til at blive chef for fabrikken.

- Vi har over 50 fiskere, som har fiskerilicens. Vi blev desværre nødt til at skære fritidsfangere fra, fordi vores lynfryser på grund af en teknisk fejl ikke kan følge med indhandlingen, og vi har ikke nogen her, der kan fikse den, fortæller Frede. 

Den tekniske fejl i lynfryseren har haft store konsekvenser for de indhandlede kilo torsk.

- Der er indtil videre blevet indhandlet torsk for 242 tons og 566 kilo. Det tal kunne have været meget, meget større, hvis ikke det var for fryserens fejl, fortæller Frede.

Fejlen i lynfryseren betyder desværre også, at fabrikken nu er nødsaget til at lukke helt ned, indtil det er fikset. De forventer at genåbne i starten af november. 

Frede vasker skoene i vand og tager blå plasticbeskyttere på skoene, før han åbner døren til fabrikken. Inde på fabrikken peger Frede på et tomt gulv. Dér skulle en maskine til at kappe hovederne af torsk have stået. Men den er endnu ikke kommet. Det betyder, at de midlertidigt skal kappe hovederne af manuelt. Der er ingen medarbejdere på gulvet lige nu. De holder kaffepause oppe i pauserummet.

- Uheldigvis er der stor udskiftning i mandskabet, men lige nu har vi dem, vi skal bruge. De er ti i fabrikken, en administrativ medarbejder, en rengøringsmedarbejder og så mig. 13 medarbejdere i alt.

Stor interesse fra lokalsamfundet

Frede har selv kæmpet igennem mange år for fabrikken, som han nu har fået rorpinden i, fortæller han. En fiskefabrik til gavn for byen. 

- Selvfølgelig bliver man glad, når næsten alt er faldet på plads. Gevinsten vil vise sig i fremtiden, selvom vores sæson for torsk er meget kort cirka fra august til november, og på trods af de udfordringer vi har mødt, siger han og fortsætter.

- Fabrikken er vigtig for befolkningen, og for fiskerne, så de har mulighed for at tjene penge.

Fredes håb om en fremtidig gevinst har allerede vist sig i nutiden. Enos Kristiansen er én af de unge fiskere, som har grebet muligheden for at indhandle i den nye fabrik, og Frede fortæller om en stor udvikling i antallet af fiskere. 

- Der er kommet flere fiskere. For to år siden begyndte vi langsomt at modtage fisk. Fra år til år bliver der flere og flere fiskere. Nu, hvor fabrikken er åbnet, er der kommet endnu flere til. Måske fra få fiskere til over 50 fiskere, så det er en stor stigning.

En interessant fremtid

Frede sætter sig tungt i kontorstolen overfor den administrative medarbejder. Han er gået fra fisker til kontorarbejder. En stor omvæltning i en alder af 63.

- Jeg er blevet så gammel, at jeg ikke gider være fisker længere. Jeg startede pludseligt som chef. De inviterede mig og spurgte, om jeg ville være chef, og så tænkte jeg: Det må jeg hellere prøve. Selvfølgelig savner jeg fangst og fisk, men jeg er glad for det her arbejde, siger han.

Perspektiverne i fabrikken er ikke til at spå om, siger han. Men han har store håb. Forhåbentlig kan en ny fiskeriskole stables på benene i samarbejde med byens ungdomskulturhus, og fabrikken kan være med til at sprede ringe i vandet. Til at beskrive fremtiden for fabrikken bruger han ét ord.

- Man ved aldrig, hvad fremtiden bringer, men jeg vil kalde den interessant.